Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Mål køkkenets produktivitet

Værktøjet kan bruges til måle på produktionen af mad. Resultatet af beregningerne kan ikke bruges direkte f.eks. til at styre økonomien. Det er snarere et vink med en vognstang om, at der er grund til at overveje ressourceudnyttelsen i køkkenet.

Dokumentation og dialog

For at kunne bruge benchmarkingværktøjet skal du kende køkkenets tal. Det vil sige, du skal kende dit tidsforbrug, råvareomkostninger og kolonialomkostninger, og du skal vide, hvor meget mad du producerer. Det er de tal, du skal bruge for at taste dig ind på værktøjet.

– Hvis ikke du på forhånd kender køkkenets tidsforbrug og råvareomkostninger, er benchmarkingværktøjet en god anledning til at skaffe tallene til veje – da tallene fungerer som dokumentation for køkkenets arbejde og kan støtte dig i en dialog med politikere, forvaltning og brugere om køkkenets fremtid, siger arbejdsmarkedskonsulent i forbundet, Morten Seerup.

Hvor højt scorer dit køkken?

Benchmarkingværktøjet, som det tilbydes her, er ikke en kvalitetsmåling i den forstand, at det ikke siger noget om f.eks. råvarekvalitet, kulinarisk kvalitet eller køkkenets service. Det resultat, du får ved at taste køkkenets tal ind, er relativt og viser alene køkkenets produktivitet sat i forhold til de øvrige køkkener, der er tastet ind.

Ved at taste dine tal for køkkenets tidsforbrug, råvare- og kolonialomkostninger samt produktionsenheder ind kan benchmarking værktøjet beregne køkkenets ‘score’. Det vil sige, du kan se hvor på skalaen dit køkken ligger i forhold til andre køkkener.

– Jo flere køkkener, der taster deres tal ind, jo flere køkkener bliver der at måle sig med. Du kan højest få en score på 100. Får du f.eks. en score på 80, så er det et udtryk for, at der er nogle områder af køkkenets produktion, der kan forbedres, siger analyse og dokumentationskonsulent i forbundet, Lars Vestergaard. Værktøjet lægger dermed op til, at du må gøre dig dine overvejelser over, hvor produktionen kan forbedres, og det kan være, at det kræver en nøjere analyse af produktionen.

God retning

Forbundet har introduceret Benchmarking værktøjet på en række møder, og køkkenets ledere sagde: ‘Det er et godt initiativ og den rigtige retning at gå’. Andre kommentarer lød: ‘Det passer ikke lige med min produktion’. ‘Vi har nogle helt særlige vilkår i køkkenet’, som netop understreger, at madproduktion er en kompleks størrelse og derfor meget vanskelig at sammenligne.