Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Lad os få en faglig debat

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │ Grafia [ f o t o ]

− Vi har kun to elever under uddannelse på Færøerne, så hvis vi ikke gør noget aktivt og alvorligt ved det, uddør vi. Udviklingen går i den forkerte retning med hensyn til at ansætte kostfagligt personale. Vi er nødt til at komme ud og fortælle om, hvem vi er, hvad vi kan, og hvorfor der er brug for os. Mit første træk er at invitere lederne fra de store arbejdspladser til møde med erhvervsuddannelsesrådet for at fortælle dem om mulighederne for at få elever, hvad det kræver at blive godkendt osv. De fleste har ikke haft elever i mange år.

Gang i medlemmerne

Sådan lyder en af Elisabeth Akursmørks klare målsætninger − og udfordringer − som forbundets relativt nyvalgte formand på Færøerne. Sammen med de øvrige fire i bestyrelsen er hun i fuld gang med at planlægge medlemsarrangementer, der skal sparke liv i den faglige udvikling og debat.

− Der er god opbakning, når vi holder et arrangement, så det handler bare om at få planlagt en kontinuerlig række, så vi får skabt en forventning hos medlemmerne om, at her sker der noget og give dem mulighed for at bidrage også. For vi kan gøre noget − og vi vil meget mere. Jeg har også planer om personligt at opsøge arbejdspladserne, men har ikke haft tid endnu.

Kan lide struktur og systemer

Netop det at gøre en forskel var motivationen, da Elisabeth Akursmørk fulgte opfordringen til at stille op som regionsformand for forbundets 40 medlemmer på Færøerne sidste år i marts. Medlemsskaren er en blanding af økonomaer, ernæringsassistenter, professionsbachelorer og kliniske diætiser. Ud over Landssygehuset er her to andre sygehuse samt plejehjem med kostfagligt personale.

Samme drivkraft − at gøre en forskel − har Elisabeth Akursmørk i sit daglige arbejde på Landssygehuset, hvor hun er ansat som kost- og kvalitetsleder med ansvar for blandt andet egenkontrol og formidling af viden om kvalitet til personalet, som har med maden at gøre − både i køkkenet og på sygehusets 12 afdelinger.

− Jeg kan lide at strukturere og sætte ting i system, og jeg har stor frihed i mit job. Jeg er lige nu ved at implementere et nyt system for egenkontrol på alle 12 afdelinger, hvor jeg har at gøre med mange faggrupper og skal formidle viden og procedurer til dem. Jeg synes, jeg kan mærke en øget tilfredshed hos dem over, at man nu kan dokumentere, at man har styr på systemer og retningslinjer, så man ikke skal improvisere. Det handler om at give medarbejderne de bedste betingelser og arbejdsredskaber, som er med til at skabe et sundt arbejdsmiljø. Det afspejles i kvaliteten af deres arbejde og bidrager til, at patienterne får den bedste oplevelse af maden. Det er jo det, det handler om.

 

BLÅ BOG

Elisabeth Akursmørk
42 år

Født på Færøerne. Uddannet økonoma i Danmark i 1993. Indtil 2007 lærer på en husholdningsskole på Færøerne. I en periode selvstændig. Fra 2007-2012 ansat på forsorgshjemmet Østervang i Århus. Siden 2012 ansat på Landssygehuset i Thorshavn som kost- og kvalitetsleder.

MIN HVERDAG

KOGEBØGER: er en lidenskab. Jeg har selv udgivet fem kogebøger sammen med en kollega. Fire om sund hverdagsmad og en kagebog.

DRENGENE: to sportsglade drenge på 16 og 13 år kræver planlægning, men jeg nyder balance mellem arbejds- og hjemmeliv.

BØGER: Især Viktor Frankls bog har gjort indtryk − om, hvordan han håndterede det, han var udsat for i kz-lejr under 2. verdenskrig.

UDLÆNGSEL: Jeg er optaget af frihed på flere niveauer, også friheden til at bevæge mig ud over Færøernes grænser.

PERSONLIG UDVIKLING: Jeg interesserer mig for mennesker, deres historie og udvikling. Jeg er coach og er midtvejs i en psykoterapeutuddannelse. Viden, jeg bruger i mødet og samtalen, også i mit daglige arbejde.