Relateret indhold

Fagbladsartikel 24/10/2019 Datoer og frister for fagbladet
Fagbladsartikel 24/10/2019 Annoncepriser og -formater
Fagbladsartikel 13/11/2019 Kost, ernæring og sundhed 10-2019
Karina Baagø [ OPSKRIFTER ] Anne Kring og Asbjørn Baagø [ FOTO ]
Fagbladsartikel 13/11/2019 Månedens opskrift: Strukturmetoden
Nana Toft  [ TEKST ] Ritzau / Scanpix [ FOTO ]
Fagbladsartikel 12/11/2019 Lyt til kroppens signaler

Måltidsværter virker, patienter spiser mere

  • KirstenWeiss [ t e k s t ] │ Scanpix [ f o t o ]

”Det kunne være dejligt, hvis patienten opdager, at hospitalsmad ikke bare er ho- spitalsmad”. Sådan siger en af de måltids- værter, som lektor og ph.d. Lise Søgaard Lund fra Professionshøjskolen Metropol interviewede i forbindelse med Projekt Måltidsværter. Lise Lund var leder for pro- jektet, der blev afsluttet med en rapport i april 2012. Måltidsværten var helt på det rene med, at den mad, der serveres for ho- spitalets patienter, ikke altid glider lige let ned, uanset at det, som måltidsværten ud- trykker det, faktisk er rigtig god mad.

Lyst til at spise

Omkring en tredjedel af sygehusenes pa- tienter er underernærede. Eller i fare for at blive det i forbindelse med indlæggel- sen. Derfor satte et samarbejde mellem Kost & Ernæringsforbundets regionsfor- mand i hovedstaden, Alice Linning, og køkkenchefen på Herlev Hospital, Mi- chael Allerup Nielsen, i januar 2010 gang i et projekt om måltidsværter på udvalgte medicinske afdelinger.

− Ideen med projektet er at give patien- ter lyst til at spise og dermed sikre et posi- tivt energiindtag med afsæt i dækning af behovet for makronæringsstoffer. Det vil formodentlig også kunne afkorte indlæg- gelsesperioden, men det undersøger vi ikke i projektet, siger Lise Lund.

Værtsrollen er ny

Inden projektets start underviste hun på et tredages-kursus måltidsværterne i mø- det og kommunikationen med den ernæ- ringstruede patient. Og den etiske dimen- sion, når man arbejder med meget syge mennesker.

− Hvor ligger den hårfine balance mel- lem at nøde og at presse et sygt menneske til at spise? Og hvordan håndterer man mødet med en patient, når man måske slet ikke havde forestillet sig at få kontakt med dem, man laver mad til?

De spørgsmål diskuterede vi og øvede os på hinan- den. Vi talte også om, hvordan man kommer ind på en stue uden at føle sig påtrængende, siger Lise Søgaard Lund og peger på, at det også kan være en meget speciel oplevelse at made et andet voksent menneske.

− Der skal en vis robusthed til at være måltids- vært, for det er meget syge patienter, man har kon- takt med. Men som en af værterne fortæller, så tænkte hun i første omgang, at det der med at made ikke var hendes job. Men da hun gjorde det alligevel, blev det en god oplevelse, fordi patien- ten faktisk fik spist noget.

Faglighed i spil

Lise Lund understreger, at måltidsværterne fik de- res faglighed i spil, både ved buffeten, hvor de skulle sammensætte ernæringsrigtige menuer og præsentere dem flot på tallerken. Og ved konkret at tilbyde patienterne et meget større udbud af de retter, som syge patienter kan have lyst til.

− Måltidsværterne har givet et væsentligt og me- ningsfuldt bidrag til det daglige arbejde på afde- lingen. De har både støttet patienterne og under- støttet plejepersonalets arbejde ved at varetage en del af de opgaver, som de ellers skulle have taget sig af, siger Lise Søgaard Lund.

Måltidsværter betaler sig

Projektet peger på, at permanente måltidsværter er en god ide. Det gavner patienternes ernærings- status, og det giver mere mening for arbejdet i køkkenet, når man ved, at maden bliver spist på afdelingen.

Projektet viste sig også at have en uventet, øko- nomisk sidegevinst.

− På afdelingen er der spist mere mad end tidli- gere, men bestilt mindre. Altså kan man også undgå madspild, når der er nogen, der har styr på det, patienterne spiser, siger Lise Søgaard Lund.

PERSPEKTIV

 

– Projektet peger på et bredt perspektiv i kost- og ernæringsfagliges muligheder for at bruge deres uddannelse, siger regionsformand Alice Linning. Måltidsværterne er med deres ernæringsmæssige baggrund dem, der ved mest om patienternes ernæring. De har ikke alene givet patienterne en god oplevelse. De har også vist, at de ved at arbejde skiftevis i køkkenet og på afdelingen kan binde køkkenet tættere til afdelingen og sætte patienternes ernæring i fokus. Samtidig har de været en aflastning for sygeplejerskerne, understreger Alice Linning, der sammen med styregruppen arbejder på at præsentere såvel kommuner og regioner for det gode resultat.
 – Måltidsværternes indsats virker, og vi satser på, at der er job til dem i både regioner og kommuner.

