Relateret indhold

Kille Enna
Fagbladsartikel 15/10/2019 Månedens opskrift: Kartoffelkuren
Pia Melander Guilbert  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO
Fagbladsartikel 15/10/2019 Spring ud som hverdagsaktivist
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST
Fagbladsartikel 15/10/2019 Professionel i køkkenet
Fagbladsartikel 15/10/2019 Vi føler på maden
Mette Jensen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 15/10/2019 Mad til mor

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Måltider, der gør en forskel

  • Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
    Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]

Professionsbachelor i ernæring og sundhed, Malene Teilmann, er en brik i det puslespil, der skal lægges for at få Det Kærlige Måltid til at gå op. Hun står for opskriftsudviklingen og deltager så ofte som muligt i produktionen, samtidig med, at hun er i gang med at supplere sin bacheloruddannelse med en kandidat i oplevelsesøkonomi.

− Vi er i gang med en proces, hvor forskellige kompetencer møder hinanden, og vi skal finde ud af, hvor Det Kærlige Måltid skal bevæge sig hen. Vi lejer køkkenet, hvor vi laver maden. Der er kokke ind over, som har fokus på de æstetiske måltidsløsninger og smagene, mens jeg tænker på det ernæringsmæssige og på, at maden skal kunne tilberedes i et storkøkken. På den måde udnytter vi de forskellige kompetencer på bedste vis, siger Malene Teilmann, der i løbet af sommeren vil regne på madens ernæringsmæssige kvalitet.

− Hvis det er kræftpatienter, har maden meget stor betydning. Hvis de ikke opretholder deres ernæringsstatus, kan det gå ud over behandlingen. Kræftpatienter har ofte ikke megen appetit, så det handler om at tilbyde mad med et højt energi- og næringsindhold, siger hun. En udfordring de har taget hul på blandt andet ved at tilberede ekstra suppe og dessert til det syge familiemedlem.

Forbilledet er amerikansk

Ideen til ‘Det kærlige måltid’ opstod på en rejse til USA i 2016. Her stiftede Charlotte Thyberg bekendtskab med Ceres Community Project i San Francisco, hvor frivillige laver mad til familier i midlertidig krise. Charlottes Thybergs egen mor var syg på daværende tidspunkt, og familien mærkede, hvor svært det var at få købt ind og lavet mad i den situation. Projektet vakte derfor genklang hos hende i en grad, så hun endte med at sige sin chefstilling op for at starte et lignende projekt i Aarhus, og i januar 2018 åbnede hun Det Kærlige Måltid.

I dag, fem måneder senere, er en flok unge frivillige godt i gang med at lave mad til 16 familier. Familier, der for en tid har fået gulvtæppet revet væk under sig på grund af akut, livstruende sygdom.

− Det er fantastisk livgivende. Modtagerne er glade og taknemmelige, siger Charlotte Thyberg og fortæller, at den danske model lægger sig tæt op af den amerikanske, og at sundhedsmyndighederne i Californien har dokumenteret, at de, der får maden, kommer hurtigere igennem sygdomsforløbet og bliver sjældnere genindlagt.

Projekt på to ben

For Charlotte Thyberg og Malene Teilmann har projektet også ‘et andet ben’ at gå på. Nemlig at styrke de unges kendskab til råvarer og madlavning.

− Det er lige så vigtigt, siger Charlotte Thyberg. De unge vil gerne hjælpe, de får kompetencer i et køkken, viden om råvarer og ernæring, og de lærer noget om madspild. Det er alt sammen samfundsmæssigt relevant på den lange bane. Og så indgår de desuden i et fællesskab i køkkenet − som er et godt sted at have en dialog.

Som noget af det første udbyggede Malene Teilmann da også opskrifterne med praktiske tip til madlavningen for at klæde de unge på til arbejdet i køkkenet.

− Lige nu er undervisningen helt spontan, men det er meningen, at de små undervisningssessioner skal være et fast element i madlavningen, så de unge i løbet af fem til ti gange i køkkenet kommer igennem nogle grundlæggende ting og får et kulinarisk kørekort.

