Læs om hovedbestyrelsens mening om en ny struktur

Annemette Vestergaard Jakobsen

Ernæringsassistent på Virklund Plejecenter og repræsentant for tillidsrepræsentanterne i hovedbestyrelsen

− Det jeg især har haft fokus på i forbindelse med strukturforslaget er ændringen fra en kongres, hvor det er ledere og tillidsrepræsentanter, der repræsenterer forbundet, til en generalforsamling, hvor alle har mulighed for at give deres mening til kende og være med til at tage beslutninger.  Det er samtidig en fordel, at regionsbestyrelserne udvides. Det giver lidt flere til at løfte opgaverne.

− Fagrådene, forestiller jeg mig, vil give hovedbestyrelsen et større indblik i, hvad der sker på landsplan. Selvfølgelig ved vi i store træk, hvad der sker, men der kan være problemstillinger f.eks. i mindre kommuner, der ikke lige er kommet regionsformændene for øre. Jeg håber, vi kan komme en tand længere ud, og at det vil styrke fagligheden.  Jeg er spændt på, hvor mange der griber chancen for at være med. Måske er det lettere at afse tiden til det, når det i fagrådene er muligt at arbejde med i en kortere.

− I sammenhæng med fagrådene er det også en fordel, at der er lagt op til, at sekretariatet kan hjælpe med at sætte struktur på og skrive om f.eks. projektforslag eller andet der skal arbejdes med.

 

Marianne Margaard Lange

Køkkenchef på Sølund Køkken i København, repræsenterer lederne i hovedbestyrelsen

- Indflydelse, indflydelse og indflydelse… det er det, vi lægger op til med den nye struktur!

Kost & Ernæringsforbundets struktur og kultur må naturligt forandre sig i takt med samfundsmæssige holdningsskift og ændringer af vilkårene på arbejdsmarkedet.

− Med den nye struktur lægges op til en glidende udvikling med det formål, at sikre et repræsentativt medlemsdemokrati. Tiden er ændret og DU bør sidde i hovedbestyrelsen i kraft af dine  kompetence og dit engagement til at udvikle det kostfaglige område i hele Danmark - og ikke i kraft af din status som eksempelvis leder eller TR.

− Men ét er at indse, hvilke problemer det eksisterende rummer. Noget andet er at nå frem til et bæredygtigt forslag om, hvordan fremtiden skal se ud, og få drøftet, hvilke målsætninger og opgaver vi i fællesskab kan blive enige om, at forbundet skal løse på kortere og længere sigt. Vi har tre forslag, som, vi mener, vil skabe den nødvendige indflydelse og involvering;

  • Generalforsamling med tale- og stemmeret for alle
  • Etablering af seks fagråd hvor alle kan sidde
  • Ny sammensætning af hovedbestyrelsen hvor fem pladser er ”frie pladser”

Med de forslag håber hovedbestyrelsen, at stimulere til en bred medlemsdebat, gøre diskussionerne så nuancerede og righoldige som muligt, at opsamle tanker, ideer og forslag til strukturen samt at danne sig et mere præcist billede af medlemmernes holdninger via de nye fagråd. Forslagene er desuden forbundet med et ønske om en mere gennemsigtig og logisk opbygget struktur, der kan være med til at tilvejebringe klare beslutningsveje og en klar kompetencefordeling.

− Tid er blevet et kostbart gode for alle, som kan aflæses af forventningerne til en hurtig og professionel servicering fra forbundet. Det tænker vi, at den nye struktur vil fremme.

 

Rikke Kristensen

Regionsformand i Region Sjælland

− Der er kommet nye typer af medlemmer og dermed nye forventninger om indflydelse. Det vi valgte til for godt otte år siden, med et repræsentantskab og en kongres, er det derfor på tide at ændre og gøre til en mere åben struktur.

Jeg har f.eks. mødt medlemmer, der var ærgerlige over ikke at kunne være med i hovedbestyrelsen, fordi de ikke lige var ledere eller tillidsrepræsentanter. Så derfor mener jeg, det er godt at have flere ’ikke øremærkede’ pladser i hovedbestyrelsen. Jeg håber derfor, at der kommer gang i dialogen i kaffestuerne og på arbejdspladserne, så kollegerne kan opfordre hinanden til at stille op.

Der er også mange, der har en mening og gerne vil  høres – uden at være forpligtet som medlem af råd og udvalg. Det lukker vi også op for ved en generalforsamling med taleret og stemmeret.

− Og så er der fagrådene. De åbner for ildsjælene, dem som gerne vil et større fællesskab og et fagligt fællesskab. Og det giver rigtigt megen mening. Vi har taget lidt forskud på modellen i Region Sjælland ved at invitere alle, der havde lyst ind i aktivitetsudvalgeti en periode og arbejde på noget, de brænder for. Det har været lidt svært at få folk med. Så selvfølelig er jeg spændt på at se, hvor mange der vil involvere sig i fagrådene. Men jeg tror og håber inderligt, at de vil komme til at fungere. Nu har alle muligheden, så det er bare med at gribe bolden!

