Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2019 Månedens opskrift: Marcipan og konfekt
Sanne Hansen   [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2019 Vi gør det bæredygtige nemt
Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2019 Bliv sund på arbejdet
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2019 Vi skal lære børnene at mestre livet

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Leder: Folketingsvalget er lige om hjørnet

  • GHITA PARRY / FORMAND
    GHITA PARRY / FORMAND

Statsministeren har endnu ikke udskrevet folketingsvalg, men det kan ske når som helst, og senest skal valget holdes den 17. juni.

Det har vi forberedt os på i Kost og Ernæringsforbundet. Vi har lagt op til en debat i valgkampen, der handler om sundhedsområdet. I lyset af Sundhedsreformen, som jeg er overbevist kommer i den ene eller anden form, uanset valgets udfald, så er der behov for at sætte fokus på sundhed og forebyggelse. Stadig flere rammes af de store folkesygdomme. Flere må leve med multisygdom. Og selvom levealderen stiger, betyder det ikke nødvendigvis flere sunde leveår. Også uligheden i sundhed øges. Så der er alle mulige gode grunde til at gøre vores for at forstærke interessen for folkesundhed hos folketingskandidaterne.

Vi har lagt op til debat om folkesundhed, peget på udfordringer og givet vores bud på løsninger inden for tre områder, der berører rigtig mange borgere: ‘Underernæring hos ældre og syge’, der fortsat er et overset samfundsproblem. ‘Det fedmefremmende samfund’, der peger på behovet for en indsats for især overvægtige børn og unge. Og ‘Udsatte borgere på sociale institutioner’, hvor vi ved, at maden kan mere end at mætte.

Sidst i marts sendte jeg en hilsen til samtlige godt 800 folketingskandidater, hvor jeg præsenterede udfordringerne, leverede fakta, cases og kilder, så det er nemt at fordybe sig. Og fulgte op med et bud på, hvad den enkelte folketingspolitiker kan gøre i den kommende folketingsperiode. Du kan læse med ved at følge linkene på side 7. Og du er velkommen til at bruge materialet til at sætte gang i debatten i dit lokalområde.

Jeg har fået mange reaktionerne på min hilsen. Nogle har kvitteret for inspirerende og professionelt materiale, andre har efterspurgt yderligere viden, og andre igen har ringet og opfordret til et møde og en snak efter valget.

Og jeg mødes gerne. Pointen er netop at skabe relationer og grobund for politiske handlinger ved at dele ud af professionens viden og præsentere forslag til løsninger inden for nogle områder, hvor vi ved, at menneskers livskvalitet kan øges mærkbart, hvis der bliver sat ind i tide med ernæringsprofessionelle kompetencer.

Jeg venter utålmodigt på valgets udfald og forbereder mig på mange møder med genvalgte eller nyvalgte folketingsmedlemmer. Mad kan mere end at mætte, det ved vi. Nu ved folketingskandidaterne det også.

 

Rigtig godt valg