Relateret indhold

Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler
Pia Gilbert og Mette Jensen  [ TEKST ] Ty Stange [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Tag en ligeværdig dialog
Henrik Stanek  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Sygehus letter arbejdsgangen for diætister
Tina Juul Rasmussen  [ TEKST ] Kissen Møller Hansen  [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Det gælder om at åbne døre

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Mad og måltider er en del af behandlingen

  • Kirsten Holm-Petersen og Mette Jensen  [ TEKST ]
    Kirsten Holm-Petersen og Mette Jensen [ TEKST ]

Mad og måltider har længe været en vigtig del af hverdagen på Godhavn. I dag er det desuden ‘en integreret del af behandlingen og et prioriteret indsatsområde’, som der står i Godhavns nye måltidskodeks. Måltidskodekset er et resultat af projektet ‘Godhavn 360 grader’, der har sat fokus på mad og måltiders sammenhæng med børn og unges somatiske, sociale og psykiske udvikling. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem børn og unge og medarbejdere på Godhavn, Kost og Ernæringsforbundet, Måltidspartnerskabet og Meyers Madhus.

Børn og unge mangler erfaringer med mad og måltider

På Godhavn bor 86 børn og unge med sociale, psykiske, psykiatriske og adfærdsmæssige vanskeligheder. De er visiteret til behandlingshjemmet på en baggrund af svigt, mistrivsel og sygdom, der for mange betyder, at de er overvægtige eller undervægtige og fejlernærede.

Madvanerne udfordres yderligere af diagnoser og medicin, der kan føre til overspisning og det modsatte. Når det kommer til mad og måltider står de ofte uden rollemodeller og redskaber. Nogle har direkte negative erfaringer med mad og måltider. Måske har de oplevet at sulte eller at få for meget mad. Impulsstyret spisning og indkøb af f.eks. fastfood, sodavand og slik er også velkendte udfordringer. Alt i alt betyder det, at børn og unge på Godhavn har svært ved at tage vare på egen sundhed og risikoen for livsstilssygdomme er høj. Det er baggrunden for, at Godhavn har valgt at sætte fokus på mad og måltider.

Måltidet styrker trivslen

Måltidskodekset, der er en politik for mad og måltider på Godhavn, tager afsæt i kostrådene, men griber samtidig fat i madglæden, betydningen af fællesskabet omkring måltiderne og færdighederne i køkkenet og sætter ord på, hvordan arbejdet med mad og måltider kan bidrage til at skabe ro i en kaotisk hverdag. Måltidskodekset suppleres af et kostnotat, der giver en grundlæggende viden om børn og unges ernæringsmæssige behov. Samtidig viser notatet, hvor kompleks en opgave mad og måltider er på Godhavn. Der er mange individuelle behov, der skal tilgodeses, børn, der vejer for lidt, skal nødes, børn med overvægt skal guides i en sundere retning, og der skal tages højde for den indvirkning, som diagnoser og medicin har på appetit og næringsbehov.

En fælles indsats

Det kræver derfor en indsats fra alle at gøre mad og måltider til et indsatsområde. Både ledelse og medarbejdere skal have en basal viden om mad om måltiders betydning for den somatiske, sociale og psykiske udvikling. Men der er også brug for daglige rutiner, opmærksomhed og ikke mindst tid i hverdagen for at imødekomme børn og unges ernæringsmæssige behov.

Godhavn vil fortsat holde interne workshops med fokus på individuel ernæring, sundhed og trivsel. Den daglige praksis støttes desuden af et sundhedstjek, hvor børn og unge kan henvises til et individutelt behandlingsforløb hos en klinisk diætist.

FAKTA
 

Godhavn 360 grader

I forbindelse med projektet er der udgivet et:

•  Måltidskodeks, der beskriver værdien af mad og måltider, fællesskab, værtskab og køkkenfærdigheder
•  Kostnotat, der beskriver børn og unges ernæringsmæssige behov og effekten af et behandlingsforløb med ernæring i fokus

Materialerne kan hentes på kost.dk:
www.kost.dk – nyhed den 28. februar