Loven - fra obligatorisk til frivillig, mad i daginstitutioner

  • Den 1. juli 2010 trådte loven om den frivillige madordning i kraft.

Kost & Ernæringsforbundets høringssvar til udkastet til lovændringen:

Forældrene skal have indflydelse på kvaliteten. De skal derimod ikke bestemme, om der skal være en madordning eller ej, mener Kost & Ernæringsforbundet.

Følgende høringssvar er sendt til Indenrigs- og socialministeriet 16. marts 2010:

Regeringen har sat 10 ambitiøse mål for Danmark, og her er et af punkterne: at danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden. Hvis dette mål skal nås, er der brug for, at børn allerede i daginstitutionerne får skabt sunde madvaner. Det er bevist, at sunde madvaner har betydning for børnenes koncentrationsevne og tilegnelse af viden.

Sund mad til alle børn i daginstitutionerne vil yde en præventiv folkesundhedsindsats i form af sundere børn med sunde mad- og spisevaner. Sund mad vil blive en naturlig del af børnenes hverdag og være med til at forebygge overvægt og livsstilssygdomme allerede i småbørnsalderen.

I en tidlig alder lærer børnene at træffe sunde valg og lærer om sunde alternativer til slik og søde sager. Børnene får styrket deres sociale og motoriske kompetencer via måltiderne, og de børn, der ikke får ordentlige måltidstilbud med hjemmefra, sikres bedre både ernæringsmæssigt og socialt.

Overordnet støtter Kost & Ernæringsforbundet derfor intentionerne i lovforslaget om at sikre alle børn et sundt frokostmåltid. Men det skal være et obligatorisk frokostmåltid, fordi valgfriheden kan medføre, at de, der har mest brug for maden, ikke får den.

Konkret foreslår Kost & Ernæringsforbundet at lovforslaget ændres så forældrebestyrelsens indflydelse på madordningen ikke handler om der skal være en frokostordning, men derimod skal indflydelsen være på den kulinariske kvalitet af maden og måltidet, (er maden økologisk, er det kold eller varm mad mv.) og på typen af frokostordning, (er maden lavet i institutionen, på det lokale plejehjem, på en fabrik i Tyskland). Ordningen skal passe til institutionens øvrige pædagogiske aktiviteter og være af en kvalitet, forældrene vil betale for. Således bliver maden og måltidet en succes i den enkelte institution.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Lovforslagets betydning for kostfagliges arbejds- og ansættelsesvilkår

Kost & Ernæringsforbundet konstaterer, at det nye lovforslag giver forældrebestyrelsen/forældrene mulighed for at fravælge den fælles sunde frokostordning hvert år eller hvert andet år.

Kost & Ernæringsforbundet forudser, at en stor del af de institutioner, der gennemfører en frokostordning, vil vælge at lade maden blive produceret lokalt i institutionen, hvor det er muligt, ligesom det i dag er tilfældet i f.eks. vuggestuer. Vi har erfaret, at det både er en pædagogisk, kulinarisk og miljømæssig gevinst, at maden produceres lokalt, og børnene kan få mulighed for at opleve og deltage i dele af madlavningen - noget som i mange familier ellers er ved at glide ud.

Madproduktionen varetages naturligvis bedst af kostfagligt uddannet personale som f.eks. en ernæringsassistent. Kostfagligt personale skaber tryghed om maden og måltiderne i institutionen, både for pædagoger og forældre, fordi de har viden om børns ernæringsmæssige ønsker og behov. Det gælder også de børn, der har et særligt behov for en diæt.

Imidlertid ser Kost & Ernæringsforbundet det som meget vanskeligt for en institution at tiltrække kvalificeret kostfagligt personale og opbygge de bedste rammer omkring maden, hvis ordningen er til genbeslutning hvert år. Forældrebestyrelsernes ret til hvert eller hvert andet år at fravælge den kommunale frokostordning vil skabe utrygge rammer for de kostfagligt uddannedes ansættelse.

Konsekvensen kunne blive, at personalet i stort omfang vil søge væk, hvorved man mister ernæringsfaglig viden og kompetence, som er af stor betydning for kommunernes muligheder for at leve op til lovforslagets intention om et sundt og ernæringsrigtigt frokostmåltid til alle børn.

Den manglende kontinuitet i frokostordningen vil ligeledes betyde, at det vil være vanskeligt at fastholde en god stabil kvalitet i madordningen, ligesom det vil være vanskeligt for kommunen at få gode indkøbsaftaler. Endelig vil det pædagogiske arbejde med mad og måltider mangle kontinuitet i institutionen.

Kost & Ernæringsforbundet må derfor insistere på, at ordningen højst er til vurdering hvert andet år.
Kost & Ernæringsforbundet frygter konsekvenserne af forældrebestyrelsens nye rolle som ”direkte” beslutningstager omkring ansættelse.

Det vil skabe et uhensigtsmæssigt ”direkte” ansættelsesforhold mellem det kostfagligt uddannede personale i institutionerne som medarbejdere og forældrene som ”arbejdsgivere”. Man kan således forestille sig situationer, hvor det kostfagligt uddannede personale i princippet hvert eller hvert andet år vil skulle retfærdiggøre deres ansættelse overfor skiftende forældregrupper.

