Kræftpatienter mangler ernæringsrådgivning

Næsten halvdelen (47%) af danske kræftpatienter er ikke blevet vejledt om ernæring i forbindelse med deres kræftsygdom. Det viser en ny undersøgelse som analyseinstituttet YouGov har lavet for Kost & Ernæringsforbundet, Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Foreningen af Kliniske Diætister og Fresenius Kabi. Desuden svarer hver fjerde patient (26%), at de ikke på noget tidspunkt er blevet vejet på hospitalet. Og det er helt urimeligt overfor patienterne, mener formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry.

- Denne undersøgelse understreger, i hvor høj grad mad og måltider hænger sammen med vores helbred, trivsel og sundhed. Vi ved, at en krop i god ernæringstilstand kommer sig hurtigere. Og vi ved, at underernæring er en almindelig tillægsdiagnose for kræftpatienter. Derfor er det helt afgørende, at patienterne bliver mødt af et særligt fokus på kost og ernæring. Derfor er jeg ærlig talt ikke kun overrasket over de tal, vi ser her – men også virkelig ærgerlig. Vi forbedrer altså folks mulighed for at overleve og komme sig godt oven på et kræftforløb, hvis vi sætter ind i tide, fastslår hun.

Indfør systematisk ernæringsscreening

Parry peger blandt andet på systematisk ernæringsscreening som et af de nødvendige værktøjer. I særdeleshed fordi, undersøgelsen viser, at hele tre ud af fire kræftpatienter er blevet sendt hjem fra sygehuset uden ernæringsbehandling.

- Vi skal sørge for at ernæringsscreene. Ikke bare en gang imellem, men fast, systematisk og dér hvor der er behov. Det er sådan, vi når patienterne inden de er blevet underernærede og svækkede. Og det er sådan vi sørger for, at de heller ikke bliver det, når de kommer hjem fra hospitalet. Når vi screener patienterne, kan vi nemlig målrette vores indsats og følge op individuelt. Vi kan behandle og vejlede og sammen med køkkenet sørge for, at den enkelte patient får den rigtige benzin på motoren, siger Ghita Parry.

Tidlig indsats afgørende for helbredelse

Overlæge og professor Henrik Højgaard Rasmussen, leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme og Center for Tarmsvigt ved Aalborg Universitetshospital, vurderer, at manglende fokus på ernæring kan have fatale konsekvenser:

- Vægttab og særligt tab af muskelmasse giver f.eks. øget toksicitet af kemoterapi, flere infektioner og længere sygehusophold. Omvendt kan den rigtige ernæring til f.eks. patienter med mave-tarmkræft, som opereres, nedsætte komplikationer og infektioner med omkring 40 %. Samtidig kan vi se, at ernæringsterapi giver øget livskvalitet, ligesom enkelte studier viser en forbedret overlevelse. Derfor er større fokus på ernæring afgørende, siger han i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser desuden, at en ud af fem kræftpatienter (22 %), der tabte sig, allerede havde tabt sig, inden de vidste, at de havde kræft. Det er derfor vigtigt at sætte ind med ernæringsbehandling så tidligt i forløbet som muligt.

Kræver holdningsændring

Hver tredje kræftpatient (35 %), der tabte sig, svarer, at sundhedspersonalet ikke reagerede med noget konkret på deres vægttab, og knap to ud af 10 patienter (14 %), der tabte sig, fik en kostplan, efter de havde tabt sig. Det viser, at der er behov for en gennemgående holdningsændring på hospitalerne, mener Henrik Højgaard Rasmussen, der understreger, at vægttab og underernæring kan betyde, at man må udskyde livsvigtig behandling som kemoterapi og strålebehandling.

En undersøgelse fra 2012 viste, at danske kræftsygeplejesker ofte føler sig alene med ansvaret for patienters ernæring og savner en klar handleplan.

Sygeplejerske Bell Møller fra Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker siger i en pressemeddelelse, at hun håber, at Sundhedsstyrelsen inddrager ernæring i den kommende Kræftplan 4:

- Det er så tidspressede og behandlingstunge opgaver, der ligger på hospitalsafdelinger og ambulatorier, og kontakten med patienterne er kort. Plejepersonalet skal først og fremmest sikre sig, at patienten kan reagere på de bivirkninger, der er akut livstruende. Vi håber derfor, at ernæring bliver inddraget i kræftplan 4, og at ansvaret for ernæringssamtalerne fastlægges. Ernæringsfokus kræver en stærk sygeplejeledelses opbakning.

Ingen hjælp fra hospitalet

55 årige Steffen Schou er en af de patienter, der på egen krop har oplevet, hvor lidt ernæringsterapi og vejledning fylder på hospitalet i forhold til den medicinske behandling:

- Man får bare stukket et papir i hånden om ernæring, og så må man klare sig selv uden at høre mere fra hospitalet. Det kræver store ressourcer at holde vægten, når man har kræft. Jeg er så heldig, at jeg har en kone, som laver mad derhjemme hver dag. Men jeg står alligevel og har tabt mig 6 kg bare på de seneste to måneder.

I Kost & Ernæringsforbundet er det ikke første gang formanden hører historier som Steffen Schous. Og det bør få politikerne – ikke kun på Christiansborg, men også i kommuner og regioner -  til at lytte, mener hun.

- Vi står på tærsklen til en aftale om det nære sundhedsvæsen og en ny kræftplan. Vores undersøgelse viser med al tydelighed, at mad og måltider, kost og ernæring er en overset del af sundhedsområdet. Vi er virkeligt dygtige fagfolk, der kan løfte opgaven. Vi kan sørge for, at patienter – hvad enten de er i eget hjem eller på hospitalet – får den kost og ernæring, der skal til for at behandle, sundhedsfremme og rehabilitere. Men det kræver, at vi får plads og rum til det. At politikerne hjælper patienterne med at skabe mere og bedre samarbejde på tværs af faggrupper og mellem kommuner og regioner, slutter hun.

FAKTA

  • Initiativtagerne bag undersøgelsen er samarbejdsparterne i projektet Kost og cancer. Parterne er Kost & Ernæringsforbundet, Foreningen af kliniske diætister, Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker og Fresenius Kabi.
  • For at give patienterne viden om ernæring, har parterne bag undersøgelsen udviklet hjemmesiden www.kostogcancer.dk. Her kan patienter hente oplysning om ernæringens betydning, få enkle råd til hverdagen og information om de forskellige former for ernæringsterapi.