Relateret indhold

Christine Bille Nielsen  [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Månedens opskrift: seitan, tempeh og tofu
Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 14/08/2020 Månedens opskrift: Plantedrikke
Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 24/06/2020 Månedens opskrift: Danske Skaldyr
Christine Bille Nielsen [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 16/03/2020 Månedens opskrift: Vælg et frø

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

MÅNEDENS OPSKRIFT: RØDBEDER

  • Maddag 2020 [ OPSKRIFTER ] Linda Hansen  [ FOTO ]
    Maddag 2020 [ OPSKRIFTER ] Linda Hansen  [ FOTO ]

Den 16. september tog daginstitutioner over hele landet den klimavenlige rødbede med i køkkenet sammen med 20.000 børn, og der blev tilberedt rødbedebøffer, creme og brød.

Madordninger er et skridt på vejen til lighed i sundhed, da alle børn er sikret måltider, der er varierede og i overensstemmelse med de officielle kostråd. Børn får dækket op til 70  procent af deres energibehov i daginstitutionen, så her er maden vigtig. Mad kan samtidig så meget mere end at mætte. Den fælles frokost i daginstitutionen er et socialt samlingspunkt, og når børnene involveres i madlavningen bidrager måltidet til at skabe gode madvaner for livet.

I år fik rødbeden hovedrollen. Den er dansk, i sæson, velsmagende og klimavenlig, og den har været på spil i vores madkultur i 400 år − ikke mindst som syltede rødbeder. Men rødbeden kan bruges på mange andre måder.

Koldhævet rødbedebrød
50 portioner

Dagen før
2 l vand
40 g gær
500 g revne rødbeder
50 g salt
750 g fuldkornsmel
1.750 g hvedemel
0,5 dl rapsolie

•  Rør vand og gær sammen
•  Tilsæt rødbeder, salt og fuldkornsmel
•  Tilsæt hvedemel, og rør godt
•  Sæt dejen på køl

På dagen
•  Fordel dejen i bradepander − ca. 3 cm i højden
•  Fordel olie over dejen, og prik fingrene ned i overfladen
•  Lad dejen hæve til dobbelt størrelse − ca. 1 time
•  Sæt i kold ovn, og bag ved 250 °C i 20-25 min.

Tip: Brødet bliver meget lyserødt, hvis der anvendes rødbedeudtræksvand i stedet for vand.

Vejl. portion: 50-100 g
Energi pr. portion 575 kJ (70 g)
Protein 11 E% (3,8 g)
Kulhydrat 79 E% (25,6 g)
Fedt 10 E% (1,6 g)

Rødbedebøffer
50 portioner

500 g kogte korn, f.eks. byg.
Eller en rest grød
500 g fast ost, fintrevet
1,9 kg rødbede, fintrevet
8 dl helæg
625 g rasp
100 g havregryn
500 g løg, hakket
20 g hvidløg, hakket
10 g frisk timian, finthakket
10 g salt
peber, friskkværnet
4 dl olie til stegning

•  Rør alt sammen
•  Form bøffer på 40 g
•  Steg i olie på panden, til overfladen er sprød og kernetemperaturen 75 °C
•  Hold bøfferne lune i ovnen indtil serveringen

Tip: Erstat ost med 500 g finthakkede, ristede svampe.

Bag i stedet bøfferne i ovnen på en oliesmurt plade. Server brød, bøf og creme som en saml-selv-burger.

Vejl. portion: 2-3 bøffer
Energi pr. portion 730 kJ (2 bøffer)
Protein 13 E% (5,0 g)
Kulhydrat 41 E% (15,1 g)
Fedt 46 E% (8,2 g

Rødbedecreme
50 portioner

700 g rødbede i tern
350 g æble, i både
180 g solsikkekerner
20 g hvidløg, presset
240 g kikærter, kogte
5 dl A38 neutral 1,5 %
vand til justering af konsistens
10 g salt
7 g peber
1,8 dl citronsaft

•  Bag rødbede og æble ved 180 °C i ca. 30 min., eller til de er møre
•  Rist solsikkekernerne i ovn ved 180 °C, til de er lysristede
•  Blend rødbede, æble, solsikkekerner, hvidløg, kikærter og A38, indtil massen har en cremet konsistens.
•  Juster konsistensen med vand, og smag til med salt, peber og citronsaft
•  Opbevar på køl indtil serveringen

Tip: Erstat evt. kikærter med linser eller gule ærter.

Server med grønne urter og grønne sager, f.eks. dampet broccoli, ærter, fintsnittet spidskål, fine haricot verts.

Vejl. portion: 40 g
Energi pr. portion 200 kJ (40 g)
Protein 15 E% (1,7 g)
Kulhydrat 38 E% (4,1 g)
Fedt 47 E% (2,6 g)