Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/09/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/09/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 18/09/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 8-2019
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Ledere får også stress

Lederne markedsfører køkkenerne

Et køkken skal ikke alene være bedst til sund og velsmagende mad. Det skal også være mester i at brande sine sundhedsfremmende resultater over for borgere, politikere og embedsmænd. Og det stiller krav til lederne.

Man udpeges til et lederjob, fordi man skal udrette noget og få ting til at ske. Og er man ikke på forhånd udstyret med de kompetencer, der skal til, må man som leder insistere på at komme i besiddelse af dem. Så må arbejdsgiveren investere i, at man får de nødvendige ledelsesværktøjer.

Sådan lyder det fra Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig ledelse på Syddansk universitet.

Tre kernekompetencer

Han råder køkkenorganisationen til at arbejde meget bevidst på at sammensætte en ledergruppe, hvor især tre kompetencer er til stede: Strategisk tænkning, innovative evner og entreprenørskab.

− Disse tre kompetencer er afgørende. Ingen af dem kan undværes i fremtiden.

Ledergruppen er helt afhængig af at navigere strategisk klogt i den store, komplekse og politisk styrede organisation, som køkkenet indgår i.

Innovative kompetencer er desuden afgørende i en tid, hvor køkkenerne ligesom resten af den offentlige sektor, er presset økonomisk og samtidig skal tilfredsstille stigende for- ventninger hos politikere og borgere.

− Og den klemme kommer køkkenerne ikke ud af alene ved at rationalisere. De skal derimod være innovative og åbne for en kultur og en adfærd, hvor ideerne til at gøre tingene smartere og bedre kommer i spil, siger Kurt Klaudi Klausen.

Når han peger på entreprenørskab som den tredje og uundværlige kompetence, er det fordi, de innovative ideer kun kan gennemføres, hvis ledelsen samtidig kan sætte gang i de praktiske processer, der skal til.

Vigtigt at være kendt

Ud over de tre kernekompetencer skal ledelsen skabe synlighed og arbejde målrettet med kommunikation, både internt og eksternt.

Kurt Klaudi Klausen peger derfor på retorik og pressehåndtering som vigtige fag i uddannelse af offentlige ledere. Og netop disse kompetencer har sektionsleder Gitte Nielsen i Det Gode Madhus i Svendborg Kommune taget i brug.

Siden sin tiltræden for seks år siden har hun arbejdet systematisk på at gøre køkkenet kendt. Blandt andet ved at sætte borgeren i centrum for alle aktiviteter.

- Luk øjnene og tænk over, hvad modtageren af maden gerne vil have, anbefaler hun. Mange køkkener producerer med liv og sjæl, men glemmer, hvad det hele drejer sig om, nemlig borgeren.

Det Gode Madhus lægger stor vægt på at præsentere maden og medarbejderne for både kunder og omverden. Blandt andet i flot salgsmateriale med fotos af både mad, medarbejderne i køkkenet og chaufførerne, der bringer maden ud.

Gitte Nielsen brander også systematisk køkkenet på kommunalt niveau med det mål at sætte mad og måltider på den kommunale dagsorden. Det har gjort hende ansvarlig for kommunens kostpolitik.

Det Gode Madhus inviterer jævnligt politikere, embedsmænd og interesseorganisationer til middag og serverer præcis samme mad som for brugerne.

− Da borgmesteren var på besøg i køkkenet, sagde han med et glimt i øjet, at han udmærket vidste, hvem vi var. Det viser, at vores aktiviteter bliver bemærket, og det er nødvendigt. Den største fare, er at køkkenerne er usynlige. Og så bliver de ikke inddraget i arbejdet med sundhedsfremme, siger hun.

Det handler om kommunikation

Også Viborg Madservice arbejder målrettet med at markedsføre køkkenet og sætte ernæring på dagsordenen i kommunen. Og her betaler det sig at have et kendt brand, fortæller Ellen Lyngsø, der er køkkenets strategiske leder.

− Hvis køkkenet ikke markedsfører sin vision, er der ingen der kender den, og så får den heller ingen opbakning. Derfor arbejder vi meget bevidst på at italesætte os selv over for politikerne, og vi er meget bevidste om, hvordan vi kommunikerer.

Det er hendes erfaring, at politikerne ikke kan fordrage et udtryk som ’frostmad’, så køkkenet er holdt op med at bruge det ord og taler nu i mindre teknologiske vendinger om produktionen og fokuserer i stedet på, hvad sund og nærende mad betyder for brugernes helbred og livskvalitet.

De omtaler desuden maden som hjemmelavet. Og det giver en helt anderledes og bedre dialog, vurderer Ellen Lyngsø.

Det er en del af køkkenets brandingstrategi, at der skal være en positiv historie om køkkenet i et lokalt medie mindst en gang hvert kvartal.

Køkkenet synliggør sig desuden over for kommunens øvrige forvaltninger ved at være repræsenteret ved konferencer. Og overfor alle borgere ved at have sit logo på de plasticposer, som lånerne bærer bøger hjem i fra det kommunale bibliotek.

− Det er en lille ting, men den bidrager til at gøre køkkenet kendt.

− Markedføring er et langt sejt træk. Men det lønner sig, siger Ellen Lyngsø.

FAKTA

Kost & Ernæringsforbundet har indledt en målrettet satsning, der skal inspirere og uddanne lederne til at løfte de nye strategiske lederopgaver.

• Forbundet holdt lederkonference i sommer blandt andet med fokus på branding

• Frem til næste store lederkonference i foråret 2012 er forbundet vært ved en række temadage om strategisk ledelse.

• Der er også inspiration at hente i forbundets nye pjece, med otte portrætter af ledere med hver deres erfaringer.

Hent pjecen, læs mere om lederuddannelse og temadage og find links til 'lederværktøjerne' på www.kost.dk