Lederstafet: Anni har un-bosset sig selv

Jeg har un-bosset mig selv, siger Anni som noget af det første. Un-bosset, hvad pokker betyder det, er min prompte reaktion.
”Jeg har givet magten til mine medarbejdere i køkkenet”. De har fået en masse selvledelse, hvor de har ansvaret for planlægning af egne opgaver, varebestilling og arbejdstider. Selvfølgelig kræver selvledende medarbejder ledelse, det er jo også mig, der har det overordnede ansvar, men det er dem, der har hænderne nede i bolledejen og ved bedst, når det handler om deres produktion. På den måde får vi skabt de bedste resultater for dem, det hele handler om; beboerne.”, fortæller Anni med stor entusiasme.
Og det er beboerne, det hele handler om for de ansatte på Skjulhøjgård, uden dem var vi her jo ikke.

Foruden sit eget begreb om at un-bosse sig selv, så er værktøjerne dialog og tværfaglighed de vigtigste redskaber i Anni Andersons daglige virke som kostfaglig leder på plejehjemmet.
”Vi har en dialog hele vejen rundt. Jeg mødes for eksempel med plejen om hver enkelt beboeres trivsel. Jeg har løbende dialog med ledelsen og mine egne folk om udvikling. Det, at vi både forstår, respekterer og inddrager hinandens fagligheder, giver de bedste løsninger og resultater. Tværfagligheden er så vigtig i alt, hvad vi gør, hver eneste dag, hvor effekten skal kunne mærkes helt ude hos beboerne. Derfor er der rigtig meget dialog i min ledelsesform.”

”Vi er her alle sammen med det formål, at beboerne har det bedst muligt. Deres trivsel og liv er vores kerneopgave. Det er derfor, vi er her. Den tværfaglige dialog mellem køkken og plejepersonalet er fx virkelig vigtig, da begge parter spiller afgørende roller i værtskabet. Og så er der den tredje og vigtigste aktør; beboerne.”, fortæller Anni.
For på Skjulhøjgård er beboerne en aktiv og vigtig aktør i beslutningsprocesserne. På plejehjemmet afholdelse der hverdagsdemokratimøder, hvor beboerne blandt andet kan få indflydelse på deres måltider, som for eksempel til jul, hvor de selv vedtog menuen til julefrokosten – og juledagene.
Og som noget helt naturligt for Anni, beboerne og alle de andre ansatte går kokken hver torsdag aften rundt til alle beboerne og taler med dem om maden, de har fået i løbet af ugen

”Vi har arbejdet med det gode værtskab i 10 år nu, og vi bliver hele tiden bedre og finder på nye tiltag til gavn for vores beboere. Udgangspunkt for værtskab hos os er; ligeværdighed og alle skal føle sig velkomne. Det er grundprincipperne. Så selv om det her med mad og måltider er beslutningerne fra toppen af Københavns Kommune, så har vi plads til selv at forme og skabe på den enkelte institution. Hos os er nøglen medinddragelsen.”, fortsætter hun.

Der er altid bump på vejen
Men rejsen har bestemt ikke været uden bump eller konflikt. I en periode under omlægningen fra modtagerkøkken til eget produktionskøkken oplevede Anni og hendes nye team en større konfliktoptrapning, som endte med, at ’jeg’ som leder besluttede at invitere Arbejdsmiljø København herud, for at teamet og jeg kunne få en fælles viden om konflikthåndtering og redskaber til at tale om de svære ting. Heldigvis havde vi seks måneders forløb, hvor en virkelig dygtig fyr fra Arbejdsmiljø København var tilknyttet med undervisning og dialog.

”Det må faktisk være noget af det sværeste, jeg har prøvet i mine 20 år her. Det og så at fyre en medarbejder. Det er og bliver altid en svær og hård beslutning for mig. Men også en nødvendig”

Maden skal tilbage på plejehjemmene
Man kan næsten ikke undgå at tale om mad til ældre, når du er på et plejehjem. Emnet fylder tit og ofte mediernes flader, og alle har en mening om det. Mad til ældre i Københavns Kommune skylder en stor tak til Ninna Thomsen (borgmester for området indtil 31. december 2017), som med Anni Andersons ord bragte maden tilbage på plejehjemmene – ment i den forstand, at nogle plejehjem i Københavns Kommune gik fra modtagerkøkkener til egne produktionskøkkener.
”Og det løftede trivslen hos vores beboere fra dag ét af – de fik jo pludselig mad lavet fra bunden. De jublede jo.”, husker Anni med et stort smil.

Og som en del af at være institution i Københavns Kommune er økologi også en del af dagligdagen for lederen og hendes hold.
”Vi har sølvmærket i økologi, så vi er på de der 80 % økologi i vores madlavning. Og vi er for økologi her – ingen tvivl om det. Det giver os, og beboerne, den glæde, at vi skal bruge vores madhåndværk. Vi laver jo maden fra bunden. Mad skal laves fra bunden jo.”

Solen skinner stadig over Vanløse. I stuen ved Annis kontor begynder der at komme flere og flere beboere. Det er ved at være spisetid på Skjulhøjgård – en lille demokratisk og madmæssig perle i udkanten af København, men centrum for 40 forskellige personligheders behov og smag.
Og de behov sørger Anni og hendes hold for at dække hver dag. De er en del af hverdagsmadens helte.

Mange af jer, der læser den her sætning, er hverdagsmadens helte. Det skal I være stolte af. Jeg er stolt af at møde jer løbende.