Maddannelse på menuen

  • Sofie Friberg og Iryna Vodyakha

Juryens anerkendelse

Sofie Friberg sætter i et stærk og analytisk bachelorprojekt fokus på maddannelse, social ulighed i sundhed. Er den massive fokus på mad et udtryk for elitært madsnobberi, som er forbeholdt ressourcestærke storbymennesker og således er uden betydning for den helt almindelige danskers madvaner. Sofie stiller skarpt på hele den industri af tiltag og events, for de der i forvejen er optaget af mad, smag og dannelse. I opgaven analyseres to af Madkulturens initiativer, DM i Hverdagsmad og Kulinarisk kørekort, for at undersøge deres maddannelsespotentiale. Sofie konkluderer, at tiltagene i sig selv arbejder imod Madkulturens formål: at initiere tiltag der kommer alle til gode.

Samtidig efterspørger Sofie Friberg om der kun skal fokus på madglæde og ikke ernæring og sundhed. Og om events og konkurrencer er de rigtige metoder til at løfte danskernes hverdagsmad. Sofie stiller gode relevante spørgsmål og reflekterer skarpt herpå og hun viser dermed professionsbachelorernes bredde og kvalifikationer ift. de mange facetter som mad- og måltidsområdet berører. Sofie formår at præcisere hvad problematikken er, samtidig med at hun giver mange svar på, hvilke perspektiver man bør overveje fremadrettet.

Juryen indstiller på denne baggrund Sofie Friberg til at modtage Bachelorprisen forår 2013.

Juryen bag Bachelorprisen består af:

Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet, Bente Sloth, cheføkonoma på Århus Sygehus, Marianne Lange, køkkenchef, De gamles By og Plejecenter Sølund