Kræftplan mangler ernæring

Så sent som i går kunne Kost & Ernæringsforbundet – som en del af ’kost og cancer’-samarbejdet på Christiansborg præsentere en undersøgelse blandt 500 kræftpatienter. Undersøgelsen taler sit tydelige sprog: Næsten halvdelen af respondenterne (47 %) er ikke blevet informeret om eller vejledt i kost og ernæring i forbindelse med deres kræftsygdom. Det skal holdes sammen med, at halvdelen af patienterne melder, at de har tabt sig i forløbet.

Og det bakker overlæge og professor Henrik Højgaard Rasmussen, leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme og Center for Tarmsvigt ved Aalborg Sygehus op om. Han siger i en pressemeddelelse:
- Vi ved, at den rigtige ernæring til f.eks. patienter med mave-tarm-kræft, som opereres, kan nedsætte komplikationer og infektioner med omkring 40 %. Samtidig kan vi se, at ernæringsterapi giver øget livskvalitet, ligesom enkelte studier viser en forbedret overlevelse. Effekten af ernæringsrådgivning er betydningsfuld for en forbedret livskvalitet. Derfor er større fokus på ernæring afgørende.

Ernæring skal være integreret i tilbuddet

For Kost & Ernæringsforbundet er det vigtigt, at der sættes tidligt ind.
- Vi peger ikke kun på ernæringsscreening som et af værktøjerne. Vi siger også: Lad os nu gøre ernæringsvejledning og behandling til en integreret del af det tilbud, kræftpatienterne får. Det kræver kliniske diætister, der i tæt samarbejde med sygehusets køkken, kan give patienterne den rigtige ernæring i den rigtige konsistens. Og det kræver et tæt samarbejde mellem sygehuse og kommuner, så indsatsen omkring patientens ernæring ikke går tabt, når patienten skal genoptrænes eller behandles derhjemme, siger Ghita Parry.

På konferencen om kost og cancer deltog en række af partiernes sundhedsordførere. En af dem blandt andet formanden for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Lise-Lott Blixt (O). Hun udtaler til TV2 News, at hun vil have fokus på blandt andet ernæring i de kommende forhandlinger om kræftplanen. I en pressemeddelelse siger hun desuden:
- I Danmark er vi blevet dygtige til at behandle kræft. Men vi halter desværre efter i forhold til at sikre god og nok ernæring til kræftpatienter. Underernæring er den mest almindelige tillægsdiagnose hos kræftpatienter, og det går ud over både behandlingseffekt og livskvalitet. Et vægttab hos en kræftpatient kan f.eks. betyde, at behandling med kemoterapi må udskydes eller i nogle tilfælde helt opgives, fordi patienten er for svag. Derfor glæder det mig, at der både er politisk og faglig opbakning til, at ernæringsområdet får et løft i forbindelse med Kræftplan IV.

Forhandlingerne om kræftplanen forventes at være en del af forhandlingerne om finansloven for 2017.