Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kvalitet og fleksibilitet skal styre

Når stat, kommuner og regioner indgår aftaler med leverandører om at levere varer til institutionerne, er det selvfølgelig for at få en god pris. Indkøbsaftalerne kan samtidig lette indkøbene for den enkelte institution, det er jeg med på. Men aftalerne skal være fleksible. Og de må aldrig gå på kompromis med kvaliteten! Derfor skal kost- og ernæringsfagliges professionalitet i spil før, under og efter aftalerne indgås. Både pris, service og kvalitet skal selvfølgelig være gennemskuelig og de enkelte institutioner skal have mulighed for at vælge præcis de varer, der passer til deres ’køkken’. Det skal kunne smages, at vi laver mad til mennesker med en helt forskellig madkultur, forskellige ønsker og ernæringsmæssige behov.

Hvis de institutioner, der er omfattet af aftalen, ikke er enige om, hvilke varer, der skal indgå, så skal der simpelthen flere varer med på listen. Samtidig skal aftalerne være så fleksible, at institutionerne kan købe særlige varer uden for aftalen. Det kan eksempelvis være hos lokale producenter, der kan tilbyde den kvalitet, der ønskes. Det vil tilgodese det lokale erhvervsliv, og det vil samtidig gøre indkøbene mere bæredygtige uden den lange transport.

Det nytter heller ikke, at professionelle fagfolk er tvunget til at købe de samme varer år ud og år ind, fordi det nu engang er aftalt. Der kan være kommet nye og bedre varer på markedet, og køkkenets behov kan have ændret sig. Aktuelt skal institutionerne i de kommende år indkøbe langt flere økologiske varer, hvor først og fremmest sæson, men også nordiske og lokale råvarer vil få en større betydning. Det skal indkøbsaftalerne kunne rumme.

Hvis fleksibiliteten er vanskelig at passe ind i EU’s udbudsregler, vil jeg opfordre politikere og indkøbsansvarlige til at finde udveje og om nødvendigt arbejde for en regelændring, så det bliver kvalitet og fleksibilitet, der styrer. Fremtidige aftaler skal give den enkelte institution mulighed for at udvikle mad og måltider, være innovativ og gå foran. Det skal jo ikke kun ske på Noma, vel!

Ghita Parry
/ Formand