Lad os komme krænkelser til livs

1.000 medlemmer har fået tilsendt et elektronisk spørgeskema, hvoraf 394 har besvaret spørgeskemaet.
Medlemmernes tilbagemeldinger/svar viser grundlæggende, at seksuelle krænkelser ikke har et meget udbredt omfang på ernæringsprofessionelles arbejdspladser.

95-99 % af medlemmerne angiver heldigvis, at de inden for de sidste tre år IKKE er blevet/har været udsat for seksuelle krænkelser i form af enten berøringer eller kys, upassende kommentarer eller har fået tilsendt eller forevist upassende billeder /film.

Ikke desto mindre er der brug for handling for at komme sexisme og krænkelser til livs. For i undersøgelsen angiver en gruppe medlemmer, at de har været udsat for seksuelle krænkelser. 5 % har oplevet at modtage upassende kommentarer om deres udseende.
1 % har modtaget eller har fået forevist billeder eller film med seksuelt krænkende indhold og 3 % angiver at være blevet berørt, kysset eller omfavnet på upassende vis.

Halvdelen af de medlemmer, der har været udsat for seksuelle krænkelser, har efterfølgende fået talt ud om hændelsen. Også her er der plads til en indsats, da det især har været kollegaer og familie, der er blevet brugt som ventil, og ikke ledelse eller HR på arbejdspladserne.
Derfor vil forbundet igangsætte en række initiativer for tillidsvalgte, så vi sammen kan få bragt krænkelserne til en ende, og at vi kan blive endnu bedre til at passe på hinanden i hverdagen.
Derfor afholder forbundet et webinar for tillidsvalgte om håndtering af krænkelser/sexisme d. 16. november.
Her vil forbundets formand, Ghita Parry, og konsulenter med fokus på arbejdsmiljø med videre, vil deltage.

Læs mere om fagbevægelsens nej til sexisme her.

Her får du gode råd til at håndtere seksuelle krænkelser.