Relateret indhold

Fagbladsartikel 07/05/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 07/05/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 24/06/2020 Kost, Ernæring & Sundhed 4-2020
Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Månedens opskrift: Danske Skaldyr
Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Ledelse under Corona kræver mod

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Kulturen på arbejdspladsen påvirker sygefraværet

  • Henrik Stanek  [ TEKST ] Henrik Frydkjær  [ FOTO ]
    Henrik Stanek [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]

Sygefraværet i det offentlige var på vej ned, men i de seneste to år er det atter steget. Også Kost & Ernæringsforbundet ser flere sager om sygefravær. Derfor blev sygefravær og fastholdelse et omdrejningspunkt for forbundets årstræf for 100 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.

En workshop tog afsæt i Kalundborg Kommune, der har succes med at involvere de lokale MED-udvalg i arbejdet med at nedbringe sygefraværet.

− Når en medarbejder er syg, bliver lønudgiften ikke gengældt af en arbejdsindsats. Desuden kan det føre til vikarudgifter og driftstab. Da vores sygefravær lå over landsgennemsnittet, kunne der være noget at hente, fortæller Palle Bruun Olsen, der er leder af sikkerhedsarbejdet i den vestsjællandske kommune.

Ikke én, men flere løsninger

Hans erfaring er, at det ikke nytter at rulle ens løsninger ud over alle arbejdspladser. Det får måske nok sygefraværet til at falde, men kun kortvarigt. Den erfaring er brugt i Kalundborg i projektet ‘Social kapital − mindre fravær’, der bygger på elementer fra ‘En kur mod sygefravær’, som forhandlingsfællesskabet og KL udgav i 2015. Også ledelseskonsulent Bo Vestergaards bog ‘Fair proces’ er i spil. I den viser han, at løsningen lykkes otte ud af ti gange, når medarbejderne inddrages. Hvis det derimod er ledelsen, der trækker løsninger ned over hovedet på folk, falder succesraten til tre ud af ti.

− Det er et godt argument for, at medarbejderne selv skal være med til at pege på, hvilke løsninger der passer til netop deres arbejdsplads, siger Palle Bruun Olsen.

MED-udvalg tænker strategisk

I januar i år blev 20 arbejdspladser med et fravær på over fem procent indbudt til et forløb, hvor MED-udvalgene har diskuteret mulige løsninger og prioriteret indsatser på deres arbejdsplads.

− Involvering af MED-udvalgene er en af de vigtigste forudsætninger for succes, fordi det giver fælles ejerskab til problemet. Udvalgene tænker strategisk, og mellem møderne får leder og tillidsvalgte tingene til at ske med afsæt i MED-udvalgets diskussioner om trivsel, psykisk arbejdsmiljø, social kapital og sygefravær, siger Palle Bruun Olsen og betoner, at det giver mening at tale om social kapital.

− Det er et element i social kapital, at man føler sig inddraget og hørt. Det kræver, at man kan tale åbent om problemerne. Derfor handler vores næste trivselsmåling om social kapital, så vi får et billede af, hvor der er behov for at udvikle den tillid, man skal have til hinanden, også i MED-udvalget.

Statistik bruges som lygtepæle

Også statistik er centralt, både fordi det kan få medarbejderne til at erkende, at arbejdspladsen har et problem, og fordi tallene over fravær kan vise, om en indsats virker.

− Vi laver ensartede opgørelser hver måned, så hver arbejdsplads kan se sit sygefravær, og hvordan det har udviklet sig. Samtidig kan MED-udvalget sammenligne på kommunalt plan og på sit direktørområde. Vi bruger statistik, som en fuld mand bruger lygtepæle, nemlig til at støtte os til: Er vi på vej i den rigtige retning? Og hvis ikke, er der så forklaringer på eventuelle udsving? Rammes en medarbejder på en lille arbejdsplads af alvorlig sygdom, vejer det tungt i statistikken, siger Palle Bruun Olsen.

Statistik hjælper arbejdspladsen med at dosere medicinen. Hvis man har meget hyppigt fravær, skal MED-udvalget måske justere retningslinjerne for, hvornår man melder sig syg og til hvem, og på personale- og teammøder kan man tale om, hvad det betyder for kollegerne, når der tit mangler én.

− Medarbejderne har ret til at være syge, men hvis man er bevidst om, at kollegerne skal løbe stærkere i ens fravær, kan man måske løse en anden opgave, selv om man ikke er helt frisk. For eksempel kunne en medarbejder i hjemmeplejen ikke cykle ud til borgerne, fordi hun havde slået sit haleben. I stedet lavede hun vagtlister, og vi undgik en sygemelding. Det handler om at se muligheder frem for begrænsninger.

Indsatsen betaler sig

Siden Kalundborg Kommune indledte ‘Social kapital − mindre fravær' med et pilotprojekt på et stort plejeområde i 2015, er det samlede sygefravær faldet fra 4,9 til 4,4 procent. Konkret er man gået fra 153 til 133 daglige sygemeldinger blandt de 3.300 ansatte. Nu er kunsten at holde gryden i kog.

− Hvis vi slipper speederen, stiger fraværet. Derfor præmierer vi til næste år tre arbejdspladser, som har ydet en god indsats med at fastholde et lavt sygefravær. Det er med til at holde fokus, siger Palle Bruun Olsen.

FAKTA
 

Social kapital, mindre fravær

Kalundborg Kommunes  projekt med at nedbringe sygefraværet og fastholde medarbejderne var omdrejningspunkt for en workshop på  Kost & Ernæringsforbundets årstræf for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.

