Relateret indhold

Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler
Pia Gilbert og Mette Jensen  [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Tag en ligeværdig dialog
Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Sygehus letter arbejdsgangen for diætister
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Det gælder om at åbne døre

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Leder: Elsker du at lave mad

  • GHITA PARRY / FORMAND
    GHITA PARRY / FORMAND

“Din glæde for mad skal komme fra hjertet”. Sådan siger en af de unge, som vi har sat i spil i vores kampagnefilm for ernæringsassistentuddannelsen, ‘Elsker du at lave mad’. Det er små film, der viser ernæringsassistenternes glæde ved faget og opfordrer andre til at vælge uddannelsen, for det har det knebet med, siden uddannelsen i 2018 blev dimensioneret med kvote. Ja, faktisk er antallet af ansøgere tæt på halveret i de seneste år.

Jeg ved godt, at den manglende søgning til uddannelsen skal ses i en større sammenhæng. F.eks. at interessen for fødevareområdet generelt er dalet, og at vi konkurrerer med andre erhvervsuddannelser om stadig mindre ungdomsårgange. Men det skyldes også, at uddannelsesvejlederne ikke har guidet de unge i retning af en ernæringsassistentuddannelse med udsigt til skolepraktik og ledighed, som kvoten var et signal om.

NU er virkeligheden en anden. Der er kun få i skolepraktik, og ledigheden er lav. Og ikke mindst: efterspørgslen efter medarbejdere med ernæringsmæssige kompetencer er høj, og jeg er overbevist om, at den bliver endnu højere i fremtiden. Ernæringsassistenterne er nemlig en vigtig brik i velfærdssamfundet. De er med til at dæmme op for ulighed i sundhed ved at kickstarte de gode vaner allerede i daginstitutionen og fortsætte dem i skolen. De samarbejder med udsatte borgere om hverdagsmaden, og de tilbereder mad til syge og til ældre, hvor maden både ernæringsmæssigt og kulturelt passer til behovet. Hvis vi kommer til at mangle ernæringsassistenter, er der derfor stor risiko for, at endnu flere borgere end i dag får livsstilssygdomme.

Det argumenterede Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen og Kost og Ernæringsforbundet med, og efter et ihærdigt benarbejde lykkedes det at få undervisningsministeren til at fjerne dimensioneringen. Uden den, kan vi lægge desto mere vægt på de ting, vi allerede har i spil for at generobre de unges interesse for faget: nemlig vores egne kampagnefilm, Fagligt Udvalgs kampagne, der sættes i søen i efteråret, kampagnen for voksenlærlinge, som vi er med i, og den indsats, som regionsformændene nu tager hul på, hvor de skaber opmærksomhed omkring ernæringsassistenterne hos jobcentre og arbejdsmarkedsråd.

Så, TAK til undervisningsministeren for at lytte til parterne og forstå behovet for kompetente ernæringsassistenter, der elsker at lave kulinarisk veltillavet og ernæringsrigtig mad. Det kommer samfundet til gavn.