Lidt mere i løn 1. oktober

1. oktober 2014 kan medlemmer i kommuner og regioner se frem til generelle lønstigninger. Selvom beløbet ikke er overvældende, er det alligevel en god historie. De sidste mange år har reguleringsordningen nemlig været i minus. Det er sket, fordi lønnen på det private arbejdsmarked ikke er steget lige så meget som i det offentlige. Når lønnen stiger mere i det private end det offentlige, sikrer ordningen omvendt, at vi får lidt større stigning. Det er det, der sker nu.

Da Sundhedskartellet indgik aftalerne ved OK13 regnede man med, at reguleringsordningen ville blive positiv 1. oktober 2014. Det viser sig nu, at det holdt stik. 

I regionerne betyder det ekstra 0,37 procent, og 0,26 procent i kommunerne. Sammen med de generelle lønstigninger (0,36 procent i regionerne og kommunernes 0,37 procent) bliver der altså 0,73 procent mere i løn til ansatte i regionerne, mens ansatte i kommunerne får 0,63 procent. 

Der er ikke aftalt flere reguleringer ved OK13, og nye reguleringer skal aftales ved OK15.