Relateret indhold

Fagbladsartikel 25/09/2020 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 24/09/2020 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 23/09/2020 Kost, ernæring og sundhed 6-2020
Christine Bille Nielsen  [ TEKST OG OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov   [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Månedens opskrift: seitan, tempeh og tofu
Kirsten Weiss og Mette Jensen  [ TEKST ] Peter Sørensen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 23/09/2020 Gør det usynlige synligt

Mad bliver til økonomi

Er det en god eller dårlig ide at overlade beslutningen til forældrebestyrelserne? 
– Vi går generelt ind for øget indflydelse til forældrene, men lige præcis her, synes vi det er en rigtig dårlig ide.

– Der er noget galt med beslutningsgrundlaget. Der er lagt op til en beslutning omkring maden, men det bliver det ikke, når der er økonomi med i billedet. Mad bliver et spørgsmål om økonomi. Ikke om sundt og socialt. Og ikke om pædagogik.

– Det frie valg tvinger desuden forældrebestyrelsen – eller forældrene, der hvor de skal stemme om maden – til at tage beslutninger, der rækker ind over andres privatøkonomi. Det er uhensigtsmæssigt og kan ødelægge sammenholdet i forældregruppen, hvis nogle føler sig trængt på økonomien af en beslutning, som andre forældre har truffet. Det vil gå ud over miljøet i institutionen – og trivslen blandt børnene.

Vil det få betydning for forældrebestyrelsernes beslutning, at forældrene selv skal betale, hvad maden koster?
– Helt sikkert. For nogle forældre vil madpengene være en tung post. For andre er det uden betydning. Og dem, der har friplads, har ikke noget i klemme – men er måske dem, der har mest brug for madordningen. Det giver nogle helt forskellige og helt skæve indfaldsvinkler til at diskutere mad!

– I forvejen har mad en tendens til at sætte gang i særdeles følelsesladede diskussioner ...

Hvad siger du til, at forældrebestyrelsernes valg og fravalg betyder et usikkert job for kostfaglige i institutionerne?
– Også en rigtig uheldig konsekvens. Det kan godt være, det kan lade sig gøre at få én ansat, men spørgsmålet er, om jobbet vil tiltrække de bedste. De vil se sig om efter mere sikkerhed.

– Det samme vil kommunerne – og de vil vare sig for at give penge ud til køkkener og køkkenopgraderinger, hvis de ikke ved om der skal laves mad til næste år.

– Så ender det med cateringmad. Det er for os ikke en madordning – det vil vi helt klart anbefale et nej tak til.

Hvad er dit råd til forældrebestyrelserne, når de skal tage en beslutning inden december?
– At de træffer beslutningen i samråd med hele forældregruppen, tager en åben diskussion uden madfordomme og tager den på et kvalificeret grundlag: de skal kende både kvalitet, økonomi, tidsforbrug mv.

– I FOLA er vi er for en madordning og vil til enhver tid anbefale at maden flyttes ud i institutionerne som et opdragelsesmæssigt projekt. En madordning er en langtidsinvestering i børnenes sundhed. Og vi er overbevist om, at den betaler sig på den lange bane. Men som ordningen er lagt op nu, er vi fastlåste – og kan ikke anbefale hverken ja eller nej. Vi vil ikke tage beslutning om forældrenes økonomi.

– Det er i orden at forældrene spytter i bøssen. Men ikke, at de skal bære hele omkostningen ved en madordning.