Kræftdag 2020

FaKDs næstformand Trine Klindt var til Kræftdag 2020 i København d. 3.9.20. Konferencen var naturligt præget af Covid-19 situationen, der bl.a. betød at alle deltagere sad med stor afstand til hinanden og oplægsholderne blev vist på skærm til de mange lokaler, hvor deltagerne var placeret.

”Dagens program satte i den grad fokus på ulighed i kræftbehandling og prognose. Hvor meget ulighed, hvorfor og hvad koster det den enkelte og samfundet? Ernæring var dog ikke skrevet ind i programmet... hvilket måske i visse tilfælde afspejler virkeligheden ude på de onkologiske afdelinger?” Trine Klindt

FaKDs bidrag til Kost og Cancer præsenteres på en af Fresenius Kabis stande - den eneste stand i udstillerområdet som sætter ernæring ifm. cancerbehandling på dagsordenen i dag... og den blev desværre ikke besøgt så meget, som man kunne forvente.

Men materialet der er udarbejdet er flot og hvis du ikke allerede har været inde på hjemmesiden www.kostogcancer.dk og se, så tjek siden ud med det samme. Den er særdeles anvendelig i den daglige vejledning af cancerpatienter.