Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Mad er livsstil

I snit tæller hver eneste skoleklasse tre-fire børn som ud over en tung skoletaske også bærer rundt på for mange kilo. Og børnenes forældre halter ikke bagefter: I dag vejer hver anden dansker for meget, og hver ottende er svært overvægtig.

Den globale fedmeepidemi har altså bidt sig fast, også i Danmark, og den har øget risikoen for sukkersyge og andre livsstilssygdomme hos børnene. Overvægt hos børn trækker desuden dybe psykiske spor i form af mobning og social isolation.

Forældrene undervurderer børnenes vægt

Der er bred enighed om, at overvægt er et kompliceret samspil af fysiske, sociale og psykologiske faktorer. Ligesom der også er enighed om, at mor og far skal gå forrest i forebyggelsen.

Problemet er, at nogle forældre ikke kan se, at deres børn er for tykke. Det viser en ph.d.-afhandling fra forsker Vibeke Tornhøj Christensen fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF).

− Forældre med færre ressourcer, f.eks. lavtuddannede med en livsstil, hvor sundhed og kropsdyrkelse ikke er i højsædet, undervurderer ofte deres børns overvægt.

− Der er også stor forskel på, hvor gode de er til at omsætte den viden, de får via kampagner og kostråd, til sund mad og livsstil i hverdagen, siger hun.

Vibeke Tornhøj Christensens undersøgelse viser samtidig, at netop forældrenes livsstil, ressourcer og adfærd har stor betydning for børnenes vægt.

− Det er vigtigt, at indsatsen mod overvægt omfatter hele familien − med dens livsstil og værdier, ikke kun i forhold til kost, ernæring og motion, men også forældrenes måde at vurdere børnenes krop og vægt på.

Kost- og ernæringsfaglige må bakke forældrene op

Kost- og ernæringsfaglige, der omgås børn og unge eksempelvis i institutioner og skoler, kan bidrage ved indsatsen.

− De kan sikre et sundt udbud af mad i skoler og institutioner. Og hvis børnene tilmed kan være med i madlavningen, bliver kost- og ernæringsfagliges rolle i forebyggelsen endnu større, siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Josefine Winding Lohmann er cand.comm.psyk. og har forsket i overvægt hos børn i alderen 10-16 år. Hun har undervist Kost & Ernæringsforbundets medlemmer og er enig i, at kost- og ernæringsfaglige kan yde en vigtig indsats mod overvægt gennem sunde måltider, men også ved oplysning af børn, unge og forældre.

Kampen kan imidlertid ikke vindes alene på den bane:

− Det er ekstremt vigtigt at medtænke den relationelle faktor. At have og være en ven betyder utrolig meget for børn og unges selvværd og tro på, at de kan forandre noget som helst. Også deres egen krop. Derfor ser jeg gerne flere tiltag, hvor børn og unge med overvægtsproblemer mødes og styrker selvværd, sociale kompetencer og muskler. På den måde får vi ikke blot gladere og slankere børn og unge, men også unge, der går ud i samfundet med en tro på sig selv.

 

FAKTA

 

Overvægt blandt danske børn og unge

• Op mod hvert femte barn er overvægtigt.

• 70 procent af dem er fortsat overvægtige som voksne.

• Seks ud af ti børn i alderen 4-14 år spiser for meget sukker, og tre ud af fire spiser en kost med mere end 30 pct. fedt.

• Kun hver tredje af de 11-15-årige drenge og hver femte af pigerne lever op til anbefalingen om at være fysisk aktiv i mindst 60 minutter om dagen.

KIlde: Sundhedsstyrelsen

Forældre kan ikke vurdere børns overvægt

 Resultaterne i Vibeke Tornhøj Christensens ph.d.-afhandling bygger på spørgeskemaer udsendt til 2.000 husstande og sammenligner bl.a. folks opfattelse af deres egen vægt med det, de faktisk vejer.

• 55 procent af forældrene til overvægtige drenge og 46 procent af forældrene til overvægtige piger svarer, at de ikke mener, at deres børn vejer for meget.

• Tallene viser også, at overvægt ofte går i arv og især er et problem i familier med få økonomiske og sociale ressourcer.

KIlde: Weight, Class and Gender. A Sociological Analysis of Weight And Weight Perception Using Bourdieu's Concept of Lifestyle And Micro-Econometric Methods. Sociologisk Institut, Københavns Universitet

 

PERSPEKTIV

 

Børn i balance

Det er et langt, sejt træk at ændre vaner. Det er hele familiens livsstil, der skal ændres. Det er erfaringen i Vejle Kommune. Vejle er en af de 21 kommuner i landet, der i en projektperiode på tre år har indsamlet erfaringer med at sætte ind mod tykke børn i daginstitutions- eller tidlig skolealder. Mange af projekterne har haft som mål at inddrage såvel børn som forældre. Der er holdt kurser i madlavning og bevægelse, dannet netværk, særlige sportsklubber og meget andet.

Erfaringerne fra de mange projekter, hvor kost- og ernæringsfaglige, sundhedsplejersker, pædagoger og andre faggrupper har arbejdet sammen, kan læses i rapporten ’børn i balance’. Rapporten er udgivet af Sundhedsstyrelsen, der også har ydet tilskud til alle projekter.

www.sst.dk – børn i balance