Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 27/08/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 07/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Månedens opskrift: Sild i stimer
Sanne Hansen   [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 27/08/2019 Styr på strømmen

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Mad er medicin

  • Karen Witt Olsen [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

Maden fra landets hospitalskøkkener skal i fremtiden betragtes som en af hospitalets kerneydelser − en sundhedsydelse, der er sidestillet med medicin. Hvis det står til køkkencheferne.

− Ernæring er desværre ikke i så høj kurs på hospitalet, som vi kunne ønske os. Vi vil gerne bidrage til, at ernæring bliver en aktiv og respekteret del af behandlingen − og ikke som i dag, en serviceydelse på linje med rengøring, siger cheføkonoma for Centralkøkkenet på Aalborg Universitetshospital Pernille Nørbak.

Patienterne er underernærede

Sammen med fire andre køkkenchefer sidder Pernille Nørbak i arbejdsgruppen bag de 20 ’Anbefalinger for fremtidens hospitalsforplejning’, som køkkencheferne har sendt ud. For der skal gøres noget, mener de.

Det står nemlig grelt til med ernæringstilstanden hos patienterne: Ca. 40 procent er underernærede. 75 procent af patienterne får det ernæringsmæssigt værre, mens de er indlagt. Og underernæring betyder gennemsnitligt 3,4 dage mere på hospitalet, mere komplekse operationer og flere genindlæggelser. For ikke at tale om konsekvenserne for de syge.

Ernæring er for ledelsen

Fire indsatsområder står centralt i anbefalingerne til at forbedre patienternes ernæringstilstand: Organiseringen af mad og måltider skal forankres i hospitalets topledelse, ernæringsenheden på hospitalerne skal koordinere indsatsen på tværs af faggrupper og afdelinger, der skal indføres ernæringsjournaler, der følger patienterne og sikrer en ernæringsindsats på tværs af sektorer, og der skal fokus på selve måltidet.

Birgitte Lund, køkkenchef på Odense Universitetshospital (OUH), forklarer, at netop den ledelsesmæssige forankring har kunnet mærkes på OUH.

− I forbindelse med at OUH blev lagt sammen med sygehusene i Svendborg, Ringe og Nyborg, fik vi en direktør i Ernæringsrådet i 2010. Nu er det direktøren, der skriver ud i huset på Ernæringsrådets vegne, og det har meget mere vægt og gennemslagskraft, end når en køkkenchef gør det samme.

Som ’sidegevinst’ kan vi nu komme med input til OUH’s totale udviklingsplan i forbindelse med, at vi skal være et supersygehus. Det var ikke sket uden en direktør for bordenden.

Fokus på måltidet

Køkkencheferne har i mange år arbejdet med forskellige typer projekter, der bidrager til patienternes sundhedstilstand. Men mad er en kompleks størrelse.

Der er ikke alene udfordringer med at samarbejde på tværs af sektorerne, f.eks. hospital og kommune. Også på hospitalet er der lang vej og mange faggrupper mellem råvarerne i køkkenet og måltidet hos patienten.

På Aalborg Universitetshospital er der kostkonsulenter som bindeled mellem sengeafsnit og køkken, og Pernille Nørbak arbejder på at oprette et ’mad-rejsehold’, der skal undervise i anretning, servering og bestilling − og samtidig holde øjne og øre åbne for, hvordan det går med maden hos patienterne.

− Dampet fisk er sundt og kan se lækkert ud, når vi står med de friske råvarer i køkkenet. Men hvis fisken ender med ikke at være indbydende, når madvognen kommer ud til patienten, nytter det ikke noget, siger Pernille Nørbak.

Sammenhæng i behandlingen

Det er samtidig vigtigt, at et fokus på patienternes ernæringsstilstand ikke stopper, når patienten udskrives.

− Faktum er, at vi kun har patienterne i huset i gennemsnitligt 3,23 dage. Det er derfor afgørende for os, at vi får koblet sektorerne sammen og skabt et sammenhængende behandlingsforløb, hvor der er fokus på kosten både før, under og efter en indlæggelse, siger Birgitte Lund.

Hun peger på, at en ernæringsjournal, der følger patienten, som foreslået i anbefalingerne, vil give de mange parter i et behandlingsforløb adgang til at se resultatet af ernæringsscreeningen, de ordinerede diæter, sondeernæringsplaner mv.  Det vil gøre det muligt at følge op på ernæringsindsatsen eksempelvis i kommunen.

Birgitte Lund arbejder derfor på at få skabt en brugbar ’snitflade’ mellem Region Syddanmarks elektroniske patientjournaler og det nye it-system, der skal håndtere køkkenets ydelser i fremtiden. Planen er at skabe dokumentation og sammenhæng i ydelserne fra plejepersonalet, de kliniske diætister og køkkenet.

FAKTA
 

Anbefalinger til hospitalerne

Køkkencheferne på landets somatiske hospitaler har sammen med Kost & Ernæringsforbundet udsendt 20 anbefalinger til fremtidens hospitalsforplejning under disse overskrifter:

  • Kosten skal forankres ledelsesmæssigt og flyttes fra serviceydelse til sundhedsydelse.
  • Der skal oprettes ernæringsjournaler, der kan følge patienten på tværs af sektorer.
  • Der skal fokus på tværsektorielt samarbejde mellem f.eks. hospital og kommune.
  • Måltidet skal i fokus, og ernæring skal være en aktiv del af behandlingen på hospitalet.

www.kost.dk/valg/hospitalsanbefalinger

Opfordring til politikerne

Kost & Ernæringsforbundet holdt i foråret 2013 en konference for samtlige køkkenchefer på de somatiske sygehuse og formanden for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astmann.

Målet var at indsamle erfaringer og skabe visioner for at sikre ernæring en plads i behandlingen.

På baggrund af konferencen formulerede køkkencheferne sammen med Kost & Ernæringsforbundet 20 anbefalinger til fremtidens hospitalsforplejning. Anbefalingerne blev sendt til udvalgte ministerier og styrelser, interessenter og regionspolitikere forud for valget i november 2013.

Læs alle anbefalinger på kost.dk:

www.kost.dk/valg/hospitalsanbefalinger

 

KOMMENTAR

Formand Ghita Parry:
Ernæring skal ind i sundhedsaftalerne

− Med anbefalingerne har vi leveret et udgangspunkt for at arbejde målbevidst med ernæring på de enkelte hospitaler. Vi opfordrer sygehusdirektionerne til at følge anbefalingerne og sidestille ernæring med den medicinske behandling, siger formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry.

− Det vil sikre patienterne et bedre velbefindende, og det er desuden dokumenteret, at det koster ikke at interessere sig for ernæring. Det øger antallet af sengedage, og allerede for ti år siden gjorde Sundhedsstyrelsen op, at der er mere end en milliard kroner årligt at spare ved at interessere sig for patienternes ernæring.

Anbefalingerne lægger op til, at der knyttes flere kliniske diætister til afdelingerne, der kan arbejde for, at patienterne får den mad, de har behov for. Og vi anbefaler, at der etableres ’følg hjem-ordninger’, hvor diætisterne sikrer, at der følges op på ernæringsindsatsen, når patienten udskrives.

− Så netop for at sikre det nødvendige fokus på ernæring på tværs af sektorer, foreslår vi, at ernæring indgår i de sundhedsaftaler, som regioner og kommuner udarbejder, for at sikre et sammenhængende patientforløb, siger Ghita Parry.