Relateret indhold

Fagbladsartikel 12/12/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 12/12/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 11/12/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 11 2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 11/12/2019 Månedens opskrift: Marcipan og konfekt

For lidt fokus på kost i psykiatrien

  • Marie Preisler [ t e k s t ] Polfoto [ f o t o ]

En stor del af personalet i psykiatrien er opgivende i forhold til at ændre livsstilen hos personer med psykisk sygdom. Men psykisk syge vil gerne leve sundere. Det viser en undersøgelse fra Vidensråd for Forebyggelse.

− Der hersker i behandlingssystemet en fordom om, at det er umuligt at ændre livsstil hos psykisk syge, der derfor sjældent tilbydes vejledning. Men vores undersøgelse viser, at vi undervurderer patienterne. De vil gerne ændre livsstil og kostvaner, siger Merete Nordentoft, professor i psykiatri på Psykiatrisk Center København og leder  af arbejdsgruppen bag undersøgelsen “Psykisk sygdom og ændringer i livsstil”.

Et kortere liv

Personer med psykisk sygdom dør 15-20 år tidligere end andre, og selvom ulykker og selvmord er hyppigere blandt personer med psykisk sygdom, så er det langt fra hovedårsagen til den kortere levetid. Hovedforklaringen er livsstil: dårlig kost, rygning og manglende motion er dobbelt så udbredt hos personer med psykisk sygdom.
Mere end 200.000 danskere er i behandling for bipolar lidelse, skizofreni eller depression, og de har en overdødelighed inden for stort set alle sygdomskategorier. Og dobbelt så mange dør af hjerte-karsygdomme og blodprop i hjernen. Det er et uacceptabelt samfundsproblem, der kræver handling, mener Merete Nordentoft.
Hun opfordrer til en opprioritering af sundhedsfremme i psykiatrien og et bedre samarbejde mellem psykiatrien, almen praksis og de kommunale tilbud.

− Vores hovedbudskab er, at der ikke er grundlag for at give op i forhold til usund livsstil hos mennesker med psykisk sygdom. Vi, der arbejder med personer med psykisk sygdom, skal ikke kun fokusere på de psykiatriske symptomer, men også det fysiske helbred. Tilbud om fysisk aktivitet, kostvejledning og rygestop skal være et fast element i behandlingen, siger hun.

Behov for kostvejledning

Det er ikke tilfældet i dag. Især systematisk kostvejledning er en mangelvare, vurderer Merete Nordentoft.

− Generelt er der slet ikke fokus nok på at støtte patienter til rygestop, motion og sundere kost. Især støtte til kostomlægning mangler. Personalet tror ofte ikke, det nytter, og ved ikke, hvordan de kan understøtte patienterne til sundere spisevaner. Det bliver på et overfladisk og uforpligtende niveau.
Hun mener derfor, at diætister bør spille en vigtig rolle, og at der i dag er ansat alt for få diætister i psykiatrien. På Psykiatrisk Center København, hvor Merete Nordentoft selv arbejder, har hun netop for første gang ansat en diætist til at vejlede psykiatriske patienter om sund kost som led i forskningsprojektet Change.
Forskningen viser, at mere systematiske interventioner har effekt. Men der er behov for mere viden om, hvilke konkrete indsatser der virker, konkluderer undersøgelsen ’Psykisk sygdom og ændringer i livsstil’.

Få patienter får kostvejledning

Mange indlagte på Psykiatrisk Center Glostrup er overvægtige, men kun få af dem får vejledning, og hospitalet har fravalgt kost, der er tilpasset psykiatriske patienter.

De fleste overvægtige patienter har et brændende ønske om en sundere livsstil. Det vurderer Janne Christensen, klinisk diætist i centralkøkkenet på Glostrup Hospital. Køkkenet leverer mad til Psykiatrisk Center, hvor hun tilbyder vejledning.

− Op mod halvdelen af de indlagte er overvægtige, og ligesom andre med overvægt vil de rigtigt gerne leve sundere og tabe sig. Men det er endnu sværere, når man er psykisk syg, og det forudsætter stor støtte fra personalet. Alligevel får kun ganske få af de indlagte vejledning, siger Janne Christensen.

