Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Mad og diætist følger med hjem

  • Tina Juul Rasmussen   [ TEKST ] | Henrik Frydkjær   [ FOTO ]
    Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] | Henrik Frydkjær [ FOTO ]

Mere end halvdelen af de ældre på hospitalerne er undervægtige, når de bliver indlagt, eller de taber sig under indlæggelsen. De fortsætter med at tabe sig i op til et halvt år efter, at de er udskrevet, og det forværrer deres funktionsevne, viser senere års forskning.

For at optimere ernæringen efter at patienterne er udskrevet, er kontakten mellem region og kommune vigtig. Erfaringerne viser dog, at det er vanskeligt ‘at følge patienterne ordentligt hjem’ ernæringsmæssigt, blandt andet fordi det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde ikke er lagt i faste rammer.

Det er baggrunden for projektet ‘UMMMM, det er godt’ (− der står for ‘Undersøgelse af betydningen af Mere Mad i Munden og i Maven for et Godt forløb for ældre medicinske patienter − et tværfagligt og tværsektorielt forskningsprojekt’). Det er forskningsenheden EFFECT og Det Nordiske Køkken på  Herlev Hospital, der står bag projektet.

Her har man undersøgt, hvilke tværfaglige indsatser der gør en forskel for ældre patienters ernæringstilstand, funktionsevne, livskvalitet, risiko for genindlæggelse og død. Projektet bestod af fire elementer: Flere mellemmåltider under indlæggelsen, smagsoptimering af dysfagikosten, tre hjemmebesøg af en klinisk diætist efter udskrivelse og forsøg med at sende ‘mad med hjem’ til patienter i ernæringsmæssig risiko. De sidstnævnte indsatser er omtalt i artiklerne ‘Diætisten fulgte med hjem’ og ‘Herlevs Herligheder med hjem’.

Fik mere mad

Anne Marie Beck, klinisk diætist og seniorforsker ved EFFECT, konkluderer overordnet, at projektet har dokumenteret den gavnlige effekt af en målrettet ernæringsindsats over for patienter i ernæringsmæssig risiko.

− Projektet har vist, at det er muligt at styrke sammenhængen og koordineringen af forløbet i den ernæringsmæssige indsats for disse patienter. Vi har også set, at det er muligt at udvikle, systematisere og kvalitetssikre den tværfaglige ernæringsindsats. De faggrupper, som medvirkede, har oplevet forløbet som positivt, og de ældre patienter giver udtryk for at have oplevet gode, sammenhængende forløb med en sikker og kvalificeret overdragelse mellem sygehus og kommune. Det har resulteret i mere mad i munden, siger Anne Marie Beck.

Hun er ikke i tvivl om, at en systematisk opfølgning på den ernæringsmæssige indsats efter udskrivelse fra sygehuset ville have stor betydning for genoptræning og for at undgå genindlæggelser af de ældre patienter.

− Det ville være en rigtig god ide at have en diætist koblet på fra sygehuset, når en patient i ernæringsmæssig risiko udskrives. Så kunne kommunen overtage senere i forløbet. Hvis seks timers diætistbesøg kan halvere genindlæggelserne, kan der jo kun være god økonomi i det.

FAKTA
 

UMMMM

Projektet var støttet af Udviklings- og forskningspuljer fra Danske Regioner og fra Sundhedskartellet (fra OK13) og af Forskningsrådet på Herlev Hospital.

www.herlevhospital.dk − søg ‘Effect’ og ‘forskning’

Follow-up home visits with Registered Dieticians (tidligere studie)

www.herlevhospital.dk − søg på titlen

25 millioner til ernæringsforskning 

EFFECT og Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital har sammen med en række andre parter modtaget en bevilling på knap 25 mio. kroner til to nye forskningsprojekter i ældres ernæring:

  • Projektet ELDORADO har til formål at finde ud af, hvordan kommunerne kan målrette maden bedre til de ældre, så de får lyst til at spise mere og dermed undgå underernæring, samtidig med at madspild reduceres.

   www.eldorado.ku.dk

  • Et projekt med fokus på proteinrige mælkeprodukter og deres effekt blandt andet på muskelmasse og muskelstyrke hos akut syge ældre, der tilbydes styrketræning.

Kost & Ernæringsforbundets anbefalinger til patienters måltider

Kost & Ernæringsforbundet har i samarbejde med en stor gruppe af eksperter i hospitalsforplejning genudsendt en række anbefalinger, der kan sætte ernæring i centrum i behandlingen og gøre ernæring, mad og måltider til et led i behandlingen frem for en serviceydelse.

www.kost.dk/hospitalsanbefalinger
www.kost.dk/mad-er-medicin

 

PERSPEKTIV
 

Regionsrådsformand: Patientens behov skal styre forløbet

I Region Hovedstaden er det planen, at et ‘følge-hjem team’ skal omfatte alle ældre patienter. Vi har spurgt regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), om der skal følge en klinisk diætist med?

 − Det er vigtigt, at vi så vidt muligt lader den enkelte patients behov styre forløbet. Det gælder også, når man er kommet hjem efter en indlæggelse, hvor eksempelvis ældre kan have for brug hjælp til at holde fokus på ernæringen. Det betyder meget, fordi god ernæring kan forbedre livskvaliteten og betyde, at man måske kan undgå en ubehagelig genindlæggelse. Resultaterne fra Herlev Hospital er derfor meget opmuntrende, siger hun.

Regionsrådsformanden henviser til, at regionens og kommunens politikere i Sundhedskoordinationsudvalget har bedt arbejdsgrupper vurdere, om projektet kan udbredes og efter hvilken model.

