Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Madkulturen vil løfte i flok

  • Tina Juul Rasmussen [ t e k s t ] │ Henrik Frydkjær og Scanpix [ f o t o ]

Vi gør ingenting selv, siger Judith Kyst frisk og frejdigt, da fagbladet møder direktøren i Madkulturens nyligt indviede hovedsæde i Roskilde.

Og det kunne jo lyde som ren arbejdsvægring fra den nye, nationale institutions side. Men tværtimod. Missionen er at bringe flest mulige i spil − borgere, madhåndværkere, fødevareproducenter, organisationer, uddannelser − og løfte i flok under mottoet ’Bedre mad til alle’.

Håndværket i fokus

Madkulturen har besluttet at sætte ind på tre felter: Fremtidens madhåndværk, Folkeligt engagement, Vækst og Fødeva- reinnovation. Og omdrejningspunktet er det samme: det gæl- der om at skabe status til madhåndværket. Det er forudsætningen for et kulinarisk løft og udvikling i branchen. Det skal være forbundet med arbejdsglæde, faglig stolthed og prestige at lave mad til mange. Det giver den bedste kvalitet, og det hjælper på folkesundheden, indlæringsevnen og humøret.

Nøglepersoner i køkkenerne

Judith Kyst ser derfor madhåndværkerne som nøglepersoner, når det drejer sig om at fuldføre missionen ’bedre mad til alle’, ikke mindst i de offentlige køkkener.

− Der er et stort udviklingspotentiale. Men jeg er klar over, at der også er mange udfordringer. De gør et kæmpe arbejde i køkkenerne, og det er under trange kår. Derfor er det hel- ler ikke vejen frem at pege på problemer. Men derimod at gribe de muligheder for et kulinarisk løft, der byder sig til.

− Det er ikke afgørende, hvad det er, bare det er noget, der kan tilføre køkkenerne ressourcer. Og lige nu ser det ud til, at økologien kan blive løftestang for kvaliteten.

Judith Kyst understreger, at de ikke er forandringsagenter i Madkulturen.

− Vi skal ikke ud i køkkenerne. Vi kan derimod rejse partnerskaber, der vil arbejde på at tilføre flere ressourcer til køkkenerne. Vi kan også pege på de gode eksempler og sprede dem til alle kommuner.

Ansvaret for maden

− Vi taler meget om, at der skal laves bedre mad. Fint. Men som mange i køkkenerne peger på, så handler det om, at ansvaret for maden stopper ved køkkendøren. Og det går ikke. Køkkenet skal være en del af institutionen, der skal skabes en måltidskultur. Det skal f.eks. sygeplejersker og pædagoger også forholde sig til, da det ofte er dem, der i sidste instans bliver vært for måltidet.

Samarbejde med forbundet

Aktuelt er Madkulturen i gang med en kortlægning af føde- vareuddannelserne i samarbejde med Kost & Ernæringsfor- bundet, Landbrug & Fødevarer m.fl.

− Det er på uddannelserne, der er mulighed for at videre- give det grundlæggende håndelag og glæden ved mad. Vi vil også se, om uddannelserne svarer til behovet. Uddannes der i dag for få, der kan den gode, gamle økonomaplanlægning, og for mange professionsbachelorer i ernæring og sundhed, spørger hun.

− En af de ting, kortlægningen har vist, er, at der endnu ikke er mål for økologi i undervisningen på erhvervsuddan- nelserne. Det er aktuelt i forbindelse med fødevareministe- rens udspil Grøn omstilling, hvor køkkenerne inden 2020 skal stå for 60 procent økologi.

Kulinarisk kørekort

Men Madkulturen er ikke kun for professionelle. Når madkulturen skal højnes, skal det være både festligt, folkeligt og fornøjeligt.

− Alle kan lære at smage forskel på is med jordbær og syntetisk jordbæris.

Madkulturen er derfor i færd med at arrangere DM i hverdagsmad sammen med Mad+Medier, Frugtformidlingen og Tina Scheftelowitz. Og har sammen med Professionshøjsko-

lerne grebet chancen for at højne maddannelsen blandt unge, når de samles til sommer på spejderlejr eller Roskilde Festival.

- Vi tilbyder unge et kulinarisk kørekort, nogle enkle greb at komme videre på. De lærer f.eks. at bygge et godt stykke mad op af noget sødt, blødt, sprødt og stærkt.

- Og når de på spejderlejren kan binde knod og bygge broer, hvorfor så ikke lave et godt måltid I naturen – af blåmuslinger fra Limfjorden, hvor lejren finder sted.

Mange parter

Der er mange at gå i partnerskab med: madkulturzonen, Københavns Madhus, måltidspartnerskabet, Fødevarestyrelsen? Er der for mange?

- Her skal vi være ydmyge: Vi laver jo ikke revolution i fødevaredanmark for 15 millioner krover om året (som er Madkulturens bevilling, red). Der er rigeligt at tage fat på. Men vi skal lave en arbejdsfordeling, så vi ikke gør de samme ting. Og vi skal heller ikke være naive. Selvfølgelig er der konkurrence, det er jo de samme kasser, vi går efter. Men et af formålene med Madkulturen er netop at koble de mange aktører på nye måder, så vi kan samarbejde og løfte i flok.

SYNSPUNKT:

 

Vi har brug for en institution, der kan tage et røntgenbillede af madkulturen. Og sætte samarbejde i gang på kryds og tværs mellem myndigheder, faglige organisationer og erhverv, siger Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, der hilser Madkulturen særdeles velkommen.

− Ideen bag Madkulturen er fin, og det samme gælder måden, missionen er grebet an på: netværk åbner døre, og det er i sig selv igangsættende for nye projekter. Vi har været glade for at bidrage med et overblik over fødevare- uddannelserne og samarbejder også gerne fremover om eksempelvis de måltider som kost-, ernærings- og sundhedsfaglige har ansvaret for.

 

FAKTA:

 

Madkulturen har rødder

Det første Måltidets Hus blev stiftet sidst i 90’erne. Intentionerne om et fagligt og folkeligt omdrejningspunkt for madkulturen har siden været genoptaget og skrinlagt flere gange, inden Madkulturen blev officielt indviet i Roskilde i marts 2012.

Fødevareuddannelser i Danmark

Madkulturen vil undersøge værdier i uddannelserne, skabe udvikling og status. Kost & Ernæringsforbundet har bidraget med en oversigt over de 50 eksisterende fødevareuddannelser − fra erhvervsuddannelser til forskeruddannelser.

 

FAKTA:

 

Madkulturens fokus

Bedre mad i en fart:

  • ved at udvikle produkter, der gør det nemmere at spise sundere både ’på farten’ og i en travl hverdag.

Bedre mad til næste generation:

  • ved at styrke børn og unges madvaner og maddannelse i institutioner, skoler og familier.

Bedre mad med regional forandring:

  • ved at give bedre adgang til lokale kvalitetsprodukter og styrke den lokale forankring hos producenterne.

Det kræver:

  • et folkeligt engagement
  • involvering af fremtidens madhåndværkere og
  • udvikling i fødevareerhvervet.

Læs mere om aktuelle projekter og Madkulturens netværk for madhåndværkere: