Log ind og få medlemsfordele

For lidt tid til arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljøet forringes

Det går den helt forkerte vej for arbejdsmiljøet, og det gælder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. En evaluering af målene for den nationale arbejdsmiljøindsats viser, at i løbet af de sidste fem år er 17 procent flere lønmodtagere blevet psykisk belastede, og 15 procent flere har fået belastninger på muskel og skelet – skønt målene var et fald på 20 procent.

Men der er da heller ikke meget fokus på arbejdsmiljøarbejdet. Det viser en stor undersøgelse fra FTF, der har spurgt omkring 4.000 arbejdsmiljørepræsentanter i 16 af FTF’s medlemsorganisationer.

Kun hver anden får efterudannelse

Kun 54 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne får den lovpligtige efteruddannelse og dermed de redskaber, der skal til for at håndtere arbejdsmiljøproblemerne, viser undersøgelsen.

Blandt Kost & Ernæringsforbundets arbejdsmiljørepræsentanter er det  godt en fjerdedel, der ikke får den lovpligtige efteruddannelse, de skal have indenfor det første år, efter de er valgt. Mens 56 procent, altså mere end halvdelen, ikke får tilbudt den løbende efteruddannelse, som også er fastsat i lovgivningen.

- Der er alt, alt for mange, der må mangle efteruddannelse i arbejdsmiljøarbejde, siger Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry. Det er uacceptabelt at arbejdsgiverne ikke overholder loven og sørger for at give arbejdsmiljørepræsentanterne de fornødne værktøjer til at forebygge og håndtere arbejdsmiljøproblemerne. Det gælder både de fysiske og de psykiske arbejdsmiljøproblemer. Ikke mindst de sidste kan være  være komplekse og kræve efteruddannelse.

Barriere for arbejdsmiljøarbejdet

Men der er andre barrierer for arbejdsmiljøarbejdet end manglende efteruddannelse. Og den allervæsentligste er mangel på tid. Den barriere fremhæves af 30 procent i FTF’s undersøgelse. Og blandt et alarmerende højt antal, nemlig 72 procent af Kost & Ernæringsforbundets arbejdsmiljørepræsentanter. Til gengæld fremhæver 40 procent af forbundets arbejdsmiljørepræsentanter, at der altid er mulighed for at bruge ekstra tid, hvis der opstår problemer. Og 42 procent svarer, at det er der som regel mulighed for.

Det er almindeligt at have fra nul til to timer om måneden til arbejdsmiljøarbejdet. Det har 44 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne i FTF’s undersøgelse. Blandt forbundets arbejdsmiljørepræsentanter er det 60 procent, der må klare sig med det tidsspænd. I øvrigt er der en uudtalt forventning om, at den enkelte selv sørger for at finde tid til arbejdsmiljøarbejdet, viser undersøgelsen.

Flere ledere og kolleger skal prioritere arbejdsmiljøet

Omkring 25 procent af arbejdsmiljørepræsentanterne i FTF’s undersøgelse peger på, at ledelsen ikke prioriterer arbejdsmiljøarbejdet. Og blandt forbundets arbejdsmiljørepræsentanter er det 30 procent, der mangler ledelsens opbakning. Og kollegernes. 47 procent af forbundets arbejdsmiljørepræsentanter peger på en manglende prioritering hos kollegerne som en af barriererne for arbejdsmiljøarbejdet.

- Al erfaring viser, at det lønner sig at sætte fokus på arbejdsmiljøet, når man vil have medarbejdere, der går på arbejde med glæde og løser opgaverne godt, siger Ghita Parry, der i øvrigt bakker op om FTF’s opfordring til at give tid til arbejdsmiljøarbejdet og til at sikre, at arbejdsmiljørepræsentanterne får den lovbestemte uddannelse.

FTF’s forslag

For at få arbejdsgiverne til at følge loven foreslår FTF, at de skal betale en bøde, hvis ikke de tilbyder den lovpligtige og løbende efteruddannelse.

Samtidig skal efteruddannelse være obligatorisk for arbejdsmiljørepræsentanterne. Det betyder, at der skal afsættes tid til uddannelsen, så den ikke springes over, fordi hverdagen er for travl.

Endelig opfordrer FTF Arbejdstilsynet til at føre tilsyn med, at arbejdsmiljørepræsentanterne efteruddannes.


Om undersøgelsen

FTF Analyse: Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer.  Analysen er foretaget blandt 16 af FTF’s medlemsorganisationer. 3.811 arbejdsmiljørepræsentanter har svaret på spørgsmål om arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet. Heraf er 61 procent ansat i kommunerne, 17 procent i regionerne, 10 procent i staten og 12 procent i den private sektor.

Kilde