Maddag fejres i børnehøjde

Eventen markerer værdien af madordninger, som et sundt, sjovt og velsmagende tilbud, der kan meget mere end at mætte. Det er FOA og Kost & Ernæringsforbundet, der arrangerer Maddag. I år står menuen på krydrede kødboller, sprøde havegrødsflager og suppe med butternutsquash, som børnene har været med til at tilberede.

Mad kan mere end at mætte

En af grundstenene i madordninger er at bruge måltidet som et pædagogisk værktøj i hverdagen, hvor børnene inddrages, får et madsprog, lærer om råvarer og bliver udfordret på smag og fællesskab omkring måltidet.

”De gode vaner starter i barndommen, så lad os starte med at tilbyde et sundt og fælles måltid her. Det er socialt, giver mætte børn og er en god anledning til at tale om og forholde sig til mad. Jeg håber, at Maddag vil motivere flere institutioner til at tilbyde madordning med dygtige fagprofessionelle i køkkenet”, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet.

Og der er god grund til at tage børnemaden alvorligt, for børnene får dækket op til 70 % af deres daglige madindtag i daginstitutionen.

”Der er cirka 300.000 børn i de danske daginstitutioner. Det er her, de får en stor del af deres daglige kost. Derfor har det stor betydning, hvad der bliver serveret. Maddag er en oplevelse ud over det sædvanlige for de børn, der deltager. Samtidig er det en måde at sætte fokus på vigtigheden af servere sund og spændende kost i landets børnehaver og vuggestuer, så vi får sunde og glade børn”, siger Gina Liisborg, formand for Kost- og servicesektoren i FOA.

FAKTA OM MADDAG

  • Børn får dækket op til 70% af deres daglige madindtag i daginstitutionen.
  • Kun hver femte børnehave har en madordning: 21% af børnehaverne og 94 % af vuggestuerne (Kilde: Bureau 2000, jan. 2015).
  • Eventen arrangeres af Kost & Ernæringsforbundet og FOA, hvis medlemmer typisk er dem, der har ansvaret for madordningen i den enkelte institution. Eventen støttes endvidere af: Landbrug & Fødevarer, BUPL, FOLA, University College Lillebælt, Aalborg Universitet, København og Måltidspartnerskabet. Fælles er ønsket om at sætte fokus på børnenes maddannelse samt på det velsmagende, sundhedsfremmende fælles måltid i daginstitutionerne.

 

VIDEO: Pædagogen Maria fortæller, hvordan mad kan mere end bare mætte

 

MERE VIDEN OM MADORDNINGER

  • Gode vaner: Gode måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og har indflydelse på livsstilsvaner gennem hele livet. (Gubbels et. al 2010).
  • Mod: Vuggestuebørn spiser gerne varieret, men fra 3 års alderen bliver børn ofte mere skeptiske. Når madordninger aktivt inddrager børnene i tilberedning af mad, konkret ved at lade børnene se, dufte, mærke og smage på råvarerne, giver det dem mod på at spise varieret og afhjælper kræsenhed. (FRIDA*).
  • Dannelse: Maddannelse kommer gennem gode, fælles oplevelser med mad, madlavning og måltider. Det giver børnene mulighed for at tage bevidste, kritiske og sunde valg. Her og nu – og senere i livet.
  • Nye roller: Madordninger og fælles menu kan give plads til nye roller og styrke børnenes sociale kompetencer. (FRIDA*).
  • Fællesskab: Det fælles måltid understøtter fællesskabet og inkluderer alle børn heri. Ved bordet inspirerer børnene hinanden og får mod til at smage nyt. (FRIDA*).
  • Læring om mad: Det er lettere at kombinere måltidet med læring omkring maden, de steder hvor maden produceres i institutionen. (FRIDA*).
  • Sund og varieret: En madordning garanterer, at børnene får varieret og sund mad, der er i overensstemmelse med de officielle kostråd.
  • Lighed i sundhed: Madordninger kan ikke alene skabe lighed i sundhed, men er et skridt på vejen - alle børn får det samme at spise, hvorimod madpakker er individuelle og både differentierer børnenes madindtag, og ofte påvirker den sociale interaktion negativt. (FRIDA*).

*KILDE: Projektet FRIDA (Frokostordninger i dagtilbud 2015) havde til formål at belyse forskellige aspekter af frokostordninger i daginstitutioner. Projektet var et samarbejde mellem tre ph.d.-projekter på Aalborg Universitet, København.