Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Lettere hjælp til underernærede ældre

Seks ud af ti ældre i hjemmeplejen og på plejecentrene spiser for lidt. Det er ingen nyhed. Men med et nyudviklet redskab til at ernæringsvurdere de ældre kan personalet hurtigt spotte de mange borgere i farezonen, og redskabet anviser også, hvad der skal til for at hjælpe.

Redskabet er døbt ’Ernæringsvurdering’ og er udviklet som led i Servicestyrelsens projekt ”God mad – godt liv” af to forskere på DTU Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet.

Diætist og post. doc. Anne Marie Beck har sammen med diætist Stine Kjær testet en række metoder til at screene ældre for underernæring. Og ved at forbedre og forenkle en eksisterende metode fra den Nationale Kost- håndbog har de udviklet et enkelt redskab, baseret på et spørgeskema.

Den ældres kontaktperson udfylder skemaet, og ud fra svarene kan den ældres ernæringstilstand kategoriseres som ’uden risiko for dårlig ernæringstilstand’ (0 point), ’i risiko’ (1 point) eller i ’dårlig ernæringstilstand’ (2 point).

Redskabet dikterer også handling, når den ældre borger scorer et eller to point. Det kræver nemlig en individuel handlingsplan, typisk med flere punkter: Kontakt til læge og anden behandling, tjek af den ældres medicindosis, træning og en kostplan, som skal evalueres regelmæssigt og justeres, hvis den ældre ikke begynder at tage på i vægt.

Køkkenet har nøglerolle

– At anvende redskabet er nemt, men kræver forstand på ernæring. Der er oprettet et særligt AMU-kursus i at bruge redskabet. Når nøglepersoner er uddannet, kan de uddanne resten af personalet, fastslår Anne Marie Beck.

Redskabet er udviklet og afprøvet i hjemmeplejen og på plejecentre i fire af projektkommunerne i ’God mad – godt liv’, hvor køkkenerne har deltaget. Testen bestod i at uddanne nøglepersoner, der også fik bistand fra en ekstern klinisk diætist, og både de ældre og personalet var positive.

Anne Marie Beck, der i dag arbejder på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, ser også en stor og positiv udvikling af indsatsen for de småtspisende ældre, men det kan blive endnu bedre.

– Problemet har været kendt i mange år, men er svært at løse, fordi faggrupperne ikke samarbejder om det, og ansvaret ikke er klart placeret. Så der er et enormt forbedringspotentiale, og redskaberne i projekt ”God mad – godt liv” kan på sigt gøre en stor forskel, fordi de tænker ernæring ind i alle led i plejen, siger hun.

Og her spiller køkkenerne en nøglerolle. Men uden en tværfaglig indsats går det ikke, fastslår Anne Marie Beck. Der er nemlig mange grunde til, at så mange ældre spiser for lidt. En del har fysiske problemer med at tygge og synke maden, en del er afhængige af hjælp til at spise, og måden, personalet serverer maden for den ældre, har stor betydning for appetitten.

– Hidtil har en stor del af ansvaret påhvilet køkkenerne. Jeg har endda oplevet, at køkkenet tog sig af at veje de ældre. Plejehjemmet og kommunen skal også løfte deres ansvar, hvis det skal lykkes, siger Anne Marie Beck.

Kan spare milliarder

At det lønner sig at nedbringe antallet af underernærede ældre, er der ingen tvivl om hos

Jens Kondrup, professor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet. Han skønner, at det hvert år koster samfundet milliarder, at ældres nedsatte trivsel og større sygelighed øger deres behov for pleje.

– Der findes ikke gode, danske data, men sammenlignelige tal fra England tyder på, at alene sygdomsbehandling af underernærede danske ældre hvert år koster over ti milliarder kroner, siger han – men understreger, at det er et forsigtigt skøn.

– Underernærede ældre får kroniske sygdomme og er dobbelt så hyppigt indlagt, og indlæggelserne koster en halv gang mere end normalt, fordi de ældre er indlagt i længere tid og er mere behandlings- og plejekrævende, siger Jens Kondrup og tilføjer, at hertil skal lægges merudgiften på plejehjem og hjemmepleje, hvor undernærede ældre også behøver ekstra pleje.

Behov for national plan

Han vurderer, at denne udgift kan halveres, hvis de ældre systematisk ernæringsscreenes og får en individuel ernæringsplan med opfølgning, når screeningen viser, at de er undervægtige. Jens Kondrup efterlyser også mere fysisk træning, da det giver appetit og styrket tværfagligt samarbejde om at skabe en god spisesituation.

Ældre Sagen er enig med Jens Kondrup i, at gode rammer om måltidet har vital betydning for, om ældre uden appetit orker at spise.

– Mad er medicin, og alle initiativerne i projekt ”God mad – godt liv” falder på et tørt sted, men det kræver økonomisk opbakning fra politikerne i kommunerne. Og vi ser med bekymring, at mange kommuner sparer netop her, siger seniorkonsulent i Ældre Sagen, Maj Vingum Jensen.

Kost- og Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, deler Ældre Sagens bekymring:

– Alle er enige om, at det her er vigtigt, og alligevel nedlægger kommuner plejehjemskøkkener og overlader ansvaret for kost og ernæring til ikke- kostfagligt personale. Der er behov for en national strategi, siger Ghita Parry, som også foreslår at ansætte mad- og måltidschefer i alle landets kommuner.

– Det er et succeskriterium, at vi opnår bedre tværfagligt samarbejde mellem køkken og plejepersonale. Og vi må sikre, at der er kost- og ernæringsfagligt uddannede, som ved, hvad de ældre har brug for. En mad og måltidschef skal sikre, at disse succeskriterier bliver opfyldt i hver kommune, fastslår hun.

Læs mere om redskabet ’Ernæringsvurdering’ på: 
www.servicestyrelsen.dk/ godmadgodtliv