Relateret indhold

Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Ledere får også stress
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] iStock [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Når maden tager magten
Mette Jensen  [ TEKST ] Henrik Frydkjær [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Besparelser går ud over behandlingen
Tina Juul Rasmussen [ TEKST ] Kissen Møller Hansen [ FOTO ]
Fagbladsartikel 18/09/2019 Det er børnene, der batter

Kontakt

RedaktørMette Jensen

T: 3163 6603
E: mj@kost.dk

Madbilleder skaber nye erkendelser

  • Helle Baagø  [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]
    Helle Baagø [ TEKST ] Ritzau Scanpix [ FOTO ]

Vi er omgivet af billeder hver dag både privat og i det offentlige rum, og visuelle medier spiller en stadig større rolle. Især de unge bruger billeder til at kommunikere i en grad som aldrig før. Derfor er det på tide, at fotografiet finder sin plads som et arbejdsredskab for kost- og ernæringsfaglige, mener Lise Justesen, der er forsker og lektor på professionshøjskolen Metropol.

Billeder i stedet for ord

En ph.d. om patienters oplevelse af hospitalsmad har bragt hende på sporet af, hvordan kost og ernæringsfaglige kan bruge billeder til at få mere at vide om, hvordan borgerne oplever måltider og mad.

− Den traditionelle måde at indsamle viden på har typisk været at interviewe brugerne. Men i forbindelse med min ph.d. blev jeg inspireret af, hvordan andre havde anvendt billeder i forbindelse med deres forskning, forklarer hun.

Lise Justesen begyndte derfor at bede patienterne om at tage fotos af den mad, de fik serveret. Derefter snakkede hun med dem ud fra det visuelle materiale, de havde indsamlet. Participant Driven Photo Elicitation er den engelske betegnelse for metoden, hvor billeder danner udgangspunkt for dialogen mellem forsker og bruger.

Mad sender os på rejse

Resultatet var en helt anden feedback, end hvis kommunikationen kun var foregået med ord, siger hun og refererer til reaktionen fra en ældre mandlige patient, da han skulle fortælle om et foto af den frokostanretning med æg og ansjos, som han havde fået tidligere på dagen.

− Billedet kaldte mange følelser frem og sendte ham tilbage til et måltid hjemme hos familien, langt væk fra hospitalsmiljøet. Han brugte fotografiet til at skabe et afslapningsrum og slippe væk. Patientens kommentarer viste mig, at måltider skal måles på meget andet end de funktionelle ting, om den kommer til tiden, om den er varm nok osv., siger hun.

− Mad er nostalgisk forankret. Når vi spiser, rejser vi ud af tid og sted. Billeder åbner for et refleksionsrum, der giver en bred forståelse af måltidets betydning.

Madens værdi

Et andet eksempel er fra et bachelorprojekt gennemført af studerende i ernæring og sundhed, Maria Therese Laub.

Hun satte sig for at undersøge, hvorfor der er så stort et tallerkenmadspild i forbindelse med frokostordninger på skolerne, og samtidig få svar på, hvorfor børnene ikke spiser den mad, de får tilbudt. Marie Therese Laub tog ‘med på skolemadsrejsen’ og arbejdede sammen med dem om at visualisere, hvordan skolefrokosten blev afviklet i et almindeligt klasseværelse.

− Et af billederne viser, at madcontaineren med frokosten bliver stillet lige ved siden at skraldespanden i klasseværelset. Det sender jo et signal om, at maden i virkeligheden ikke er noget værd. Det betyder formentligt, at maden bliver mindre værd i børnenes øjne.

Billederne dokumenterer også, at det sociale omkring måltidet har stor betydning.

Børnene er mere motiverede til at spise skolemaden, hvis de sidder sammen i grupper. Madlyst er ikke bare er et spørgsmål om ernæring. Oplevelsen skabes, når vi spiser sammen med andre, siger hun.

Fra produktion til anretning

Billeder kan bruges af kost- og ernæringsfaglige i alt fra produktion til kostplanlægning og anretning, mener Lise Justesen.

− Der er langt fra centralkøkkenet til den spisende. Tager man billeder af måltiderne, kan de være med til at fortælle, hvordan maden skal anrettes på afdelingerne og måske sige noget om, at tingene kan gøres bedre, siger hun.

