Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Måltidet på spil

  • Sanne Hansen  [ TEKST ] Peter Sørensen [ MODELFOTO ]
    Sanne Hansen [ TEKST ] Peter Sørensen [ MODELFOTO ]

Nogle gange jagter man projekter for at dække de seks læreplanstemaer. Så er det krop og bevægelse, så sprog. Men måltidet rummer det hele − det tager ikke tid fra det pædagogiske, det ER det pædagogiske!

Mette Sandvei Kjær refererer til dagligdagen i Børnehuset Ved Aaen i Kolding, hvor hun er kostfagligt eneansvarlig. Her har man afprøvet Kolding Kommunes nye dialogværktøj, Vores Måltid, et materiale, som Mette Kjær selv har deltaget i udviklingen af. Værktøjet består af et spil, hvor der snakkes værdier, der knytter sig til mad og måltider og målet er at udvikle principper og handleplaner, der kan øge fokus på inddragelse af børnene, stemningen ved bordet og mod på maden.

Spot på måltidsværten

Børnehuset Ved Aaen afprøvede det nye materiale i 2015. I forvejen havde institutionen ‘Hverdagen’ som årets tema og det passede perfekt til temaet at sætte spot på måltiderne.

– Kommunens kostkonsulent Jane Kudsk deltog ved et personalemøde og fortalte blandt andet om rollen som måltidsvært, der er vigtig, fordi måltidsværten har ansvaret for den gode stemning. Mange af pædagogerne blev optaget af emnet. Det gav en øget bevidsthed − også om ansvaret for at fremme sundheden, som ikke kun hviler på mig som kostfagligt eneansvarlig, fortæller Mette Kjær.

Efter oplægget blev spillet afprøvet, og der blev arbejdet med værdier, dialogkort og principper. Det kom der mange gode udsagn og konkrete ting ud af, som der kan arbejdes videre med, og der blev nedsat en mad- og måltidsarbejdsgruppe, hvor både køkken, ledelse og de enkelte stuer er repræsenteret.

− Men arbejdet med dialogværktøjet har allerede haft effekt, mener Mette Kjær.

Det virker

− Vi har fokus på, hvad måltidet kan og en bevidsthed om at samarbejde om det gode måltid. Mange siger: “Sådan gør vi allerede”. Jamen, fint − men nu er det også synligt, og vi får kigget på dét, vi mangler, siger Mette Kjær og hentyder til, at der har manglet en rød tråd i maddannelsen, når vuggestuebørnene rykker op i børnehaven, og gode vaner som at dække bord, hælde vand op selv og spise med kniv og gaffel bliver glemt.

Men nu føres tingene videre.

Et andet eksempel knytter sig til, hvordan børn motiveres til at smage nyt.

− Vi snakker om at være ‘madmodige’, og hvordan man når målet. Nogle synes, man skal have noget på tallerkenen. Andre synes noget andet. En pædagog sætter et skærebræt midt på bordet med smagsprøver i respekt for, at det kan være grænseoverskridende at få noget over på tallerkenen, man har modvilje imod. Alle kan ikke lide alt, betoner Mette Kjær.

Mere Pippi end Emma

Som kostfaglig har Mette Kjær en naturlig autoritet i forhold til madlavning og måltider, og undrer hun sig over praksis ved maden, laver hun ‘forstyrrelser’, siger hun. Og hun vil hellere give plads til sjov og grin end have for stramme regler.

− Måltidet er en balance. Børnene skal ikke suse op og ned af væggene, men der må godt være lidt mere Pippi end Emma Gad over måltidet.

− Madlavning og måltider er en unik lejlighed for social anerkendelse. Det er så vigtigt, at man er optaget af noget sammen.

FAKTA
 

Vores Måltid og dialogkort

Dialogværktøjet Vores Måltid tager udgangspunkt i 25 værdikort. I fællesskab diskuterer man sig frem til, hvilke værdier der er vigtige i institutionen i forhold til måltidet − og rammerne omkring måltidet. Efterfølgende spilles der med dialogkortene. Et dialogkort består af et spørgsmål, en indsigt og evt. et citat eller en observation fra praksis, som skal inspirere diskussionerne. Via snakken når man frem til principper og handleplan.

Se et eksempel side 32

 

FAKTA
 

Eksempel:

Dialogkort om samarbejde

Spørgsmål: Hvordan skaber vi en god dialog med forældrene omkring maden?

Indsigt: Der er ofte stærke holdninger og følelser knyttet til børnenes mad. Det kan gøre det svært at håndtere uoverensstemmelser, hvis f.eks. serveringen til fødselsdagen ikke lever op til institutionens madpolitik.

Citat: “Det er svært at tage snakken med forældrene. Maden er jo deres ansvar, men jeg har også et professionelt arbejde og ansvar”.

www.kolding.dk − søg: Vores måltid