Relateret indhold

Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Pia Gilbert og Mette Jensen  [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Tag en ligeværdig dialog
Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Sygehus letter arbejdsgangen for diætister
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Det gælder om at åbne døre
Jeannette Ulnits  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Institutionen måtte efterbetale 80.000 kr.

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Lyt til kroppens signaler

  • Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
    Nana Toft [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]

Hvad er det centrale i mindful spisning?

– Det væsentlige for mig handler om fokus. Fuld fokus på dét at spise. Vi skal væk fra den hurtige og ofte lidt stressende måde, vi spiser på i dag, hvor flere spiser foran en computer med en telefon i hånden til større ro og større nærvær. Altså: Sæt dig ned. Nyd maden. Vær taknemmelig. Og hent gerne inspiration fra den sydeuropæiske siesta, der giver tid til måltidet, hvilket vi ofte glemmer at prioritere.

Øget fokus på, hvordan vi spiser, fremfor hvad vi spiser?

– Præcis. Vi har sindssygt meget fokus på, hvad vi spiser: Hvad er fedtprocenten? Hvor mange kulhydrater er der i det her produkt? Mit ønske er, at vi i langt højere grad bliver bevidste om vores lyst: Hvad kunne jeg tænke mig at spise? Fremfor hvad der for eksempel ville være sundt at spise, eller hvad jeg ‘burde’ spise. Vi skal dyrke signalerne fra vores krop, for så vil vi helt naturligt også regulere, hvor meget vores krop har brug for, og øse den rigtige mængde mad op på tallerkenen.

Vores lyst bliver en slags regulator?

– Vi skal stoppe med at banke os selv oveni hovedet med, hvad vi burde spise, eller hvad en kostplan fortæller os. Spis efter din lyst, og giv tid til at nyde hver eneste bid med nærvær. Så ender du heller ikke med at have lyst til mere eller andet mad 20 minutter efter, at du troede, du var færdig med din frokost.

Er det et oprør eller et opgør mod de officielle kostråd?

– Det er ikke et opgør, for det er naturligvis væsentligt, hvad forskningen konkluderer. Men du skal finde en balance mellem, hvad eksperterne siger, og hvad du kan mærke er rigtigt for dig og din krop. Vi har en tendens til at glemme den visdom, der ligger i vores krop, og hvor meget kroppen i sig selv kan guide os.

Hvem er det, du henvender dig til med dit budskab?

– Alle. Men især mennesker med fordøjelsesproblemer har stor gavn af mindful spisning. Når vi giver maden fokus, før vi spiser − tænker på den, anretter den, kigger på den, og sætter os stille ned − så går vores fordøjelsesjuicer i gang, og forbereder med andre ord kroppen på at spise. Det har stor effekt.

Du siger, vores viden om mad aldrig har været større. Men at problemerne vokser. Kan du forklare det?

– Jeg har mange klienter, der har været på slankekur. De ved alt om antal kalorier i en skive rugbrød og i en banan. Alligevel er 51 procent af danskerne overvægtige. Min erfaring er, at den her ret massive og detaljerede viden, mange har om kost − flere er jo et omvandrende kostleksikon − har den modsatte effekt: Den forstyrrer. Men det er væsentligt for mig at understrege, at mindful spisning ikke er en slankekur.

Alligevel resulterer det ofte i, at kroppen regulerer sin vægt. Med mindful spisning opnår man større mæthed med mindre mad. Der er ikke noget, der er ‘forbudt’. Du må gerne spise ti stykker kage, men du gør det ofte ikke, fordi du er opmærksom på at lytte til din krop undervejs: Skal jeg have mere kage nu? Har jeg lyst til et stykke mere? Hvis du fulgte kostrådene, ville du nok sige: Nej, jeg må ikke spise mere kage. Det er ikke godt for mig. Men igen: Jo mere vi sætter mentale begrænsninger op for os selv, desto mere lyst har vi til kage. Mindful spisning handler ikke om vægt eller vægttab. Det handler om at have det godt.

Kan mindful spisning erstatte en fedmeoperation?

– Nej. Men mindfuld spisning kan gå hånd i hånd med en fedmeoperation. Jeg har set flere eksempler på, at folk, der har fået en operationen, må have endnu en. Der er naturligvis tilfælde, hvor overvægten har rod i dybereliggende traumer fra ens barndom, eller hvor der er andre psykologiske mekanismer på spil. Her vil mindful spisning heller ikke være løsningen. Ikke i første omgang i hvert fald.

Hvordan kan ernæringsprofessionelle integrere mindful spisning i deres job?

– Alle, der arbejder professionelt med ernæring, kan bruge principperne fra mindful spisning i forbindelse med deres vejledning. Arbejder man med mad i praksis, kan man forsøge at skabe rolige og fredfyldte omgivelser og god tid til måltidet. Faktisk må spisepausen gerne vare 45-60 minutter, så der er god tid både før, under og efter måltidet. Så kan hjernen koble fra arbejdet og forberede sig på måltidet, og siden kan maven og fordøjelsen gøre sit job, inden hjernen skal på arbejde igen. Man kan også bidrage til at fokusere på nydelsen og sanserne ved spisningen (duft, syn, smag og konsistens) og være den, der anbefaler små pauser undervejs, hvor man lægger bestikket fra sig og fornemmer sin sult og sin mæthed.

På arbejdspladser vil det kræve en kulturændring, tænker jeg?

– Det kræver tilvænning at prioritere roen omkring maden. Jeg ville ønske, at vi i Danmark var bedre til at integrere noget, der minder om siesta på danske arbejdspladser. Her kunne ernæringsprofessionelle måske gå forrest og anbefale lidt længere spisepauser med mulighed for ro og nærvær?

FAKTA
 

Mindful spisning

Mindful spisning er en intuitiv måde at spise på. Metoden skal hjælpe os med at regulere vores vægt og spisning ved at spise mere i overensstemmelse med vores biologiske overlevelsesmekanismer og navigere efter de signaler, som vores krop sender.

Mindful spisning handler især om:

•  At øge bevidstheden omkring de kropslige fornemmelser som sult, mæthed, lyst, nydelse og sensoriske indtryk ved maden − og lade spisningen være reguleret af disse frem for af kure, kostplaner og mentale regler.

•  At skabe en mere positiv, nydelsesfuld, afslappet og afstresset tilstand i kroppen, mens man spiser, så kroppen har de mest optimale omstændigheder for at fordøje og forbrænde maden og regulere appetitten helt naturligt.

Kilde: jetteuhre.dk

Jette Uhre, spisepsykologicoach og ekspert i mindful spisning. Professionsbachelor i ernæring og sundhed og certificeret Eating Psychology Coach. Selvstændig med egen virksomhed, hvor hun underviser og laver kurser. Primært til kvinder med et ubalanceret forhold til mad.

 

FAKTA
 

En anden vinkel

Artiklen giver en fagpersons synspunkt på en aktuel udfordring. Udfordringen ligger tæt på professionen, men skal ikke nødvendigvis løses af ernæringsprofessionelle.

Vi stiller tre spørgsmål − for så vidt det giver mening:

•    Hvad er det nye?
•    Hvorfor er det interessant?
•    Hvilken betydning har det for
     ernæringsprofessionelle?

Læs tidligere artikler
Robotterne kommer, nr. 6, 2017
Sund mad er en menneskeret, nr. 9, 2017
Børnenes frirum er i køkkenet, nr. 10, 2017
Smagen af fællesskab, nr. 1, 2018
Er du diætfetichist, nr. 3, 2018
Kødets lyst, nr. 3, 2019