Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Mad er også pædagogik

  • Mette Jensen  [ TEKST ] | Scanpix  [ FOTO ]
    Mette Jensen [ TEKST ] | Scanpix [ FOTO ]

Forskningen viser, at børnenes forståelse af mad og måltider former sig efter det, de oplever i institutionen. De kopierer de voksnes måde at spise på og tale om maden på. De lærer af relationen til kammeraterne og til pædagogerne. Ligesom rammerne omkring måltidet betyder noget for maddannelsen.

− Det er derfor vigtigt at gøre sig pædagogiske overvejelser over mad og måltider i institutionen, siger Stine Rosenlund Hansen, ph.d.-studerende under FRIDA. Mad og måltider skal på personalemøderne, så man i fællesskab kan gøre sig pædagogiske overvejelser over, hvad der skal komme ud af mad og måltider. Ellers bliver maddannelsen let til summen af pædagogernes holdninger.

Hendes undersøgelse har vist en manglende tradition for at samarbejde på tværs af faggrupper.

− Pædagogerne kan gå med børnene i køkkenet. Men det er sjældent, at den kostfaglige medarbejder spiser med eller tager del i de pædagogiske aktiviteter omkring maden. Det er vigtigt for at få et fælles afsæt for maddannelsen.

En god madoplevelse

Stine Rosenlund Hansen har afdækket to arenaer at træde op på, når det handler om at fremme maddannelsen.

− Der er det daglige måltid. Og så er der alt det, der sker uden for selve måltidet, hvor maden gøres til en pædagogisk aktivitet. Det kan være at involvere børnene i dyrkning af råvarer, plukke mælkebøtter og lade dem indgå i maden eller sætte fokus på mad i andre kulturer. Alt muligt.

− Det er vigtigt at skille de to arenaer ad, så måltidet ikke i sig selv bliver en pædagogisk aktivitet. Selvfølgelig kan der af og til være pædagogiske aktiviteter knyttet til måltidet, f.eks. smagstest. Men i hovedreglen skal måltidet alene være en god oplevelse og give plads til samtalen.

Ernæring bliver i køkkenet

Af samme grund er det vigtigt ikke at tale sundhed hen over bordet, selvom målet er sunde vaner.

− Sundhed er en langsigtet gevinst, børnene forstår det ikke, og det skal de ikke. De skal ikke spise, fordi det har et formål, siger Stine Rosenlund Hansen. Ernæring er en ingrediens i køkkenet. Ikke en gæst ved bordet.

Hun peger på en trend, som hun finder uheldig:

− Børnene skal smage på alt. Det kan være positivt, men det må ikke fylde for meget, advarer hun. Måltiderne skal netop ikke være daglige ‘Sapere-værksteder’ (se boks).

− Det er vigtigere, at voksne er parate til at gribe situationen, hvis et barn ikke vil spise, og bruge det som en invitation til at tale om smag og vise, at det er naturligt og acceptabelt, at der er noget, vi kan lide, og andet, vi ikke bryder os om. De voksne skal gøre børnene trygge i rollen som ‘smagere’. Det gør dem mere modige og nysgerrige og giver dem lyst til at eksperimentere, viser forskningen.

Lidt mere Pippi

Stinne Rosenlund Hansens feltarbejde i institutionerne viser, at nogle børn føler sig klemt af en voksendomineret spisekultur, der vægter det regelrette måltid.

− Mange børn vil gerne have lidt mere Pippi og lidt mindre Emma Gad i forbindelse med måltiderne. Selvfølgelig skal der være regler, de skal f.eks. skabe en vis forudsigelighed og give ro og tryghed omkring måltidet og gøre det tydeligt, hvad der forventes af børnene i forbindelse med måltidet. Men der skal også være plads til legen. Indimellem er det i orden at puste bobler i mælken, slubre suppen i sig eller se, hvor mange måder man kan spise spaghetti på. Legen løsner op og vækker børnenes nysgerrighed. Og nysgerrighed er et nøgleord for Stine Rosenlund Hansen.

Er børnene nysgerrige, så kommer læring af sig selv, viser hendes studier.

Samtale med et fælles fokus

Stine Rosenlund Hansen har også observeret forskellen på måltider, der var domineret af fælles mad og madpakker.

− Den fælles frokost lægger op til et fællesskab om maden, som man ikke har, når der er madpakker på bordet. Når børn sidder med hver deres madpakke, er det deres mad. Samtalen om maden fylder ikke meget, i hvert fald ikke positivt. Når der er fælles mad, taler man mere om maden, der skabes relationer mellem børnene, når maden bydes rundt, og endelig er der fælles regler, fordi man tager af samme fad.

− Det giver færre irettesættelser og et hyggeligere måltid.

Udvid børnenes grøntsagsforråd

Det fælles måltid styrker samtidig børnenes mod på at smage forskellig mad.

Mette Vang Mikkelsen, også ph.d.-studerende og tilknyttet FRIDA, brugte Sapere-metoden til at præsentere børnene for nye grøntsager og gøre dem bedre til at udtrykke, hvad de kan lide og ikke lide.

