Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 14/08/2020 Månedens opskrift: Plantedrikke
Kirsten Weiss  [ TEKST ] iStock [ FOTO ]
Fagbladsartikel 14/08/2020 Spil hinanden gode i teamet
Sanne Hansen   [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 14/08/2020 Lige midt i Lammefjorden
Henrik Stanek    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 14/08/2020 Frem og tilbage med maden på Djurs
Mette Jensen  [ TEKST ] iStock [ FOTO ]
Fagbladsartikel 14/08/2020 Plantebaseret mad er en menneskeret

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Linser for livet

  • Sanne Hansen    [ TEKST ] Kissen Møller Hansen   [ FOTO ]
    Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Ditte Tranberg hørte første gang om linsemel fra en tyrkisk kollega i den daginstitution, hvor hun var køkkenleder i otte år. I Tyrkiet kværner man rå linser og bruger melet i madlavningen.

− Det satte tanker i gang og jeg begyndte at eksperimentere med selv at kværne linser og bruge melet i maden til børnene, fortæller Ditte Tranberg. Dermed var grunden lagt til virksomheden ‘Linser for livet’, der flugtede med Dittes ønsker om at arbejde med bæredygtighed, økologi og plantebaseret kost.

Satsede hele butikken

− Jeg kan godt lide at lave ting fra bunden og produkter, der er transparante I dag er det ofte svært at gennemskue, hvad produkterne indeholder. Samtidig skal vi spise mindre kød i fremtiden, og der ligger bønner og linser lige til højrebenet: De giver fibre, proteiner og en god mæthedsfornemmelse, siger hun.

Sammen med en veninde gik hun i gang.

− Vi tænkte, at det var nemt. Vi skulle bare lige købe en kværn …

De to iværksættere blev hurtigt klogere på de mange led i godkendelsesprocedurerne, men ikke desto mindre stod det første glas færdigt i maj 2018, og Ditte Tranberg sagde sit faste arbejde op.

− Jeg måtte se, hvor det bar hen. Jeg havde sparet nogle penge op, jeg kunne leve af, og nogle gange åbner der sig døre, når du giver slip, konstaterer hun og brugte derefter tiden på alle de mange led i processen: Messer, markedsføring, hjemmeside, produktion, smagsprøver og salg.

Et produkt til dem, der laver mad

I dag er Ditte eneejer af virksomheden, og linsemelet bliver solgt i 20 forskellige butikker i landet. Efterhånden harmonerer udgifter og indtægter bedre end i starten.

− Næste skridt er, at jeg kan begynde at betale mig selv, smågriner Ditte Tranberg, der tror på mulighederne, men er godt tilfreds med en langsom proces. Vækst er ikke hendes eneste fokus.

− Min handleplan ændrer sig efterhånden, som jeg bliver klogere. Jeg er en del af udviklingen med den grønne bølge, og det er fedt. Det har også noget over sig, at det er et nicheprodukt, og jeg kæmper ikke mere for at få melet ind i for eksempel Salling Group. De store spillere tænker konsum og convenience. Jeg er stadig der, hvor jeg tænker, at der findes folk, der kan lide at lave mad fra bunden. Nogle foreslår, at jeg kan lave frostprodukter. Ja, men jeg kan også lade være, siger hun med et skævt smil.

Stilstand er der dog langt fra. Dittes far, der er landmand på Samsø, er begyndt at dyrke linser på jorder, som er under omlægning til økologi. Den første høst var lovende. Og samtidig er Ditte i gang med at løbe firmaet Dittes Verden i gang med en egenproduktion af plantebaseret mad til kurser og fester.

− Drømmen er, at 2020 er året, hvor jeg kan leve af de to projekter, siger hun forhåbningsfuldt. Mer der er masser af udfordringer.

− Jeg tænker tit i zoner. Grøn når jeg er helt tryg. Det var jeg som køkkenleder, men til gengæld var jeg ikke udfordret mere. Gul zone er, når der er fart på. Og rød, når det hele er lidt for meget. I starten var der mange røde zoner. Nu er der heldigvis længere imellem dem.

BLÅ BOG

 

Ditte Tranberg, 40 år

Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse i 2010. Køkkenleder i Børnehuset Deruda fra 2010 til 2018. Ejer af virksomheden Linser for livet og i gang med at søsætte Dittes Verden.

 

MIN HVERDAG

Kolonihaven: Jeg kan lide at rode i jorden og have bare tæer i græsset. Og så er vi en masse, der har et fælles liv derude. 

Stenkværnen: Jeg har en lille kværn hjemme − hvis jeg nu lige skal eksperimentere og lave mel fra bunden.

Broderi: At få en kreativ idé og føre den ud i livet er sjovt. Og broderiet kan jeg tage med på rejser, fordi det fylder så lidt.

Min sofa: Jeg kobler af i sofaen og ser serier. Som selvstændig har jeg skullet lære at sige stop, for der er altid arbejde at lave.

Vinglas: Jeg elsker genbrug og loppemarkeder. Glassene er alle fra det samme mexicanske glaspusterfirma, og jeg finder dem rundt omkring. Det er sjovt, at mine gæster selv kan vælge det glas, der taler til dem