Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 16/03/2020 Månedens opskrift: Vælg et frø
Annette Aggerbeck    [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 16/03/2020 Bæredygtig udvikling er lederens ansvar
 Sanne Hansen   [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 16/03/2020 Vi sætter gang i en proces
Mette Jensen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 16/03/2020 Dialogen er vigtig
Sanne Hansen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 10/03/2020 Linser for livet

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Leder: Et godt år

  • GHITA PARRY / FORMAND
    GHITA PARRY / FORMAND

Langt om længe kom den i hus, finansloven. Den sætter fokus på velfærd, uddannelse og klima, men der er ikke meget kost og ernæring over den. Ingen penge til underernærede ældre eller overvægtige børn. Og trods et grønt fokus, er det heller ikke en bæredygtig omstilling af offentlige køkkener, der lyser op på finansloven.

Men der er masser af lys i mørket. En række begivenheder i 2019 har vist, hvor meget der er lykkedes for jer, for professionen og for forbundet i fællesskab. Der er grøde i branchen og en øget opmærksomhed på offentlige måltider og madens betydning for forebyggelse og behandling, også fra politisk hold.

Det så vi i forbindelse med valgkampen, hvor vi gjorde alle kandidater klogere på betydningen af mad, måltider og ernæring. Vi tog afsæt i vores mærkesager om underernærede ældre, overvægtige børn og unge og måltidernes betydning på sociale institutioner. Det gav mange positive tilbagemeldinger og kontakt til politikere.

Stadig oftere er det jer, der stepper op på ølkassen og fortæller om jeres faglighed, så det giver genklang i medierne. Det gælder på sygehusene, hvor de økologiske måltider har fået omtale sammen med indsatsen mod madspild, og de målrettede måltider, der får behandlingen til at lykkes og sender patienterne hurtigere hjem. Og det gælder på plejehjemmene, hvor dysfagikost har intensiveret indsatsen mod underernæring.

Maddagen i daginstitutionerne tiltrak sig ekstra opmærksomhed i år. Mange stillede op for pressen, der fik travlt med at dække begivenheden i aviser, radio og lokal-tv. I fik vist, hvad det fælles måltid betyder for maddannelsen, og såvel fødevareministeren som lokale politikere tog del i begivenheden.

Mon ikke det har haft indflydelse på børne- og undervisningsministerens beslutning om, at også pædagoger og lærere skal vide mere om maddannelse? Det er godt, for jo flere, der har fokus på mad og måltider, jo stærkere står vi som ernæringsprofessionelle.

Det gælder også, når madkundskab nu bliver et eksamensfag. Som eleverne siger: ‘Når det er et eksamensfag, gør man sig måske en tand mere umage’, og det kunne være et første skridt mod ernæringsassistentuddannelsen. Det håber jeg, for der uddannes alt for få.

Derfor var det også svært at få armene ned, da det lykkedes at komme af med dimensioneringen, der i et par år har spændt ben for uddannelsen. Nu kan vi gå videre med kampagnen ‘Bliv ernæringsassistent’ og sætte gang i nye initiativer.

Tilbage til finansloven, der rummer en bevilling til tusinde sygeplejersker. Det er tiltrængt, men I har vist, at der også er hårdt brug for ernæringsprofessionelle i forebyggelse og behandling i privat og offentligt regi, hvor det er afgørende for borgere og patienter at få kompetent kostvejledning.

Selvom bæredygtige måltider ikke kom på finansloven, arbejder vi for at opnå kompetenceudvikling til ernæringsprofessionelle, og hovedbestyrelsen har vedtaget, at ‘Bæredygtighed i offentlige køkkener’ bliver en ny mærkesag for forbundet.

Jeg ønsker alle en god jul og et godt nytår