− Børnene lærer flere grøntsager at kende, og de bliver bedre til at tale om dem. Måske bliver de også mindre kræsne. Det er der andre studier, der tyder på. Jeg kunne se, at når man introducerer nye grøntsager og har tålmodighed, begynder de også at spise dem. De blev glade for kålrabi og savojkål, hvorimod fennikel var svær at gøre til et hit, siger Mette Vang Mikkelsen, der præsenterede flere nye grøntsager for børnene hver dag i en periode på mellem 10-20 uger.

Involver børnene

Forskerne peger på, at det er vigtigt at inddrage børnene i måltiderne og give dem en sanselig og legende tilgang til maden. Dermed afspejler forskningen fint erfaringerne fra de institutioner, hvor mad og måltider er en del af dagligdagen og institutionens pædagogik.

− Børnene er nysgerrige og vil meget gerne være med. De udvikler sig både motorisk, sensorisk, sprogligt og socialt, når de er med til at dyrke og tilberede maden, lyder det samstemmende fra medarbejderne i Børnehuset Fuglsang i Aalborg og Langhusene i Fredensborg, der har bidraget til forskningen.

Opfordring til kommunerne

Det er værd at hæfte sig ved i kommunerne, når de skal vejlede de forældre, der hvert andet år skal tage stilling til de frivillige madordninger, mener Bent Egberg Mikkelsen.

− Hvis de kan se frokostordningerne som et pædagogisk projekt, der er med til at give børnene gode madvaner, vil flere forældre vælge frokosten til.

Og der er mange børn, der har den fælles frokost i institutionen til gode.

I dag står 78 procent af børnehaverne uden en frokostordning, mens de fleste vuggestuer har en ordning, viser en rundspørge til kommunerne, som Bureau 2000 har gennemført for BUPL.

FAKTA

FRIDA står for frokostordninger i dagtilbud. Fra 2010 til 2014 har tre ph.d.-studerende på Aalborg Universitetscenter forsket i det fælles måltids betydning for børnenes maddannelse. Resultatet af forskningen blev offentliggjort ved en konference den 6. maj.

Se alle ph.d.-projekter
under FRIDA

www.frida.plan.aau.dk
− se præsentationerne

 

FAKTA
 

Fra obligatorisk til frivillig

I 2010 vedtog folketinget en obligatorisk frokostordning, der skulle give alle børn i alle daginstitutioner fælles frokost. Inden ordningen trådte i kraft, ændredes beslutningen, og ordningen blev frivillig. Forældrebestyrelserne skal derfor mindst hvert andet år vælge ordningen til eller fra. Betalingen for den fælles frokost lægges oveni betalingen for institutionspladsen og koster fra 400-900 kr. Få kommuner har gjort ordningen obligatorisk.

Sapere-metoden

Metode til sensorisk træning af smagssansen, hvor børnene bruger alle sanser, når de smager. Metoden udvikler deres nysgerrighed over for mad, og de bliver bedre til at sætte ord på smag.

vimeo.com/36146322

www.adlibris.se − Sinnenas Skafferi

Læs mere

Madmod, maddannelse
og madglæde - Fødevarestyrelsen, maj 2013

www.madkulturen.dk − søg på titlen

Artikler og tema i fagbladet: Kost Ernæring & sundhed 3, 2014, 10, 2011 og 11, 2009.

www.kost.dk − fagbladet

Værd at vide om børnemad

www.kost.dk – søg på titlen

 

SYNSPUNKT
 

Mad og måltider kræver dobbelt ekspertise

Fælles frokost er en væsentlig pædagogisk aktivitet. Den samler alle, alle spiser det samme og kan tale sammen om maden. I modsætning til når der er madpakker på bordet, siger Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL's forretningsudvalg og politisk ansvarlig for området 'børn fra 0-6 år'.

– Det er min erfaring, at det har stor betydning for maddannelsen, at børn ser hinanden spise. Det kan få børn til at spise de mest fantastiske ting, helt uden at de voksne presser på. Fælles frokost gør maddannelsen fællesskabsorienteret.

− Det er i øvrigt vigtigt, at pædagogerne spiser med, og det skal ikke blot være ved et ‘pædagogisk måltid’, hvor de helt symbolsk smager på maden. Nej, det skal være et ligeværdigt måltid.

− Når pædagogerne taler om, at mad er tidkrævende, er det de steder, hvor de selv skal stå for tilberedning eller færdiggørelse af måltiderne. Det holder ikke. Der er brug for kost- og ernæringsfaglige i institutionen, der ved, hvad der er sundt og godt og kan madhåndværket. Selvom det er pædagogerne, der er uddannet til at tage snakken om maden med børnene, er det en fordel at kunne trække på begge faggruppers viden om mad og måltider. 

Derfor opfordrer vi også kommunerne til at beslutte en mad- og måltidspolitik, der er fælles for alle institutioner, og tilbyde kostfaglig ekspertise til forældrebestyrelserne, så de forstår, hvad den fælles frokost betyder for børnenes maddannelse og deres sundhed på længere sigt.

− Mad i institutionen er en forebyggende og tidlig indsats, som kan hindre livsstilssygdomme, understreger Lasse Bjerg Jørgensen.