Ledige må ikke hænge på regningen

Under de tre temaer tryghed, tilskyndelse og modernisering præsenterede dagpengekommissionens formand, professor Nina Smith, i dag forslaget til et nyt dagpengesystem.

I Kost & Ernæringsforbundet tager formand Ghita Parry godt i mod forslaget. Hun hæfter sig ved, at forslaget indeholder et system, der er bedre end det vi har nu.

- Det er et mere trygt og et mere rimeligt system, ganske enkelt. Færre vil falde ud, når dagpengeperioden kan blive forlænget af korte job undervejs. Jeg har talt med flere medlemmer, der har måttet sige nej tak til job. Ikke fordi de ikke vil arbejde, men fordi straffen for et kort job er for hård, siger hun og henviser til, at en dags arbejde i øjeblikket koster den ledige en hel uges dagpenge.

Den helt store bekymring er dog finansieringen. Det er nemlig afgørende vigtigt, at det ikke bliver de ledige selv, der skal betale for omlægningerne af systemet.

- Det er hårdt nok i forvejen at være ledig. Vi skal ikke have et system, der tvinger ledige til at gnave på eget ben. Derfor håber jeg, at Christiansborg vil indgå et bredt dagpengeforlig, der giver a-kassernes medlemmer ro om pligter og rettigheder. Det betyder også, at partierne må lægge de penge, der skal til, så vi får et nyt system, der er moderne, dynamisk og først og fremmest understøtter ledige i jagten på job, siger Ghita Parry.

Hvad med ernæringshjælperne?

Der er dog også andre torne i forslaget i følge formanden for Kost & Ernæringsforbundet. En af dem er fraværet af en løsning for dimittender med mindre end 18 måneders uddannelse. Som det er nu, er det kun folk, der har gennemført en uddannelse af minimum 18 måneders varighed, der kan få adgang til dagpenge. Og det går ud over ernæringshjælperne, påpeger Ghita Parry.

- Vi mangler desperat en løsning, Derfor er det ærgerligt, at kommissionen ikke kan lægge et løsningsforslag frem. I stedet er forslaget, at problemet undersøges nærmere. Det bekymrer mig, og jeg frygter, at de kortere uddannede bliver ladt i stikken. Løsningen er ellers ganske lige til, for dimittender med under 18 måneders uddannelse har de sidste 30 år kunnet modtage dagpenge. Så det koster ikke nye penge, blot lidt politisk velvilje og en lovændring.

Hun peger også på fraværet af løsninger i forslaget for eksempelvis atypiske ansættelser og honorarlønninger. Her er forslaget, at problemet sendes i udvalg. Endnu et bekymringspunkt ifølge Parry.

- Den sidste store torn er karensen. Det er simpelthen en ommer med to dage hver tredje måned. Ledige, der er ramt af såkaldt ’uafbrudt ledighed’ skal ikke straffes ekstra for ikke at kunne komme i job, siger Ghita Parry, der dog noterer sig forslaget fra FTF og LO om, at der kun skal være een karensdag hver fjerde måned. Et forslag, der går i den rigtige retning.  

Det er nu op til de politiske partier at forhandle sig frem til den løsning. Du kan læse hele forslaget fra dagpengekommissionen her.