Projektet tager afsæt i ‘En kur mod sygefravær', som KL og Forhandlingsfælleskabet står bag.

www.vpt.dk – MED knækker kurven
www.kl.dk – En kur mod sygefravær

 

 

Tr og amir har styr på sygefraværet og arbejder på at fastholde medarbejderne. Det er en god idé at inddrage MED, mener de.

 

Lene Ditte Jensen, tillidsrepræsentant i storkøkkenet i Hjørring

 

Hvor højt er sygefraværet hos jer?

− Det ligger stabilt omkring fire procent. Det er rimeligt lavt i forhold til resten af kommunen, så det er acceptabelt. Men vi arbejder alligevel på at komme længere ned.

Hvad gør I for at nedbringe sygefraværet?

− Sygefravær er altid på dagsordenen i MED-udvalget. Før hvert møde får vi en statistik over kort- og langtidsfravær. Fravær på grund af barns sygedag eller kroniske lidelser kan vi få en oversigt over, hvis vi har brug for det. Vi arbejder i team, og hvert team får en opgørelse over deres sygefravær med navn på. Så kommer fraværet i fokus. Det gør, at folk møder op, selv om de måske vågner med hovedpine. Så tager de et par piller og prøver at komme af sted alligevel. Vi sygemelder os ikke pr. sms, for det er for nemt. Vi skal ringe til vores leder, når arbejdstiden begynder, og det kan have en præventiv virkning. Allerede her aftaler man, hvornår vi skal være i kontakt igen. Man kan ikke bare sige, at jeg ringer, når jeg er klar, for så bliver det måske let til en eller to dage ekstra med fravær.

Hvad tænker du om at inddrage MED-udvalget i arbejdet med at nedbringe sygefraværet?

− Det er en god idé, for så bliver medlemmerne garanter for, at sygefraværet ikke accelererer, men at der bliver skabt en kultur om, at man prioriterer nærværet. Selvfølgelig skal man ikke på arbejde, hvis man har feber eller bræksyge, men man kan godt passe telefon med en brækket arm.

 

Helle Hjort Hyberts, tillidsrepræsentant på Aarhus Universitetshospital i Risskov

 

Hvor højt er sygefraværet hos jer? 

− Det ligger på seks procent. Vores korttidssygefravær er under tre procent, og langtidssygefraværet er over tre procent.

Hvad gør I for at nedbringe sygefraværet?

− Vi arbejder ikke målrettet på at nedbringe sygefraværet, men vi er gode til at hjælpe folk tilbage. Vi ringer og hører, hvad lægen anbefaler, og hvis der er en opgave, den sygemeldte ikke kan løse, finder vi en anden til opgaven. Vi følger regionens politik om, at man bliver kaldt til samtale, når man har seks sygeperioder på 12 måneder. Det sker for at forebygge, for måske skyldes fraværet noget derhjemme eller på jobbet, og kan arbejdspladsen så sætte noget i værk? Vi har jævnligt fysio- og ergoterapeutstuderende til at lave projekter hos os om for eksempel tunge løft, og det seneste år har vi været på kommunikationskursus for at styrke tilliden og blive mere trygge ved hinanden. Vi lærer, hvordan vi kan sige til en kollega, hvis der er noget, vi er utilfredse med. Vi har også fået større medindflydelse. Tidligere stod én for udviklingen i køkkenet, men nu er alle med i en gruppe, som udvikler retter, og det får folk til at føle, at køkkenet er deres. Det betyder også noget.

Hvad tænker du om at inddrage MED-udvalget i arbejdet med at nedbringe sygefraværet?

− Det er en god idé. På næste møde i MED-udvalget vil jeg spørge, om vi kan gøre det samme, så vi i endnu højere grad får nærvær i stedet for fravær.

 

Louise Bøjer Aagaard, arbejdsmiljørepræsentant i Nordjysk Mad

 

Hvor højt er sygefraværet hos jer? 

I 2015 lå vi på 3,5 procent, hvilket er acceptabelt, men i første halvdel af i år steg det til 6,5 procent. Vi har haft en langtidssygemeldt og en elev, som har døjet med maveonde i flere omgange.

Hvad gør I for at nedbringe sygefraværet? 

− Vi ser på statistikken over sygefraværet hvert halve år og vurderer, om der er noget, vi kan gøre. Vi forsøger for eksempel at undgå kroniske skulderskader og rygskader med løftevogne og andre hjælpemidler, og vi rokerer rundt, så arbejdet ikke bliver ensidigt og rutinepræget. Vi afprøver også nye teknikker, som vi hører om. For eksempel har vi i mange år hældt sovs op med enliters-øser, men nu er vi begyndt at bruge kander. Selv om indholdet er det samme, giver det ikke smerter, fordi vi får vægten tættere på hånden. Med en øse bruger man armen helt oppe fra albuen ned til håndleddet.

Hvad tænker du om at inddrage MED-udvalget i arbejdet med at nedbringe sygefraværet?

− Det lyder spændende. Jeg fik mange ideer med hjem fra årstræffet. For eksempel hvordan elever tror, at de må have op til ti procents fravær, fordi det må de på skolen. Men på en arbejdsplads skal de helst ned på nul. Og i stedet for altid at se på de negative tal over sygefraværet kan man vende det om og se på de langtidsraske, som altid kommer på arbejde. Hvad gør de, siden de har højst fem eller måske slet ingen sygedage om året? Er der noget, vi kan lære af dem?