Relateret indhold

Fagbladsartikel 20/06/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 20/06/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 19/06/2019 Kost, Ernæring & Sundhed 06/2019
Christine Bille Nielsen [ OPSKRIFTER ] Jesper Glyrskov [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Månedens opskrift: Jordbær
Sanne Hansen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 19/06/2019 Måltider, der gør en forskel

Mad til mennesker

Projektet MORE, Mennesker Og Rigtig Ernæring, blev sat i værk, efter at køkkenet og en af sygehusets læger til et møde i ernæringsudvalget uafhængigt af hinanden kom med et forslag til at sætte fokus på ernæringen.

– Fra køkkenet havde vi et punkt på omkring brugerne. Vi ville gerne vide, hvem vi laver mad til, og hvilke behov patienterne har – og vores erfaring er, at det ikke nytter med brugerundersøgelser – der får man svar, som man spørger, tilføjer køkkenchef Pernille Hougaard Nørbak.

Henrik Højgaard Rasmussen, overlæge på Center for Ernæring og tarmsygdomme, foreslog at måle den aktuelle ernæringsindsats, øge indsatsen og følge op med en effektmåling.

– Så det var oplagt at slå de to projekter sammen. Og det har haft den positive effekt, at vi har været med til at sætte dagsordenen helt fra starten, konstaterer Pernille Nørbak.

Hvad ved vi egentlig om mad til syge?

Projektets mål er at gøre måltidet til en god oplevelse og komme underernæringen til livs.

– Vi sidder som raske og laver menuplaner for syge. Men ved vi egentlig nok om, hvad man har lyst til, når man er syg? Pernille Nørbak mener, svaret er nej. Trods flere projektet på landets sygehuse er det endnu ikke lykkedes at dokumentere, hvad der får patienter uden den store lyst til mad til at spise, siger hun og fortæller, at sygehuset derfor overvejede at sætte en antropolog til at se på sagen.

– Vi mener nemlig ikke, svaret kan søges alene i det kliniske fagområde. Det handler om hele måltidet, og derfor skulle de humanistiske fag i spil, forklarer kostkonsulent Marie Nerup Mortensen.

– Tankegangen er ny her, men støttes af vores tidligere forsøg med en kræsevogn. Bare det, at der kom nogle ud på afdelingerne, der ikke var behandlere, gjorde et udslag. Omsorgen er afgørende for appetitten, konkluderer hun.

Midt i arbejdet, dukkede Kost & Ernæringsforbundets projekt Den gode hverdagsmad og Personasredskabet op.

– Det kom lige tilpas for os – med sit fokus på forholdet mellem dem, der laver maden og dem, der spiser. Og det lykkedes os at sælge ideen til resten af sygehuset.

Kulinarisk screening

En undersøgelse af patienternes ønsker og personalets viden om mad, har givet et praj om, hvor skoen trykker.

– Vi har i mange år arbejdet på at blive bedre til at screene patienterne og lægge ernæringsplaner. Og sammenligner vi os med landsgennemsnittet, er vi måske også lidt bedre. Men resultatet er ikke revolutionerende, erkender oversygeplejerske og tidligere projektleder for MORE, Hanne Kristensen.

Og selvom afdelingerne er blevetbedre til det med screening, er det stadig ingen garanti for, at den enkelte patient får den rigtige mad, mener Marie Nerup.

– En standardscreening siger ikke noget om mad og måltidsvaner. Vi har i stedet foreslået en kulinarisk screening. Og i den sammenhæng mener vi, at plejepersonalet også kunne have glæde af at arbejde med personas.

Maden bliver personlig

I første omgang er det dog køkkenet, der har brugt redskabet.

Alle medarbejdere har været på kogeskole for at målrette mad og måltider til den enkelte patient. Og det vil i første omgang sige til de fire persontyper: Hugo, Sara Elisabeth, David og Elsemarie, der optræder i personasredskabet. Her beskrives deres livsforløb og den virkning, de skiftende livsomstændigheder har på deres ønsker til maden.

– I første omgang klippede vi en masse forskellige madbilleder ud og vurderede, hvem maden på billedet passede til. Hvis det f.eks. var et barn, diskuterede vi, hvad der skulle til, for at ændre retten, så den i stedet kunne matche et ældre menneskes behov, fortæller Marie Nerup.

– I anden runde udviklede vi 42 retter og tog stilling til, hvordan retterne kunne gøres fleksible med forskelligt tilbehør, der matcher patienternes forskellige ønsker.

– Hele processen startede teoretisk – og alle var forvirrede. Først da vi tilberedte maden, anrettede den på tallerknen og diskuterede, hvem af de fire personer fra personasredskabet, den var til. Og spurgte os selv: ‘vil min gamle mor kunne spise den her mad? Eller mit kræsne barn. Og hvad med den, der ikke kan tygge?’ – så skete der noget.

– Det er en kæmpeforandring. I dag laver medarbejderne mad til patienterne. Før lavede de ‘en kostform’ – uden at se de mennesker for sig, maden er til. Og det er en afgørende kvalitetsforbedring, mener Pernille Nørbak.

– Det betyder f.eks., at det ikke længere er ok at sige, ‘nå, skidt, den frikadelle blev lidt sort’. For vil man give en sort frikadelle til Hugo, eller en anden ‘man kender’? Nej, det vil man ikke!

Et fælles projekt

Køkkenet har besluttet at lave langt mere mad fra bunden, bruge friske råvare, vægte tilsmagning, fleksible menuer mv. og står derfor overfor en masse praktiske udfordringer (som du kan læse om i det kommende Spis Bare).

De har også en stor formidlingsopgave foran sig. Den står de dog ikke alene med.

– Vores mål er et fælles kommunikationsredskab, siger Hanne Kristensen. Og da køkkenet har præsenteret os for Personas, forestiller vi os at gøre brug af det. Ideen er, at plejepersonalet skal have de samme personer i tankerne, når de bestiller mad, som køkkenet har, når de tilbereder maden. Hvis man har en patient, der lider af kvalme, skal det tilbud, køkkenet har, være det, afdelingspersonalet kommer i tanke om – så køkkenets muligheder udnyttes bedre.

– Køkkenet har foreslået en ‘personaskogebog’ med anbefaling af bestemte retter til bestemte persontyper, så afdelingspersonalet kan se, hvad ‘eksperterne’ anbefaler. Ligesom vi også har visioner om at lave posters, der kan minde personalet på afdelingerne om at bruge redskabet, fortæller Hanne Kristensen.

Personas

Personas er et redskab til at målrette maden til den, der skal spise. Personas tegner et billede af fire, fiktive personer og deres livsforløb, der præger personernes madvaner gennem årene. Redskabet skal inspirere køkkenet til at se sin egen målgruppe og dens ønsker til mad og måltider. Redskabet er udviklet i et samarbejde mellem Madeleines Madteater og Kost & Ernæringsforbundet.

More – Mere Og Rigtig Ernæring

More skal sikre både patienter og medarbejdere god ernæring. Budgettet er på 3,8 mio. kr. og finansieres af regionen, sygehuset og private fonde.