 

Alice Linning

Regionsformand for Region Hovedstaden

− Vores profession har en stærk, faglig profil. Jeg mener, den kan styrkes yderligere ved at ændre strukturen i forbundet. Men faktisk var strukturændringen en opgave, som hovedbestyrelsen fik med sig fra kongressen i 2013. Kongressen bad os evaluere den nuværende struktur. Det har vi gjort med engagement, viden og erfaringer, og resultatet er godt, mener jeg.

Det er det, fordi strukturændringen vil give alle medlemmer bedre muligheder for at præge udviklingen i Kost & Ernæringsforbundet. Den bringer alles viden om fag og faglighed i spil, og det vil give et mere aktivt forbund. Det kan ske gennem fagrådene, men selvfølgelig også ved at udnytte de flere pladser, der bliver i både hovedbestyrelsen og i regionsbestyrelserne. Eller helt lavpraktisk ved at møde op på generalforsamlingerne, der giver alle tale og stemmeret.

− Det er en fantastisk opgave, at være med til at udbrede kendskabet til professionen og forståelsen for, hvordan vi arbejder, og hvilke rammer vi arbejder under. Det får vores fag og faglighed til at stå stærkere.

 

Mette Lohse

ernæringsassistent og tillidsrepræsentant i Nordjysk Mad I/S. Repræsenterer tillidsrepræsentanterne i hovedbestyrelsen.

− Overordnet set synes jeg, at en ny struktur, som sikrer vores medlemmer større indflydelse på generalforsamlingen og mulighed for at engagere sig i fagrådene, er en spændende tanke. Her er mulighed for, at ildsjælene kan komme til orde, og viden og erfaringer herfra kan bruges til at understøtte arbejdet og debatten i hovedbestyrelsen om, hvad der rører sig på arbejdspladserne og på de enkelte fagområder.

− Jeg kan være bekymret for, om medlemmerne stiller op til fagrådene. Jeg oplever, at det kan være svært at finde ‘frivillig’ arbejdskraft til det fagpolitiske arbejde, men jeg håber, at der er nogle, som griber bolden, da de seks fagråd repræsenterer spændende arbejdsområder indenfor faget. Det kræver, at man brænder for sagen, men det vil helt sikkert give en positiv afsmitning på faget − og give både hovedbestyrelsen og senere arbejdspladserne mulighed for at drage nytte af andres viden og erfaringer.

 

Mona Søby Jensen

professionsbachelor i ernæring og sundhed, faglærer på Teknisk Skole, Aabenraa. Repræsenterer de studerende i hovedbestyrelsen.

− Der har været bred enighed i hovedbestyrelsen om at fremme demokratiet og gøre det lettere for alle at få indflydelse. Her er fagrådene en god ide, fordi de vil gøre det nemmere for medlemmerne at få indflydelse og engagere sig i noget, de brænder for − også i en kortere periode. Jeg tror, det er vigtigt, at folk ikke behøver at binde sig for flere år. Vi er vant til at kunne shoppe rundt mellem tilbuddene, og mange har måske svært ved at binde sig for en længere periode, men det betyder ikke, at de ikke vil engagere sig.

− I et fagråd kunne man som professionsbachelor f.eks. arbejde med problematikken med småtspisende og underernærede − gerne i samarbejde med andre faggrupper, hente viden og få forskellige erfaringer belyst, uanset om man som pb’er sidder med den køkkenpraktiske vinkel eller den formidlingsmæssige opgave.

 

Charlotte Heijkoop 

ernæringsassistentelev på Testrup Højskole, Repræsenterer eleverne i hovedbestyrelsen

− Der er langt fra fagets travle hverdag ind til hovedbestyrelsen i forbundet. Det kan være svært at få indflydelse, så derfor er tankerne med den nye struktur og fagråd vigtig for mig. Det er i hverdagen, faget har sin rod, lever og udvikler sig. Vi risikerer at snyde os selv for de innovative ideer ved ikke at have hverdagens madhåndværkere siddende i hovedbestyrelsen. For mig at se virker det logisk at gøre strukturen fladere og dermed sikre et mere direkte talerør fra toppen til medlemmerne. Det er at almengøre fagforeningen. Med det vil vi forhåbentlig opnå et bedre tilhørsforhold til medlemmerne og en større fællesskabsfølelse; medlemmerne vil føle sig hørt og opleve, de har medindflydelse på deres fag.

− Fagrådene er i den sammenhæng geniale. Det er her, ideerne skal udvikle sig, her man kan få indflydelse og påvirke dem, som sidder om det runde bord (hovedbestyrelsen, red.). Og det er her, repræsentanterne for faget får taletid. Jeg kan ikke selv vælges til et fagråd, fordi jeg sidder i hovedbestyrelsen, men hvis jeg var mening ernæringsassistent ville jeg gå ind i mit fagråd, så jeg kunne være med til at udvide samfundets kendskab til os. Med det fokus der er på kost, underernæring af ældre, måltider osv. skal folk vide, hvad vi kan − for vi kan noget.