 

Case: Maden glider bedre ned i selskab

Jordbærgrød, is eller en portion risengrød er et godt mellemmål- tid, når man er syg. Til gengæld er det svært at tygge fuldkorns- rugbrødet, når kræfterne i kæberne ikke rækker. Det er nok sundt, men ikke altid patientvenligt.

For ernæringsassistent Jette Nørby Nielsen var der flere øjen- åbnere i mødet med patienterne i de otte uger, hvor hun, sam- men med fire kolleger på Herlev Hospital, var måltidsvært og flyttede arbejdspladsen fra køkkenet til en medicinsk afdeling. Her havde mange patienter brug for ekstra næringsrig mad, og de var ofte ikke i stand til at spise selv, men skulle mades.

− Maden glider bedre ned, når man har selskab. Vi havde ro til at tale med patienterne om, hvad de havde lyst til at spise, og det var tydeligt, at mange fik spist mere, når vi var hos dem. Det viste de kostregistreringsskemaer, vi skulle føre.

− Funktionen som måltidsvært giver rigtig god mening og knytter vores arbejde i køkkenet tættere til både patienterne og plejepersonalet. Vi kunne også bringe nye erfaringer med fra af- delingen til vores kolleger i køkkenet.

Også arbejdet ved buffeten var en succes. Her kunne måltids- værterne vejlede oppegående patienter om tilbuddene og give råd til dem, der havde brug for f.eks. beriget kost.

− Patienterne var glade for, at vi havde tid, og for plejeperso- nalet betød det også meget, at vi anrettede maden på tallerke- nen, som de så gik ud til patienterne med. Jeg var overasket over, at maden ellers ofte når at blive halvkold, før den når ud. Det vidste vi ikke i køkkenet, siger Jette Nørby Nielsen.

Projekt Måltidsværter er støttet af trepartsmidlerne i Region Hovedstaden. Bag projektet står en styregruppe af såvel interne som eksterne interessenter.

Projektrapporten kan fås ved henvendelse til madkonsu- lent Sonja Olsen, Herlev Hospital, sonols01@heh.regionh.dk

Case: Ambassadører for køkkenet

For køkkenchef Michael Allerup Nielsen er Projekt Måltidsvær- ter realiseringen af en flere år gammel drøm − og et bevis på, at der kan skabes større sammenhæng mellem køkkenet og det øv- rige hospital.

− Det handler om, at maden skal i maven og blive omsat. Det har måltidsværterne nu set på en helt anden måde, end vi nor- malt gør i køkkenet. Det har på alle måder været et rigtigt godt og dynamisk forløb, siger køkkenchefen.

At sætte maden til den enkelte patient i fokus og køkkenper- sonalets kompetencer i spil på nye måder er en af hans kongs- tanker. Måske derfor, var det heller ikke svært for ham at finde fem medarbejdere med appetit på at afprøve rollen og uddanne sig til måltidsvært.

− Vi vil gerne formidle det, vi kan, og vi har masser af faglighed at byde på, når det gælder menuplaner, kostens sammensætning, specialkost og smag. På afdelingen er vores måltidsværter blevet betragtet som faglige kapaciteter. De ved noget om kosten, og de kan træde ind og støtte plejepersonalet, siger Michael Allerup.

Han understreger, at der også har været masser af feedback til køkkenet.

− Måltidsværterne har f.eks. set, hvor vigtigt det er for patien- ter, der er på specialkost, at vi tilbereder maden på præcis den rig- tige måde, f.eks. i forhold til tyggevenlighed. Forståelsen for, hvem vi laver mad til, er klart øget. Nu laver vi ikke bare mad til et navn. Måltidsværterne har samtidig været meget lydhøre over for patientens ønsker, og de er ofte stukket ned i køkkenet for at hente noget særligt. De ved jo, hvad vi har på hylderne.

Måltidsværterne har vekslet mellem at være på afdelingen og i køkkenet, og køkkenchefen er ikke i tvivl om, at det er en ord- ning, der kunne gøres permanent, men det kræver omstruktu- reringer og en anden fordeling af ressourcerne. Der skal f.eks. hentes timer fra andre funktioner.

Michael Allerup skal præsentere projektets resultater i regio- nen og i hospitalets Uddannelses- og Kompetenceråd. Først her- efter kan der tages stilling til, om måltidsvært bliver en ny stil- lingskategori på hospitalet.

FAKTA:

 

Måltidsværter er en succes

Der var sat fire succeskriterier for projektet – og de blev alle opfyldt:

  • sygeplejersker har oplevet mere tid til sygepleje
  • der har været større fokus på den enkelte patients kostindtag i relation til patientens mad- og måltidsoplevelse.
  • Det har givet patienten lyst til at spise
  • måltidsværter har oplevet deres funktion på afdelingen som meningsfuld
  • samarbejdet mellem det kostfaglige personale og det øvrige personale på afdelingerne blev øget
  • madspildet blev reduceret − det var en positiv sidegevinst.