Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kunsten at spise med én hånd

Jordbær, Chokolade og Mælk: Forbudt! 

Dialysepatienter har meget strikse rammer, når det gælder mad og drikke, fordi deres nyrer ikke renser blodet for de affaldsstoffer, fødevarerne efterlader, når de omsættes i kroppen. Det er især mineralerne kalium, fosfat og natrium, som dialysepatienter ikke må få for meget af.

Det betyder, at mængden af både frugt, mange grøntsager, kød og mælkeprodukter skal begrænses og spises med omtanke. Samtidig skal mængden af væske indskrænkes til næsten ingenting, fordi nyrepatienter stort set ikke tisser.

I tillæg har mange nyrepatienter også andre diagnoser, f.eks. diabetes, som sætter yderligere hegn for, hvad de kan og må spise.

Og når nyrepatienter er i dialyse for at få blodet renset, ligger de ned med nål og slange i den ene arm fire til seks timer ad gangen, ofte flere gange om ugen. Det betyder, at maden også skal kunne spises med én hånd.

− Sådan er de diætetiske udfordringer med disse patienter. De er ofte meget, meget syge og har betydelig nedsat livskvalitet. De døjer med kvalme og dårlig appetit. Nogle har decideret madlede, fortæller servicechef på Sønderborg Sygehus, Lone dalvig, der er økonoma og klinisk diætist.

Sammen med Odense Universitetshospital har sygehuset deltaget i et brugerdrevent innovationsprojekt ’Sunde Måltider til Sygehuspatienter’, hvis fokus var at udvikle nye og sunde måltider til denne patientgruppe.

Lone dalvig var ressourceperson på diætetikken, som hun underviste fagpersonalet i køkken og pleje i.

Lidt, men godt

En pointe var at undersøge, hvad nyrepatienterne drømmer om og savner at sætte tænder i.

En gruppe antropologer kortlagde patienternes mad- og smagspræferencer, og på den baggrund udviklede man fire personas, som med forskellige karakteristika afspejlede dialysepatienternes ønsker og krav til maden.

− Vi fandt ud af, at mange patienter var til ’sippe-nippe’-mad − altså små portioner, som de kunne spise med én hånd under dialysen. Store måltider kan give blodtryksfald, så de ville have ’lidt, men godt’, og vi tænkte, at for at vække deres appetit skulle lysten til maden drive værket, forklarer Lone dalvig.

I processen med at udtænke måltiderne til patienterne valgte hun derfor helt symbolsk at smide diætforeskrifterne i skraldespanden.

− Vi gjorde op med ’forbudt-tankegangen' for at finde ind til lysten til maden. Vi udviklede i stedet små tapasmenuer, så patienterne kunne vælge mellem flere små måltider, hvor mængden af det forbudte var tilpasset deres sygdom. det kunne f. eks. være en dessert med et kvart jordbær som pynt, så de fik fornemmelsen af at have smagt jordbær. Eller et lille stykke chokoladekage. Vi fik hjælp fra Kold College til at udvikle måltider, hvor smagen kom stærkt frem i de små mængder.

Samtidig blev hver enkelt ret næringsberegnet, så patienten vidste, hvor meget kalium, natrium og fosfat den indeholdt. Med afsæt i blodprøvernes grænseværdier netop den dag kunne patienten derfor selv vurdere, hvad der var forsvarligt at spise og dermed selv tage ansvar for sin mad.

PERSPEKTIV

 

Et kulinarisk løft

I projektet blev den ernæringsmæssige viden hos kliniske diætister og ernæringsassistenter kombineret med viden om dialysepatienternes smagspræferencer. Det gav mulighed for at udvikle nye, indbydende og sunde måltider til brugerne, som følte sig set, hørt og nurset og oplevede, at maden havde fået et markant kulinarisk løft. I dag tilbyder køkkenet patienterne, at de dagen igennem kan vælge mellem en række menuer under dialysen: forskellige slags sandwich, lunch box med smørrebrød, frokostplatte, dagens lune ret, dagens dessert, dagens blandede salat og dagens menu. menuernes størrelser og indhold tager højde for patientens diætetiske og fysiske udfordringer, men indeholder også noget af det, som før var helt ’forbudt’. Det giver dem mulighed for at vælge mellem flere forskellige slags menutilbud og selv bestemme, hvad og hvor meget de ønsker at spise.

 

FAKTA

 

Brugerdreven innovation

’Sunde måltider til sygehuspatienter’ var et brugerdrevent innovationsprojekt. både de professionelle − plejepersonalet på dialyseafdelingerne og personalet i køkkenerne − samt ’eksperterne i eget liv’ − patienterne − deltog som brugere og bidrog til at udvikle måltiderne.

Projektet var et samarbejde mellem Sygehus Sønderjylland, Odense Universitetshospital, Nyreforeningen, Kold College, Teknologisk Institut, Antropologerne.com og TCM Denmark og er afsluttet nu.


Nyrernes vigtigste funktion er sammen med leveren at filtrere blodet og fjerne affaldsstoffer, giftstoffer og overskudsvand fra kroppen. nyrerne er afgørende for væskebalancen og mineralbalancen, og der er specielt fokus på mængden af kalium, natrium og fosfor i blodet.

Nyrerne er forudsætningen for, at vi kan spise forskellige slags mad, medicin og store væskemængder uden at bekymre os om, hvorvidt affaldsstofferne hober sig op i skadelige mængder.

Kalium:

• Findes i de fleste fødevarer, særligt i frugt, grøntsager, kartofler og fiberrige kornprodukter, men også i chokolade og nødder

• Grøntsager, der er tilberedt, kan spises ubegrænset, da en stor del af kaliumindholdet fjernes, når de skrælles, findeles og koges i rigeligt vand. Kogning med salt reducerer kaliumindholdet i kartofler og formodentlig også i andre grøntsager

• Pasta og ris har et lavere kaliumindhold end kartofler.

Salt/natrium:

• Volder mange dialysepatienter problemer, da ca. 90 procent af saltet fra maden optages i kroppen og udskilles primært via nyrerne

• En stor del af det salt, vi spiser, stammer fra industrielt forarbejdede levnedsmidler, pålæg, færdigretter, konserves og ost.

Fosfat:

• Findes i store mængder i mælk og ost, nogle typer brød, chokolade og nødder

• Dialysekrævende nyresyge skal have rigeligt protein og ofte samtidig spise mindre fosfat, og det er svært, fordi de proteinrige levnedsmidler er mere eller mindre fosfatholdige

• Et højt indhold i blodet kan give hudkløe og over tid afkalke knoglerne, ligesom risikoen for åreforkalkning øges.

Væske:

• Urinproduktionen nedsættes, når nyrerne ikke fungerer. De fleste nyresyge kan kun komme af med overskydende væske gennem dialysebehandlingen

• Store væsketræk under dialysen kan give blodtryksproblemer og tørst.

Kilde: Nyreforeningen.dk