Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Leder: Gør plads til eleverne

  • GHITA PARRY / FORMAND
    GHITA PARRY / FORMAND

Regeringen har et mål: der skal være flere lokale køkkener, så maden bliver tilberedt der, hvor de ældre har hjemme. Det er et godt mål, og det kræver, at der uddannes endnu flere dygtige ernæringsassistenter.

Regeringen har også et andet mål: Der skal oprettes 8.000-10.000 flere praktikpladser i de kommende år. Det er også godt, for vi har brug for flere faglærte. Og ingen unge skal stå uden uddannelse.

Men lige nu synes jeg ikke, det er nemt at se, hvor de mange tusinde døre skal åbne sig for de unge. Og regeringens forsøg på at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov kan gøre det endnu sværere at uddanne sig til ernæringsassistent.

En af grundene er, at der i dag er alt for mange ernæringsassistentelever i skolepraktik frem for ordinær praktik. I fremtiden kan de ikke komme i skolepraktik. En anden grund er, at der ikke kommer tilstrækkeligt mange nyuddannede i job. Begge dele efterlader os med et kæmpeansvar for at åbne flere praktikpladser og ansætte de nyuddannede. Et ansvar som skolerne og virksomhederne må bære i fællesskab.

Kommunerne er tilbageholdende med at oprette ordinære praktikpladser. Selv de største kommuner har i de seneste år kun taget ganske få elever. Jeg vil opfordre kommunerne til at lytte til lederne i køkkenerne, når de siger, at der bliver behov for flere hænder. Det passer med regeringens ønske om, at stadig mere mad skal tilberedes lokalt. Det kræver flere hænder.

Jeg vil også opfordre de praktiksteder, der er godkendt, til at ansætte elever. Det kan godt være, at det kræver noget af jer. Men husk: eleverne kommer med ny inspiration. De bidrager til kvalitetsudviklingen, hvis I giver dem lov. Profilen i bladet er et godt eksempel på det.

Sandsynligvis vil vi opleve, at skolerne banker ekstra hårdt på døren i den kommende tid. De har brug for eleverne, og eleverne har brug for en praktikplads – og siden et job. Luk døren op. Dygtige ernæringsassistenter er et fælles ansvar. De er en afgørende brik i borgernes velfærd, og den må ikke mangle.