Løb dig til et job

FTF-A sætter fokus på de positive sammenhænge mellem motion og sundhed, karriereudvikling og jobsøgning. Det får a-kassen til at  invitere medlemmer med i en løbeklub.

Tilbuddet gælder foreløbigt i København.

Hør om krop og motion

I løbeklubben får du en chance for at møde arbejdsgivere, skabe netværk og få jobsøgningstips, mens du har løbeskoene på, skriver FTF-A.

Chris McDonald, Bente Klarlund og andre vll holde oplæg om, hvordan motion og fysisk aktivitet påvirker kroppen. Mens arbejdsgiverne  giver et indblik i, hvilke kompetencer de efterspørger.

Samtidig står FTF-A’s job- og  karriererådgivere klar med gode råd og sparring til jobsøgning og karriereudvikling.

Fakta om klubben

Løbeklubben mødes hver tirsdag kl. 18.30 med start den 1. april og løber på Amager Fælled.

Det hele kulminerer med at løbeklubben deltager i DHL- stafetten – der er verdens største motionsløb.

 

Kilde