Relateret indhold

Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Jeg giver en hjælpende hånd
Superfood. Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Sandhed om sundhed

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Måltidet er mere end mad

  • Sanne Hansen   [ TEKST ] Nicolai Mørk/Fødevarestyrelsen [ FOTO ]
    Sanne Hansen [ TEKST ] Nicolai Mørk/Fødevarestyrelsen [ FOTO ]

De seneste år har Fødevarestyrelsen barslet med Måltidsmærket og guides til sundere skolemad og sundere mad på ungdomsuddannelser og arbejdspladser. Nu er turen kommet til daginstitutionsområdet, hvor anbefalingerne følger samme systematik som på de andre områder: Der arbejdes med hyppigheder og andele.

− Vi har brudt kostrådene ned, så de bliver mere håndgribelige at arbejde med. Vi er gået væk fra at måle og veje og har gjort rådene nemmere at arbejde med i praksis. Eksempelvis anbefaler vi, at der tilbydes fisk mindst en gang om ugen i de varme frokostretter og altid fisk som pålæg, når frokosten er kold, forklarer projektleder Helle Søballe fra Fødevarestyrelsen.

Fokus på måltidets rammer

Den nye måde at udmønte de ernæringsmæssige anbefalinger på er beskrevet i Fødevarestyrelsens guide, der blev lanceret den 12. september. Samtidig nåede guiden ‘Rammer om det gode måltid’ ud i offentligheden med en appel til både kostfaglige, pædagoger og ledere i daginstitutionerne om at stå sammen om at skabe gode spisemiljøer og måltidsoplevelser. Det sker i en erkendelse af, at sund mad ikke kan stå alene i bestræbelserne på at forbedre folkesundheden. Anbefalingerne i guiden hviler på praksisnær forskning, som Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) har stået for med deltagelse af daginstitutioner fra 11 kommuner. Resultaterne af forskningen er samlet i en række overordnede anbefalinger, der kan inspirere institutionerne til, hvordan de kan arbejde med at skabe gode rammer om måltidet.

− Vi forklarer ikke præcist, hvordan man skal gøre. Der er mange måder at følge anbefalingerne på, og institutionerne ved selv bedst, hvad der passer på de lokale forhold, forklarer Anne Lind Hermansen, der er projektleder for arbejdet med rammerne om måltidet.

Samarbejde om måltiderne

Det første trin i guiden kaldes ‘måltidets pædagogiske fundament’. Det er her, man får styr på sine værdier: Hvad er det gode måltid? Og hvad skal børnene have ud af måltidet? Svarene sammenfattes i en måltidsvision. Med til trin 1 hører også fokus på det tværfaglige samarbejde om måltiderne − og at lederen tager ansvar for samarbejdet. I praksis kan det betyde, at mad og måltider gøres til et fast punkt på personalemøderne, at der nedsættes et tværfagligt udvalg, og at der laves en aftale om, at det kostfaglige personale kommer rundt på stuerne under måltiderne. Endelig hører en egentlig måltidspædagogik også med under trin 1.

− Vi foreslår, at måltidet knyttes sammen med det øvrige læreplansarbejde i institutionen, så man udnytter måltidets gode muligheder for leg og læring. Og at man i øvrigt får tydeliggjort ansvar og roller i forbindelse med måltidet.

− Det er meget tydeligt i evidensgrundlaget fra DPU, at de tre punkter er vigtige, så det er et godt sted at starte. Når alle faggrupper arbejder ud fra den samme pædagogik, har det stor effekt, forklarer Anne Lind Hermansen. Forskningen viser imidlertid, at mange madprofessionelle oplever, at de har en understøttende rolle i institutionen og føler sig alene med
deres faglighed.

− Hvis man skal opnå ejerskab til måltidet og bidrage til nytænkning, kræver det, at man samarbejder på tværs og anerkender hinandens kompetencer, konstaterer Anne Lind Hermansen.

Lad børnene komme til

Trin to i guiden er fem råd om det gode måltid med inspiration til praksis. Råd nummer to handler om, at måltidet styrker børnenes selvhjulpenhed. Og der gives gode idéer til, hvor de kan inddrages, herunder selvfølgelig også i selve madlavningen.

− Vi ved, at det er godt for børnene, at de er med før, under og efter måltidet. De bliver en del af noget og udvikler både praktiske og sociale kompetencer.
DPU har set nærmere på, hvilken grad af voksenstyring der er positiv, og arbejder i den sammenhæng med et begreb, der hedder ‘det overvågende serviceorgan’, som er et udtryk for en voksen, der styrer rundt med børnene for at sikre sig, at de gør tingene på den rigtige måde og spiser i den rigtige rækkefølge.

