Relateret indhold

Fagbladsartikel 05/02/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 05/02/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 21/02/2020 Dialogen er lang
Fagbladsartikel 04/02/2020 Kost, Ernæring & Sundhed 1-2020

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Leder: Hvem er grænsevagt

  • GHITA PARRY / FORMAND
    GHITA PARRY / FORMAND

Hører du til dem, der lige som jeg synes, det er hyggeligt ­– og effektivt – at stå tidligt op og sætte sig til computeren, mens resten af familien sover, og få ‘ordnet’ nogle af de opgaver, der presser sig på? Bliver du hængende på dit arbejde, når kollegerne er gået, for at få tid til at pusle lidt ekstra om tingene? Er du den, der altid springer til, når der skal afsættes ekstra vagter? Og ligger du søvnløs og grubler over, hvad I kan tilbyde de mange ældre borgere, der bare spiser alt for lidt, bliver syge og triste? 

I så fald – er du ikke alene.
En ny analyse fra vores hovedorganisation FTF viser, at arbejdet æder sig ind på os både mentalt og fysisk. Og at det er på tide, at vi, vores chefer og tillidsvalgte, påtager os en ny opgave, nemlig at være grænsevogtere og holde øje med, om det grænseløse arbejde er en nydelse
– eller en forbandelse. 

For det kan være begge dele.
Gevinsten er de vide rammer, fleksibiliteten, muligheden for at arbejde hjemme og hente børnene tidligt og lægge et par timers arbejde om aftenen i stedet, selvbestemmelsen og ansvaret til både medarbejdere og ledere. Nogle udnytter det godt, som historien her i bladet viser, hvor begge medarbejdere er bevidste om, hvad de kan få ud af et fleksibelt arbejde – og ved, hvad det koster, hvis ikke de holder tungen lige i munden.

Men så enkelt er det ikke for alle. Grænseløsheden har taget overhånd og resulterer i stress og mistrivsel. FTF’s undersøgelse peger på, at det blandt andet er dårlig styring og dårlig arbejdspladskultur, der presser mange medarbejdere ud i grænseløsheden.

Hvis det er noget, du kan genkende, er det på høje tid at sætte det grænseløse arbejde på dagsordenen på din arbejdsplads. Tal om det i frokostpausen. Tal med arbejdsmiljørepræsentanten. Tag det op på personalemøderne, og brug APV’en og trivselsmålingerne til at vise jeres oplevelse af grænseløshed.

For måske er det forudsætningen for at få os til at mærke efter, om grænserne er overskredet, at det bliver legalt at tale om dem. Både de gode sider, fleksibiliteten og friheden. Og den negative grænseløshed, der stresser og snupper glæden ved familielivet.