− Det er vigtigt at holde fokus på, at det handler om gøre det lettere for den ældre patient og forebygge, at de f.eks. får brug for en genindlæggelse. Og her har regionerne og kommunerne et fælles ansvar. Derfor er det også besluttet i den fælles Sundhedsaftale, at vi skal styrke samarbejdet blandt andet ved at blive bedre til at opdage, når ældre viser tegn på underernæring.

Sophie Hæstorp Andersen peger på, at også andre projekter har fokus på underernæring af ældre patienter. På Frederiksberg Hospital og i Frederiksberg Kommune gælder det f.eks. de patienter, som er henvist til kommunal træning.

 

Diætistens besøg har effekt

Herlev Hospitals tværfaglige ‘følge-hjem-team’ skal sikre en god overgang mellem hospitalet og hjemmet og sikre, at kommunen støtter den patient, som har brug for det efter udskrivelse.

Som et led i UMMMM-projektet blev følge-hjem-teamet suppleret med en klinisk diætist, som ledsagede teamet ved det første hjemmebesøg på udskrivelsesdagen, hvor der også blev lavet en ernæringsplan for den enkelte patient.

− Dette første besøg blev fulgt op af to mere over de næste 12 uger, fortæller klinisk diætist Katrine Martins, der gennemførte besøgene hos flere patienter.

− Det første handlede typisk om at se, hvad der overhovedet var af mad i køleskab og køkkenskabe, smide det ud, som var for gammelt, og finde ud af, om patienten havde en indkøbsordning eller pårørende, som kunne hjælpe med indkøb. Bare en dag uden mad er længe, når man er svækket. Jeg sørgede i samarbejde med lægen også for en grøn recept til ernæringsdrikke til dem, der havde behov for det, og en huskeliste til køleskabet, der mindede om, at ‘klokken xx, skal du spise xx’, fortæller hun.

Vigtig dialog om mad og måltider

Ved de to efterfølgende besøg var der fokus på at veje patienten og registrere frem- eller tilbagegang, justere kosten og tale om, hvorfor den er så vigtig, fortæller Katrine Martins.

− For mange handlede det om at ændre deres opfattelse af, hvad mad er, når man er syg. Nogle troede, at ernæringsdrikke var usunde, fordi der er så meget sukker i. Så den dialog var vigtig. Vi havde også stort fokus på mange mellemmåltider og på proteiner, fordi det er nemt at lægge fire skiver pålæg på en skive brød.

Resultatet var, at de patienter, som havde haft diætistbesøg, vejede mere efter de 12 uger end den kontrolgruppe, man sammenlignede med. De indtog mere energi og protein, og projektet viste også en tendens til en forbedret styrke til at gribe med hånden. Seks måneder efter udskrivelse var andelen, som blev genindlagt, mindre. Og der var en tendens til lavere dødelighed.

− Det virker altså med en relativt lille indsats. Og vi får ældre, som kommer op i funktionsniveau. Poul, en af mine patienter, endte med at gå i billardklubben igen, siger Katrine Martins og tilføjer:

− En pointe er dialogen med hjemmeplejen. Den er vigtig, for at de kan følge op på mine samtaler med patienterne og huske dem på, hvor vigtig maden er. Ofte brugte hjemmeplejen de huskesedler, jeg udarbejdede sammen med patienten, da det jo sjældent er den samme hjemmehjælper, som kommer hver dag. Så det tværfaglige samarbejde spillede en stor rolle på lige det område.

Herlevs Herligheder via tablet

Bedre muskelstyrke, mere energi, højere livskvalitet og mindre depression er resultatet af ‘Food to go’, der hører under UMMMM-projektet på Herlev Hospital.

I forbindelse med ‘Food to Go’ blev der sendt energi- og proteinoptimeret mad hjem til patienterne i en periode, efter at de var kommet hjem fra hospitalet. Maden kunne de selv vælge ved hjælp af en tablet.

Blev mindre deprimerede

Selvom projektet var et forsøg, som først og fremmest skulle vise, om teknologien og metoden virkede, tør seniorforsker Tove Lindhardt fra Medicinsk Afdeling O godt drage en positiv konklusion af resultaterne.

− Vi foretog målinger på patienterne og på en kontrolgruppe. Og selvom materialet var småt, kan vi se, at interventionsgruppen (de patienter, som fik mad med hjem, red.) fik bedre håndgribestyrke og bedre muskelstyrke i arme og ben. De viste også en signifikant forskel i depressionsscore og en næsten signifikant forskel i selvvurderet livskvalitet.

Om resultaterne alene skyldes ‘Herlevs Herligheder’, som de energioptimerede mellemmåltider fra centralkøkkenet kaldes,  eller den tablet, de ældre fik med hjem og skulle bestille mad og registrere kostindtag på, det kan Tove Lindhardt ikke sige.

− Men vi antager, at det giver appetit, at de kan se billeder af maden på tabletten. Det giver desuden en følelse af kontrol selv at kunne vælge, og måske øger det også motivationen for at spise. De ældre kunne desuden få feedback i form af f.eks. diagrammer, der viste, hvor meget de havde spist i forhold til deres energibehov. Det kunne vi høre på dem også betød noget. Var de bagud, tog de måske lige en ekstra proteindrik.

Ernæring skal i fokus

Feedback fra patienterne og pårørende efterlader ingen tvivl hos Tove Lindhardt:

− Det med maden og ernæringen er sindssygt vigtigt! Derfor ville det være rigtig godt, hvis ernæring blev et fokusområde, uanset om man er på sygehuset eller i ældreplejen. Det skulle være noget, man tog stilling til på tværs af sektorgrænserne. Jeg synes, vores projekt klart viser, at der er masser af gode grunde til at sætte ind på ernæringen. Og den direkte sammenhæng mellem ernæring og funktionsniveau er jo bevist, så det store spørgsmål er: Hvorfor gør vi det ikke bare?