Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Månedens opskrift: Danske Skaldyr
Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Ledelse under Corona kræver mod
Tine Sejbæk  [ TEKST ] Peter Sørensen   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Vil gøre dansk madkultur grøn
Sanne Hansen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Buffet i krise
Mette Iversen    [ TEKST ]  iStock [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Japansk svamp åbner for velsmagen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Leder: Kost og ernæring mangler i finansloven

  • GHITA PARRY / FORMAND
    GHITA PARRY / FORMAND

Jeg glæder mig over, at regeringen prioriterer både velfærd og bæredygtighed. Men jeg efterlyser et langt større fokus på kost og ernæring, som er afgørende for både velfærd og bæredygtighed, og jeg vil opfordre forligspartierne til at bringe kost og ernæring i spil, når den endelige finanslovsaftale skal forhandles på plads. Helt konkret vil jeg foreslå politikerne tre ting: at bekæmpe underernæring, at indføre et systematisk sundhedstjek af udsatte borgere og at sætte gang i en bæredygtig omstilling af de offentlige køkkener.

Underernæring er fortsat et problem, som sundhedsvæsenet ikke får adresseret på trods af, at der er nationale anbefalinger på området og på trods af, at underernæring betyder nedsat livskvalitet og unødvendige genindlæggelser for mange, især ældre borgere. Der er desuden penge at spare. Beregninger viser, at en underernæret patient koster samfundet 30 procent mere end en ikke-underernæret patient. Jeg vil derfor foreslå, at der indføres nationale måltal for underernæring, som kan være et incitament til, at både regioner og kommuner lever op til anbefalingerne.

I sit finanslovsforslag skriver regeringen, at den vil sætte en ny retning for socialpolitikken. Jeg vil opfordre til, at det blandt andet betyder, at udsatte borgere tilbydes et systematisk sundhedstjek. Sundhedstjekket kan forebygge nogle helbredsproblemer ved at opdage og behandle både psykiske og somatiske udfordringer hurtigere. Sundhedstjekket vil derfor forfølge målet om øget lighed i sundhed og give sårbare borgere et bedre afsæt i livet. 

Og så er der klimaet. Da de professionelle køkkener tilbereder omkring 800.000 måltider om dagen, står de selvsagt for en stor del af det samlede fødevareforbrug – og det samlede CO2-aftryk. Det er derfor oplagt at sætte ind med bæredygtige løsninger, og jeg vil opfordre politikerne til at vedtage en national handlingsplan, der begrænser den offentlige sektors CO2-aftryk fra fødevarerne med 25 procent allerede fra 2025. Det kræver en investering i uddannelse af medarbejderne, men erfaringerne fra den økologiske omstilling, som køkkenerne i høj grad fik sat turbo på, viser, at det kan lade sig gøre.

Hvis der afsættes midler til de tre initiativer i finansloven, vil det have en god effekt på befolkningens sundhed og på klimaet – og det vil samtidig styrke samfundsøkonomien.