Madindeks 2017: Nye tal om måltidsvaner

For fjerde gang udgiver Madkulturen Madindeks, som er en årlig måling af danskernes måltidsvaner. I Madindeks 2017 er fokus på aftenmåltidet.

Foodtrends fylder lidt i vores madvaner
Madindeks 2017 viser, at danskerne ikke giver meget for foodtrends som fx palæo, glutenfri, laktosefri, vegansk og 5:2. Kun imellem 1-2 % af danskerne lever efter disse kostprincipper, selvom medierne er fyld med forslag til specielle diæter og måder at spise på. Det mest udbredte kostprincip i Danmark er stadig fedtfattig mad, som 21 % mener, at de efterlever.

Færdiglavet mad vurderes som usundt
Selvom der de seneste år er kommet et større fokus på og marked for sund convience-produkter, så svarer 48% af dem, der spiser take-away og 39% af dem der spiser færdigretter, at de vurderer maden som usund.

Sig tak for mad!
I årets madindeks er der fokus på aftenmåltidet og hvordan det forholder sig med præferancer for mad, fællesskab og bordskik. De fem højdespringere i forhold til god bordskik er, at: sige tak for mad (81%), man sidder ned ved spisebordet (80%), at man ikke bruger telefon o.lign. ved bordet (76%), at alle sidder ved bordet før man begynder på maden (75%) og at man bliver siddende til alle er færdig (68%). 

Tjek selv, der er mange gode tal - og overraskelser. 

Find alle materialerne på Madkulturens Hjemmeside.