− Jeg vejleder langt færre end tidligere. Hospitalet har ikke længere afsat et fast antal timer til vejledning, og det har betydet færre kostvejledningstimer.

Nej til specialkost

Af økonomiske årsager har hospitalets psykiatriske afdelinger også sagt nej til et forslag fra centralkøkkenet om særlig kost til psykiatriske patienter. De får ’normalkost’ som følger anbefalingerne. Men denne kost er beregnet til normalvægtige, og cirka halvdelen af patienterne med en psykisk sygdom er overvægtige. Derfor udviklede Janne Christensen et særligt kosttilbud.

− Forslaget var skræddersyet til psykiatriske patienter. De får medicin, der forstyrrer appetitreguleringen, så vi foreslog kost, der var særligt mættende og med lav energitæthed. Men Psykiatrisk Center sagde nej, fordi det var dyrere end det ordinære kosttilbud.
Centralkøkkenet arbejder aktuelt på at udvikle sundere biretter, og de fleste psykiatriske afdelinger har fravalgt desserten efter den varme aftensmad.
Janne Christensen er den ene af to kliniske diætister på Psykiatrisk Center. Hendes kollega vejleder de ambulante patienter. Men Janne Christensen oplever, at kostvejledningen er en dråbe i havet, og at der er behov for meget mere, end de kan tilbyde.

Nye tider på vej

Psykiatrisk Center Glostrup er ikke i front, når det gælder om at støtte patienterne i at leve sundere. Det erkender Claus Hansen, der er udviklingschef på centeret, og det er han og centerets øvrige ledelse indstillet på at lave om på:

− Vi er ikke noget foregangscenter, men vil gerne arbejde hen imod at blive det. Psykisk syges overdødelighed som følge af livsstilsygdomme er et alvorligt problem, som vi er forpligtet til at bidrage til at løse.  KRAM-faktorerne bliver derfor et vigtigt indsatsområde i den nye strategiplan, som vi er ved at udarbejde.
Ledelsen vil blandt andet gå i dialog med afdelingerne om den kost, der serveres for patienterne.

− Afdelingerne bestiller selv mad i centralkøkkenet, men det er oplagt, at vores nye strategi også skal have fokus på, hvordan kosten til patienterne kan understøtte et mere systematisk arbejde med KRAM-faktorerne. Vi bliver nødt til at gøre det bedre, siger udviklingschefen.

 

Test af coachingsamtaler som værktøj

Psykisk syge kan ikke motiveres med brede sundhedskampagner. Et dansk forskningsprojekt kan måske vise nye veje til vægttab og bedre sundhed.

Patienter med skizofreni lever i gennemsnit 20 år kortere og har markant overdødelighed ved sygdomme relateret til livsstil. Et igangværende forskningsprojekt på Psykiatrisk Center København skal vise, om deres fysiske helbredstilstand kan forbedres ved individuelle livsstilsændringer, hvor der er fokus på at begrænse rygning, øge den fysiske aktivitet og forbedre kosten i kombination med øget fokus på behandling af fysiske sygdomme.
Projektet er døbt Change og omfatter 450 skizofrene patienter, som igennem to år kommer til en ugentlig individuel coachsamtale hos en klinisk diætist, der skal forsøge at motivere patienterne til at leve efter de officielle kostråd ved motiverende samtaler, som i andre studier har vist sig at være en god metode.

− Vi er nødt til at bruge helt andre metoder, når mennesker med psykisk sygdom skal motiveres til sundere livsstil. Om vores metode kan give bedre helbred og vægttab er for tidligt at sige, men vi forventer, at patienterne opnår et mindre vægttab og forhåbentlig også en bedring af metabolisk syndrom, som mange med psykisk sygdom lider af, siger Helene Speyer, læge og ph.d.-studerende på forskningsprojektet.

www.psykiatri-regionh.dk − søg Change − Det gælder livet

 

 