Diætister og kostplanlæggere kan inddrage billeder, når de vil undersøge, hvad der skaber madlyst og gode oplevelser omkring måltidet.

Visuelle guides kan bruges som anvisninger til procedurer omkring produktionen på samme måde som YouTube-videoer, der for længst har overhalet skrevne manualer til gadgets, maskiner og apparater.

Endelig kan man give ældre et billede, som viser, hvordan maden anrettes mest lækkert, siger Lise Justesen.

Højskole gør sig lækker på Instagram 

Carina Christie Pedersen, køkkenchef, Vallekilde Højskole
Instagram:
#vallekildemad  

Vallekildemad er til både elever og eksperter, og antallet af følgere vokser og vokser.

− Det er vildt sjovt, siger ernæringsassistent Carina Christie Pedersen, der ikke tidligere har brugt kameraet som et arbejdsredskab, men nu serverer billeder af veganske marengs, vitello tonnato, blomkålsmuffins, kikærtetærte og køkkenets nye kæmpe-blender på Instagram-profilen.

Profilen blev oprettet i efteråret 2017 og har siden været med til at udbrede det gode ry, som køkkenet på højskolen allerede har.

− Der er en del, som vælger os, fordi de har hørt, at de får god mad på Vallekilde. Nu bruger vi Instagram til at afspejle, hvilken type køkken vi er, og gøre os synlige på vegatarmad og bæredygtighed. Folk skal se, at vi kan lave en god vegedelle af rester, forklarer Carina Christie Pedersen, der garnerer sine opslag med hashtags som ‘#stopmadspild’ og ‘#veganer’ for at få dem langt omkring.

Antallet af følgere er (i marts 2018) godt 270 og tæller også professionelle madbloggere og navne som kokken Katrine Klinken og Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry. Men Instagramprofilen skal først og fremmest øge nærheden til kunderne, som er i starten af 20’erne og udelukkende orienterer sig via sociale medier, siger køkkenchefen.

− Det er ikke på hjemmesiden, man scorer de kommende elever, men på YouTube, Facebook og Instagram. Derfor giver det rigtig god mening at bruge #vallekildemad som en slags maddagbog for elever, der går her, men også som en kanal til kommende elever.

 Køkkenchefen erkender, at hun selv er blevet en stor fan af projektet. Så stor, at gæsterne i spisesalen nogle gange må vente nogle minutter, fordi hun lige skal have taget et billede til Instagram ...

− En af de største gevinster har været, at den faglige stolthed er vokset markant. Der sker noget, når man tager billeder. Folk bliver meget bevidste om, hvad de laver, når de ved, at andre bliver inspireret af at se resultatet, siger hun.

De positive erfaringer fik hende for nylig til at søge efter professionelle Instagram-brugere i netværket af ernæringsassistenter. Men resultatet var nedslående.

 − Det er primært børnehusene, der bruger madbilleder som kommunikation til forældrene. Jeg er lidt ærgerlig over, at der ikke er flere kantiner og storkøkkener, der gør det synligt, hvad de arbejder med. Man får mundvandet til at løbe med billeder. Det gør man ikke med tekst.

Instagramprofilen har underbygget det gode ry, som køkkenet på højskolen har, siger Carina Christie Pedersen.

 

FAKTA
 

Du kan bruge billeder til at  

•  dokumentere processer og procedurer i forbindelse med produktion, anretning og servering
•  afdække måltidsforståelse og måltidstilgange
•  vise visuelle elementer, der vækker appetit
•  få brugernes evaluering af måltidet − var det godt eller skidt
•  bruge fotos som led i kvalitetsstyringen af produktionen

Læs mere

Lise Justesen har sammen med studerende Birthe Rostgaard Poulsen og Maria Therese Laub udarbejdet et undervisningsmateriale om, hvordan kost- og ernæringsfaglige kan bruge billeder i deres arbejde.

www.researchgate.net – søg: Fotografi som visuel metode

 

LÆS OGSÅ: 'Se min smukke avokadomad', hvor en psykolog analyserer og inkarnerede instagrammere fortæller, hvorfor de deler billeder på instagram.