Relateret indhold

Fagbladsartikel 07/05/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 07/05/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 24/06/2020 Kost, Ernæring & Sundhed 4-2020
Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Månedens opskrift: Danske Skaldyr
Tina Juul Rasmussen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Ledelse under Corona kræver mod

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Leder: Lav løn, ingen løn eller ledig. Hvad mener du

  •   GHITA PARRY/ FORMAND
    GHITA PARRY/ FORMAND

På vores facebooknetværk for professionsbachelorer har vi jævnligt debatten. For helt ærligt: Hvor går grænsen? Vi er alle sammen enige om, at det er godt at have noget fagligt relevant på CV’et, når man skal ud og søge job. Men jeg tror, at vi også alle sammen kan være enige om, at de frivillige tjanser aldrig må blive på bekostning af et job med en ordentlig løn og gode arbejdsvilkår.

Det er på mange måder en gråzone på det danske arbejdsmarked. Vi vil gerne hylde initiativ, virkelyst, innovation og samfundssind. Samtidig vil vi også gerne have en ordentlig løn for den indsats, vi yder.

Tilbage i 2011 lavede vi en undersøgelse af, hvor udbredt frivilligt arbejde var på plejehjemmene. Min konklusion dengang var, at frivilligt arbejde var kommet for at blive. I dag – fem år senere – kan jeg konstatere, at det var rigtigt, men hvad værre er, så kan jeg nu også konstatere, at der sker et langsomt, men sikkert skred af opgaver fra ansatte til frivillige.

Hvis ikke vi siger fra, er jeg bange for, at vi falder i en grøft, vi måske aldrig kan komme op af igen. De frivillige kræfter kan bidrage med ‘alt det ekstra’, men de må aldrig bidrage til løsning af selve kerneopgaven. Måske giver det frivillige arbejde et plus på CV’et for den enkelte. Måske underminerer det samtidig den enkeltes muligheder for at få et job. Altså fordele og ulemper. Det er svært at se, hvad løsningen er. Og måske er der ikke kun ét, men mange svar på, hvordan vi får sluset de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet, så de ikke skal slås med ledighed, men heller ikke hverken underbetales eller udhuler professionens lønaftaler.

Jeg vil gerne høre, hvad du mener. Giv mig et godt råd, din historie eller bare din mening på facebook.com/forbundet.

Jeg håber, at du og dine kolleger vil være med i debatten.