Kulinarisk Sydfyn - Smag med holdning

Kulinarisk Sydfyn

 Foreningens formål er at synliggøre og markedsføre regionale råvarer, producenter og spisesteder, herunder skabe en national bevidsthed om Sydfyn som et kulinarisk område med en kvalitetsbevidst kost- og spisekultur og som et nationalt mødested for ”madfolk” i bred forstand. Foreningen skal forfølge formålet ved at igangsætte, koordinere og markedsføre en række årligt tilbagevendende aktiviteter, der takket være arrangementernes fokus på råvarernes kvalitet og indhold af gode mad- og spiseoplevelser kan sætte Svendborg og Sydfyn på landkortet.
”Kulinarisk Sydfyn” er en upolitisk forening og skal ikke varetage enkelte branchers, foreningers eller virksomheders kommercielle eller politiske særinteresser.

Fødevaremarkedet på Svendborg Havn er Danmarks største af sin art, både hvad angår antal udstillere – i år rekordhøjt – og antal besøgende, der skal tælles i tusinder.

Markedet er fortsat et nationalt marked ”for den gode smag”, men som en nyhed kan vi i år præsentere et antal udenlandske udstillere fra Italien og Tyskland.

Fødevaremarkedets mange nysgerrige gæster i alle aldre kan i år yderligere lade sig inspirere af det store udbud af osteproducenter. Flere af disse deltager i den første skandinaviske ostefestival ”Nordens Oste”, der tyvstarter i år som en kvalitetskonkurrence imellem en række unikke osteprodukter.

Arrangementet afvikles sideløbende med Fødevaremarkedet og konkurrencen afgøres af et internationalt sammensat dommerudvalg med bl.a. flere af Danmarks store anerkendte kokke.

Fødevaremarkedet er en fest for alle sanser og med smagsoplevelser for enhver. Uanset udvidelsen af årets Fødevaremarked og et bredere udbud end nogensinde, er det fortsat KVALITETEN, der afgør arrangørernes prioriteringer.

Åbningstider

Begge dage: 10.00 - 17.00

Hvor

Svendborg Centrum

Entré

Pris 40 kr. per person per dag.
Pris 50 kr. per person for begge dage.
Børn under 12 år gratis adgang.

Husk

Der er rig mulighed for smagsprøver, hvoraf nogle er gratis, andre mod mindre betaling. Ved smagsprøver af øl og vin forudsættes køb af et smageglas og poletter. ("hunde ingen adgang").