− Men voksne kan godt give slip på styringen − så tager børnene teten, viser forskningen. Børnene bliver nysgerrige, og deres engagement i måltidet øges, siger Anne Lind Hermansen.
Men er det så alene de madprofessionelles opgave at få børnene til skærebrædderne? Nej, lyder svaret. Fødevarestyrelsen har netop arbejdet med at finde ud af, hvordan institutionerne kan inddrage børnene i aktiviteter med mad f.eks. på stuen eller på legepladsen og samtidig overholde hygiejnereglerne.

Fællesskabet fremmer lighed i sundhed

Intentionen med de nye guides er at hjælpe alle børn godt på vej mod sunde mad- og måltidsvaner. Samtidig er det en del af Fødevarestyrelsens dagsorden at skabe lighed i sundhed. Og her er daginstitutionerne et godt sted at tage fat.

− Vi ved, at børn af forældre med en kort uddannelse spiser mindre sundt end børn af forældre med en længere uddannelse. I Danmark går langt størstedelen af børnene i dagtilbud, hvor de spiser mindst halvdelen af dagens måltider. Her mødes børn fra mange forskellige familier. Så her er der mulighed for at blive inspireret af nye smage, ny viden og nye kompetencer og opnå en kritisk bevidsthed i fællesskab med andre børn og voksne. Det kan alt sammen bidrage til sunde mad- og måltidsvaner, siger Anne Lind Hermansen.

Sund kost − med inddragelse

Undervejs i arbejdet med de nye anbefalinger har flere kostfaglige været involveret. Én af dem er Lisbeth Jensen fra Vestbyens Børnehus i Ikast. Institutionen testede i et par måneder arbejdet med systematikken omkring kostrådene. Det førte til en nøje granskning af de fødevarer, som institutionen brugte. Nogle måtte erstattes af andre for at leve op til anbefalingerne. Blandt andet udviklede Lisbeth Jensen pålægscremer med laks, kikærter og avocado som erstatning for en kødpålæg med et højt fedtindhold. Lisbeth Jensen var glad for projektet, men det gav af og til udfordringer i forhold til pædagogerne i institutionen.

− Vi er jo med til at hjælpe fremtidens unge på vej, og når man har børnene på kost så mange timer, skal man have en holdning til det. Vi er med til at forme dem madmæssigt. I begyndelsen var det svært for pædagogerne at acceptere, at nogle ting gled ud. Men min chef var med på ideerne, og efterhånden blev alle glade for variationen, fortæller Lisbeth Jensen, der for øjeblikket er på barsel. Hun er dog overbevist om, at udviklingsarbejdet fortsætter, når hun vender tilbage.

− Det er også med til at ‘sælge’ institutionen, at vi serverer sund mad, konstaterer hun. Selv er hun klar på udfordringen, og helt i tråd med anbefalingerne vil hun også arbejde videre med sin mærkesag: At komme rundt på stuerne og bage sammen med børnene.

− I projektperioden var der ikke tid til det. Men det vil jeg have igen! Det er jo ikke alle børn, der prøver det derhjemme, pointerer Lisbeth Jensen.

FAKTA
 

Måltidsmærket mad i daginstitutionen

Daginstitutioner, der følger Fødevarestyrelsens guide til sundere mad, kan få styrelsens måltidsmærke og bruge det til at markedsføre sig med.

Alle, der har måltidsmærket, er med i et ambassadørkorps, der kaldes ‘Hverdagens madhelte’.

Fødevarestyrelsen ambition er, at madheltene kommer til at udgøre et stærkt fællesskab, der kan sætte retning for folkesundheden og inspirere andre til at følge trop. Ambassadørerne kan deltage i netværksmøder og i et internetbaseret univers om sund kost, og de er samtidig med til at udvikle rollen som ambassadør.

Kilde: Helle Søballe, Fødevarestyrelsen.

Fem råd om det gode måltid

fra Fødevarestyrelsens guide ‘Rammer om det gode måltid’:

1.   Måltidet har plads til leg og læring.
2.   Måltidet styrker selvhjulpenhed
3.   Måltidet rummer forbilleder
4.   Måltidet er fuld af smag
5.   Måltidet involverer forældrene

www.altomkost.dk