Malene Teilmann har en ide om at undervise i grundsmagene, og Trine Jakobsen, der er frivillig i køkkenet samtidig med, at hun læser til professionsbachelor i ernæring og sundhed, har aftalt at tage en praktikperiode i projektet, hvor hun underviser i bæredygtighed og lokale råvarer.

Endelig er der selvfølgelig også fokus på hygiejnen, og opslag rundt om i køkkenet minder de unge om at vaske hænder og føre egenkontrol f.eks. i forhold til madens temperatur, hurtig nedkøling mv.

− De får en oplevelse af, hvad der vigtigt i et professionelt køkken, men også sjove fif, som de kan tage med sig hjem −  og måske blære sig lidt med over for vennerne, siger Malene Teilmann. På den måde kan vi samtidig hjælpe med til at skabe en generation, der laver mad.

Det er Casper Rønnow, der er 15 år og frivillig i køkkenet, helt med på.

− Jeg kunne godt lave mad i forvejen, men det her er et vildt fedt arrangement. Jeg lærer en masse nyt om f.eks. hygiejne − at det er godt at have handsker på, når man ordner fisk, og at man ikke skal blande fisk og grøntsager på spækkebrættet. Og jeg lærer da også nogle nye råvarer at kende, siger han og tjatter til en kørvel på køkkenbordet.

Ekstra omsorg til modtagerne

Når maden er klar, skriver de unge et kort med en hilsen og et par kærlige ord til den, der skal modtage maden. Malene Teilmann bidrager ved at lægge et ‘ernæringstip’ i kasserne. Det kan f.eks. handle om en grøntsag, som mange ikke er så bekendte med, eventuelt en, som har været brugt i ugens menu. Hun skriver lidt om dens historie og ernæringsmæssige værdi og tilføjer en ekstra opskrift i håb om, at det vil give nogle af familierne lyst til at hente flere grøntsager ind i deres hverdag, når kræfterne vender tilbage.

Maden er en lettelse

Else Videbæk Nielsen er en af projektets modtagere. Hun har kæmpet med kræft i over syv år og været ramt af en række infektioner henover foråret. Maden fra Det Kærlige Måltid har været en kærkommen håndsrækning.

− Jeg får ordentlig, varieret mad, der er betydeligt sundere end det, jeg selv har haft kræfter til at lave. Det er fint med rugbrød og spejlæg, men det er jo ikke god mad på den lange bane, så det har virkelig været en gave og en lettelse at få mad fra det kærlige køkken. Hvis ikke jeg havde fået det, havde jeg været mere afpillet end jeg er, forklarer hun.

Else Videbæk er netop blevet indlagt igen og kan derfor ikke modtage den sidste mad.

− Men Charlotte vil have, at jeg skal have flere måltider, når jeg er hjemme igen. Der er højt til loftet i projektet. Sådan en ‘det fikser vi-indstilling’, siger hun med en lille latter. 

Det lille kort fra de unge har også gjort indtryk.

− Det gør måltidet meget personligt, og det er et tegn på omsorg, som gør mig glad.

FAKTA
 

Det Kærlige Måltid

Det Kærlige Måltid er et nonprofit-projekt, der tilbyder måltider til borgere, der er i behandling for cancer eller andre livstruende sygdomme i Aarhus Kommune.

•  Unge frivillige producerer maden, som modtagerne får i 8 uger.
•  Projektet er indtil videre baseret på frivillig arbejdskraft og finansieres ved hjælp af sponsorater, donationer, fonde og samarbejdspartnere.
•  Forbilledet er amerikansk. Stifter Charlotte Thyberg, der er uddannet i økonomi, har ideen fra Ceres Community Project, der siden 2006 har produceret ‘kærlige måltider’ i Californien.
•  Målet er at producere 6.500 måltider i år. På sigt håber Charlotte Thyberg at udbrede projektet til andre byer.

www.detkaerligemaaltid.dk