Det vil kunne skabe et stort element af usikkerhed i kortere eller længere perioder op til forældrebestyrelsens beslutning.

Relateret til ovenstående problematik forudser Kost & Ernæringsforbundet, at perioden efter en forældrebestyrelses fravalg af frokostordning frem til ordningens faktiske ophør - op til seks måneder senere - vil kunne opleves som ubehagelig for de ’fravalgte’ medarbejdere.

Dette forhold kompliceres yderligere af forældrenes ’direkte’ rolle som arbejdsgiver. Yderligere betyder reglerne omkring høring i forbindelse med afskedigelse, at processen vil blive både besværlig og omkostningstung for kommunerne.

Endnu en problematik omhandler eventuelle genansættelser af afskediget personale. Denne problematik er ikke afklaret i lovforslaget, som det foreligger på nuværende tidspunkt.

Økonomi og kvalitet i frokostordningen

Forældrebestyrelsen bør kende sammenhængen mellem pris og kvalitet, når valget om frokostordningen skal træffes: Er det økologisk varm mad lavet i institutionen eller madpakker produceret i Tyskland?

I lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen kun er forpligtet til at oplyse prisen for frokostordningen, hvorimod kommunalbestyrelsen kun opfordres til at oplyse typen af frokostordning.
Kost & Ernæringsforbundet foreslår derfor, at gøre det lovpligtigt for kommunerne både at oplyse om pris og type af frokostordningen.

Kost & Ernæringsforbundet mener, det er væsentligt at påpege, at man i bemærkningerne til lovforslaget med formuleringen ”Kommunens budget kan f.eks. baseres på indhentede priser fra leverandører” indirekte lægger op til, at frokostmåltidet laves på baggrund af det økonomisk billigste tilbud.

Kost & Ernæringsforbundet indskærper, at man i lovforslaget bør sikre, at budgetteringen og egenbetalingen sker på baggrund af den konkrete løsningsmodel i den enkelte institution, således at budgetteringen også kan ske på baggrund af den budgetterede udgift for egenproduktion og ikke kun eksterne leverandørers tilbud.

Sociale aspekter i frokostordningen

Kost & Ernæringsforbundet forudser, at væsentligt forskellige frokosttilbud inden for den enkelte kommune vil kunne føre til øget social ulighed.

Man kan således frygte, at forældrebestyrelser, der overvejende består af økonomisk ressourcestærke forældre, vil tilvælge frokostordninger, mens forældrebestyrelser, der overvejende består af økonomisk og måske socialt set mindre ressourcestærke forældre, vil fravælge frokostordninger med henvisning til de øgede økonomiske omkostninger.

Herved kan institutionernes frokostordninger blive et konkurrenceparameter internt i kommunerne mellem institutionerne - også på kvalitet. Det får den betydning, at børn af økonomisk ressourcestærke forældre vil klumpe sig sammen i nogle institutioner med velfungerende frokostordninger, mens økonomisk ressourcesvage forældre kan blive nødsaget til - af økonomiske hensyn - at vælge institutioner, hvor frokostordningen er fravalgt.

Forældrearrangerede - og betalte frokostordninger

Det nye lovforslag åbner op for, at de forældre, der ønsker det, kan deltage i en forældrearrangeret og –betalt frokostordning, som ikke er obligatorisk. Dette kan forventeligt indebære, at hovedparten af børnene spiser en fælles frokost, mens resten spiser egen medbragt mad. Disse børn er ikke en del af måltidsfællesskabet og udstilles helt unødigt, og det skaber unødige sociale skel.

Desuden er der for denne ordning ingen krav til madens ernæringsmæssige indhold: Herved risikerer man at forfejle lovens intention om det sunde frokostmåltid!

Kost & Ernæringsforbundet anbefaler derfor at muligheden for forældrearrangerede – og betalte frokostordninger helt udgår af lovforslaget.

Høringslisten

Kost & Ernæringsforbundet undrer sig over ikke at være på den officielle høringsliste. Forbundet repræsenterer ca. 7500 medlemmer, heraf en stor andel af de kostfagligt eneansvarlige, som er ansat i landets daginstitutioner. Vores medlemmer har, som nogle af de eneste, en faglig uddannelse hvori mad, som tilgodeser børns særlige ønsker og behov, indgår, og de bør derfor være et naturligt valg til at varetage forplejningen af børnene.

Kost & Ernæringsforbundet vil også erindre om, at forbundets medlemmer var meget aktive deltagere i kvalificeringen af anbefalingerne for det sunde frokostmåltid, hvor Fødevarestyrelsen gjorde god brug af vores spidskompetencer og mangeårige erfaring på området.

Kost & Ernæringsforbundet har derfor en klar forventning om, at forbundet fremover høres i lovgivning, som vedrører mad, måltider og ernæring i offentlig forplejning.

Venlig hilsen
Ghita Parry
Formand