Man kan føle sig fagligt alene

Det er godt at arbejde tæt på dem, man laver mad til og i daginstitutionen er der afregning ved kasse ét. Børnene skal nok lade en vide, hvad de synes om maden. Det er samtidigt både fagligt og personligt givende at bidrage til at give børn sunde madvaner ved at præsentere dem for sunde råvarer, dejlig mad og gode måltidsoplevelser. Det giver arbejdsglæde – og forbundets analyse viser, at det er der især i de institutioner, hvor samarbejdet mellem ernæringsprofessionelle og pædagoger er godt.

Mangel på anerkendelse

Men sådan er der ikke alle steder. Nogle ernæringsprofessionelle føler sig fagligt alene og savner anerkendelse fra pædagoger og ledere. De er trætte af alene at være ’hende der kommer med maden’.

Mere end halvdelen af de ernæringsprofessionelle deltager i øvrigt ikke i personalemøderne i institutionen, og det kan bidrage til følelsen af at være fagligt alene.

Små køkkener

Undersøgelsen viser også, at arbejdet i institutionen kan være presset. Eksempelvis er der nogle steder kommet stadig flere børn at lave mad til, uden at der er kommet flere arbejdstimer. En anden ting, der gør arbejdet hårdt er, at det fysiske arbejdsmiljø ikke matcher de arbejdsfunktioner, der skal finde sted. Mange køkkener er almindelige husholdningskøkkener, der er for lidt plads og indretningen er uhensigtsmæssig. Det gør arbejdsgangen mindre effektiv. Desuden er maskinparken utilstrækkelig.

Summa summarum

Undersøgelsen viser, at arbejdsvilkårene i daginstitutionen har indflydelse på, at 49 procent af de ernæringsprofessionelle i institutionerne har søgt eller har overvejet at søge et andet job inden for de seneste seks måneder.

Læs hele artiklen her

Læs et synspunkt på arbejdsvilkårene fra forbundets formand Ghita Parry her

Læs hele undersøgelsen her

 

Webinar

Kost og Ernæringsforbundet holder to webinarer om arbejdet i daginstitutionerne. Det andet webinar bliver holdt i eftermiddag den 10. november og handler om, hvad der skal til for at opnå et godt samarbejde mellem ernæringsprofessionelle og pædagoger og forældre.