Forbud mod usund mad var over grænsen

Patienter på det psykiatriske hospital Sikringen i Nykøbing Sjælland kan nu igen selv bestemme, hvor meget slik og sodavand de vil købe. Hospitalet måtte opgive begrænsninger, fordi de var i strid med reglerne.
Patienterne på Sikringen har svære psykiske sygdomme og får medicin, hvor en af bivirkningerne er øget appetit og vægt. I et forsøg på at forebygge livstruende sygdom på grund af overvægt valgte ledelsen at indføre restriktioner på adgangen til slik, sodavand og grillmad hos patienter med et BMI over 30.
Det udløste voldsomme protester fra patienter og patientrådgivere, stor medieomtale og en klage til Region Sjælland og til Folketingets Ombudsmand. Sikringen har derfor opgivet kostrestriktionerne, men vurderer, at det kan skade svært overvægtige patienters helbred.

www.politiken.dk − Psykiatrisk hospital bryder loven

 

FAKTA

Undersøgelse af psykisk sygdom og ændringer i livsstil

Personer med psykisk sygdom ønsker ligesom den øvrige befolkning at leve sundere. Generelt forbinder de en bedre sundhedstilstand med en mere meningsfyldt hverdag og en bedre livskvalitet.
Der har vist sig at være god effekt af rygestop og gruppebaserede motionsprogrammer, og forskningen peger på, at det også er muligt at gennemføre tiltag i forhold til overvægt.
I alle befolkningsgrupper er motivation og barrierer for livsstilsændringer afgørende. Det gælder i særlig grad for personer med psykiske sygdomme, hvor de væsentligste barrierer er knyttet til:

• symptomer på den psykiske sygdom (f.eks. manglende energi og initiativ)

• bivirkninger ved den medicinske behandling (f.eks. vægtøgning og træthed)

• livssituationen (f.eks. social isolation og vanskeligheder ved at skabe struktur)

• personalets opgivende eller negative holdning til livsstilsforandringer. Det er væsentligt, at personalet på én gang yder en aktiv støtte og respekterer deltagernes autonomi i hverdagen.

www.vidensraad.dk

 

FAKTA

 

Psykofarmaka øger risiko for fedme

Psykisk syge behandles med antipsykotika, antidepressive og stemningsstabiliserende lægemidler. Det øger risikoen for overvægt, fordi disse psykofarmaka i vekslende grad påvirker kroppens appetit- og mæthedsregulerende stoffer −  neuropeptider og neurotransmittere (serotonin, histamin og dopamin).
Visse psykofarmaka påvirker desuden fedt- og glukosemetabolismen og øger risikoen for udvikling af metabolisk syndrom, det vil sige abdominal fedme, højt indhold af triglycerid i blodet, højt indhold af LDL-kolesterol og lavt indhold af HDL-kolesterol, hypertension og insulinresistens.

KILDE: KLINISK DIÆTIST JANE CHRISTENSEN

 

FAKTA

 

Sådan kostvejleder du personer med psykisk sygdom

Søren Tange Kristensen, antropolog og underviser på Metropols Sundhedsklinik, giver følgende råd:

•  En klient har ofte både et spiseproblem og psykiske og sociale problemstillinger. Før du kan vejlede, skal du derfor spørge ind til klientens livssituation, så du får en fornemmelse af, hvordan problemstillingerne spiller sammen, og hvilke der er vigtigst.

•  Du kan ikke løse klientens psykiske problemer eller være ekspert i psykiske sygdomme, men det er en fordel at kende lidt til psykiske sygdomme. Overvej et kursus i psykiatri.

•  Afgræns, hvad du vil vejlede om, og sæt realistiske mål i forhold til klientens problemstillinger. En klient, der har ligget i sin seng i ti år, skal ikke i gang med et løbeprogram.

•  Indled en dialog og et samarbejde med de øvrige professionelle omkring klienten.

•  Hvis klienten lider af en spiseforstyrrelse, skal den sygdom behandles, før du kan vejlede om kost.

•  Vær varsom, og vælg en samtaleform med omtanke, f.eks. narrativ kostvejledning.

•  Undgå at gøre kosten til et yderligere problem. Hav fokus på mad som en ressource, der kan bringe mere glæde og sundhed ind i livet.

•  Vær opmærksom på, at personer med en psykisk sygdom først og fremmest er mennesker, der er forskellige.

Professionshøjskolen Metropol tilbyder kurser i psykiatri og i narrativ kostvejledning.

www.phmetropol.dk