Mad med et ekstra pift i Skanderborg

Skanderborg Kommune har indgået et samarbejde med den tidligere Noma kok, Søren Westh, der skal inspirere de ansatte i køkkenerne til at turde tænke nye og anderledes måder, at lave maden til de ældre  i kommunen på.

Mad som vi kender det

Men bare fordi, der er en tidligere Noma kok tilknyttet projektet, betyder det ikke at, der skal serveres myrer, bark og hvad man ellers forbinder med Noma. Ideen er at lave genkendelig mad, altså mad som vi alle kender, fortæller Søren:

- Udgangspunktet har ikke været at lave mærkelige retter. Udgangspunktet er at det skal være noget vi alle sammen kender.

Ikke nok med at menuen bliver genkendlig for beboerne på kommunens plejecentre, de kan også se frem til en ny og spændende madplan, med friske og sæsonbestemte råvarer.

Spændende opgave

Køkkenpersonalet i kommune, er generelt gået positivt til opgaven. En af dem, der har været involveret i projektet, er ernæringsassistent, Gitte Kam, der er medlem af Kost & Ernæringsforbundet.

- Det der har været godt ved det her projekt, er at vi har lært nogle nye teknikker og lært at tænke maden på en ny måde."

Kun på prøve

Projektet er dog kun på nuværende tidspunkt en forsøgsordning:

- Vi begynder at sætte de nye spændende retter på menuplanen her fra oktober, fortæller Conny Rønnow, der er Mad- og Måltidschef i Skanderborg Kommune

- Så vi glæder os rigtig meget til at se, hvad de ældre beboere sige til den nye menu, slutter hun af.