Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Livsstilen er afgørende

  • Tina Juul Rasmussen  [ TEKST Scanpix [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST Scanpix [ FOTO ]

Ifølge Diabetesforeningen har 290.000 danskere diagnosen type 2-diabetes, og man anslår, at yderligere 200.000 danskere har sygdommen uden at vide det. Antallet af diabetikere forventes at stige til over en halv million i løbet af de kommende ti år. Det svarer til, at knap hver tiende dansker får diagnosen. Og det er ikke kun i Danmark, at udviklingen går den vej. Samme tendens ses i resten af verden, hvor man taler om en epidemisk stigning. Tidligere kaldte man type 2-diabetes for gammelmandssukkersyge, men sygdommen rammer i dag i stigende grad også børn, unge og midaldrende. Et særkende ved type 2 er desuden, at sygdommen rammer de kortuddannede med den laveste indkomst hårdest, og det er med til at forstærke uligheden i sundhed.

Overvægt spiller en afgørende rolle

Som udgangspunkt er sygdommen arveligt betinget, men den er også tæt knyttet til livsstil, forklarer overlæge Mikkel Bring Christensen fra Center for diabetesforskning.

− Arvegangen til type 2-diabetes er kompleks. Rigtig mange gener spiller en rolle for udviklingen af sygdommen. Men livsstilen spiller også en afgørende rolle for, om generne kommer til udtryk. Risikoen for at få type 2-diabetes er næsten fire gange så høj, hvis en af forældrene har sygdommen, og seks gange forøget, hvis det gælder begge forældre. Så det ‘løber i familien’, men man kan modvirke den genetiske arv med en sund livsstil.

En afgørende faktor for at udvikle type 2-diabtes er overvægt. Især ‘æbleformen’, hvor en stor fedtmasse er ophobet i og omkring organerne, er risikabel.

− Overvægt vil hos de fleste forårsage insulinresistens − det vil siger en nedsat følsomhed for insulin, der betyder, at man får et forhøjet blodsukker og dermed er i risiko for at udvikle type 2-diabetes, siger Mikkel Bring Christensen.

Tarmhormoner bruges i behandlingen

Tarmenes betydning for vores sundhed er et nyere, medicinsk forskningsfelt, og Mikkel Bring Christensen er derfor tilbageholdende med at sige, hvor stor en rolle vores tarmsundhed spiller for udviklingen af diabetes.

− Det er stadig omdiskuteret, men man ved, at overvægtige har en anden tarmflora end slanke, og at bestemte bakterier i denne tarmflora kan spille en rolle for at udvikle overvægt, insulinresistens og dermed også type 2-diabetes. De seneste år er der udviklet en del lægemidler, som udnytter den gavnlige effekt, som tarmhormonerne − de signalstoffer, der frigives fra tarmen efter et måltid − har på glucosestofskiftet og overspisning. Tarmens hormonsystem er altså en kilde til nye behandlinger af sygdommen.

Risiko for følgesygdomme

Langt de fleste med type 2-diabetes udvikler over tid en række følgesygdomme, først og fremmest skader på blodkar og nerver.

− Sygdommen øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper i hjerte og hjerne kraftigt. Der er også risiko for skade på de mindre blodkar i nyrer, øjne og nerver, som kan forårsage nyresvigt, blindhed og nedsat følesans. Men det tager mange år at udvikle disse skader, understreger Mikkel Bring Christensen.

Kan sygdommen forebygges − og helbredes?

− En ekstrem livsstilsændring kan hos nogle helbrede type 2-diabetes. Et eksempel på det er en gastrisk bypass, hvor man kirurgisk omdirigerer tarmen. Det betyder, at man indtager markant færre kalorier, får en ændret frigivelse af tarmhormoner og derfor taber sig over tid. Hos 40-80 procent af de, der har type 2-diabetes og får foretaget en gastrisk bypass, vil diabeten forsvinde.

Mikkel Bring Christensen tilføjer, at større, kliniske undersøgelser af ændringer i livsstil i form af sundere kost og mere motion også har vist mange gavnlige effekter.

− Resultaterne er ikke helt i samme størrelsesorden, og den forebyggende effekt på følgesygdomme som blodpropper i hjerte og hjerne har man ikke kunnet påvise. Forklaringen kan være, at ændringer i kost- og motionsvaner er meget svære at fastholde. Der er dog ingen tvivl om, at medicin mod type 2-diabetes ikke kan stå alene. Behandlingen skal altid kombineres med en indsats for at øge den fysiske aktivitet og spise sundere.

FAKTA
 

Risikofaktorer

Type 2-diabetes er kendetegnet både ved mangel på insulin og en nedsat virkning af insulin. Der kan være flere årsager, blandt andet:

•  Genetisk disposition for fedme og insulinresistens

•  Overvægt og fedme.
80 procent med type 2-diabetes er overvægtige. Især fedt om de indre organer kan udløse insulinresistens.

•  Fysisk inaktivitet og rygning

•  Andre sygdomme som et højt blodtryk, hjerte-kar-sygdom, forstyrret fedtstofskifte, PCOS, alvorlig psykisk sygdom, diabetes under graviditeten

•  Infektioner og medicin, der sætter bugspytkirtlen på overarbejde

www.sundhed.dk
www.diabetes.dk

 

FAKTA
 

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med type 2-diabetes.

I anbefalingerne peger Sundhedsstyrelsen på forebyggelse, tidlig opsporing og en effektiv rehabilitering som væsentlige indsatser i behandlingen.

www.sst.dk – søg: diabetes

National handlingsplan mod diabetes

Der er afsat 65 mio. kr. fra satspuljen til en handlingsplan.

www.regeringen.dk
− søg: satspuljeaftale 2017-20

Center for diabetes

København har oprettet et center til forebyggelse af diabetes

www.diabetes.kk.dk

Ulighed i sundhed − årsager og indsatser.

Sundhedsstyrelsens rapport, 2011.

Social ulighed i sundhed, hvad kan kommunen gøre.
Pjece om rådgivning målrettet sundhedskonsulenter m.fl.

www.sst.dk − søg: ulighed i sundhed

En syg forskel.
DR-Dokumentar om ulighed i sundhed

www.dr.dk − søg på titlen