Måltider i overskud

Gratis mad på Rådhuspladsen

Hvis din vej falder forbi hovedstaden i morgen, inviteres du til middag på Rådhuspladsen.

Miljøminister Kirsten Brosbøl åbner eventen klokken 14. Og i tidsrummet fra kl. 14-17 vil flere tusinde mennesker blive bespist med god, gratis overskudsmad, skriver Stop spild af mad i en pressemeddelelse.

United Against Food Waste, Sammen mod madspild, er en nordisk event, der også holdes i Finland, Island, Sverige og Norge.  

Bag den danske event står Miljøministeriet og Miljøstyrelsen sammen med forbrugerbevægelsen Stop spild af mad – i samarbejde med EU’s alliance mod madspild.

 

Kilde